Kom til vores mange spændende foredrag og indslag om arbejdsmiljø i ArbejdsmiljøLoungen, G17 - Ydermolen

Fra torsdag d. 12. juni til lørdag d. 14. juni 2025 er der Folkemøde på Bornholm, og vi er med igen i år som arrangør af en række spændende foredrag og indslag.

I år sætter vi bl.a. fokus på:

  • Psykologisk tryghed - foredrag ved Anika Tronier, tidligere soldat og betjent
  • Bevægelse og sundhed - tips og inspiration ved træningsekspert Mark Abildhauge
  • Arbejdstrivsel og diagnoser - paneldebat med Mads Marius, Frank Bardorf og Merethe Sejer
  • Forebyggelse ved akutte indsatser - foredrag ved Kenny Christensen fra Beredskab Fyn.

Vores foredrag er dog ikke de eneste, du kan opleve.  

I ArbejdsmiljøLoungen kan du også få et individuelt sundhedstjek hos sygeplejerske Annette Trampedach, der hver dag står klar på udvalgte tidpunkter.

I alt er der 20 spændende foredrag og indslag om arbejdsmiljø. Du kan møde kendte foredragsholdere som Svend Brinkmann og Emilia van Hauen og høre om bl.a. hybridarbejde, kunstig intelligens og arbejdsmiljø, brugen af APV til styrkelse af arbejdsmiljø, generationsforskelle, kundekonflikter og diversitet.

Du finder hele programmet på:
bfaportalen.dk/arbejdsmiljoeloungen

Vi håber at se dig i Arbejdsmiljøloungen - G17, Ydermolen.

Program

konfliktbillede

Udvalgte foredrag og indslag

Torsdag kl. 13:30 - 14:10:

“Samarbejde, tillid og psykologisk tryghed”

Mød Anika Tronier, der med afsæt i sin erfaringer som soldat og betjent, vil sætte fokus på betydningen af tillid og psykologisk tryghed i teams. Anika vil bl.a. præsentere redskaber til at styrke samarbejdet, forstå teamets styrker og svagheder og sikre fælles succes.

Anika Tronier, foredragsholder, tidligere soldat og betjent,

 

Torsdag kl. 15:00-15:40:

“Sådan holder du dig sund på din egen måde”

Bevægelse styrker kroppen og forebygger nedslidning. Få tips og inspiration af træningsekspert Mark Abildhauge til at blive den bedste udgave af dig selv. Med humor og energi viser Mark Abildhauge, hvordan små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel.

Mark Abildhauge, træningsekspert

 

Fredag kl. 14:30-15:10:

Paneldebat:
“Godt arbejdsmiljø for ansatte med diagnoser”

Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor medarbejdere med fx ADHD, autisme og Aspergers kan trives? Paneldebat om ledelse, berøringsangst og de unikke styrker, som neurodivergente medarbejdere bringer med sig.

Mads Marius, psykologisk entertainer, Headspace
Frank Bardorf, HR-chef, Glad Teknik
Merethe Sejer, værkfører, KH Maskinfabrik
Trine Sick, Moderator, Trine Sick Kommunikation
 

Lørdag kl. 12:00 - 12:40:

“Planlæg akutte indsatser sikkerhedsmæssigt forsvarligt”

Beredskab Fyn deler erfaringer fra indsatserne ved Flemløsesagen og Munkebjergvænget. Hør hvordan de arbejder med instruktion, risikovurdering og forebyggelse af både ulykker og psykiske mén ved indsatser. Kenny Christensen, leder fra Beredskab Fyn. 


 

Med venlig hilsen,

BFA Transport, Service - Turisme og Jord til Bord
København d. 28. maj 2025

Læs en web-version

Besøg vores website

Afmeld



BFA Portalen