Arbejdstilsynet: Stor regelændring for unges arbejde

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for unges arbejde i kraft. Reglerne gælder for unge i alderen 13-17 år og indebærer væsentlige ændringer og lempelser på flere områder – bl.a. er de tydeligere opdelt efter alderstrin.

En af de væsentligste ændringer omhandler forbudslisten over maskiner, som unge ikke må arbejde med. Denne liste ophæves – fremover skal arbejdsgiver i stedet foretage en konkret risikovurdering af den enkelte unge og af den konkrete maskine.

Inden for BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord er vi i gang med at udvikle og opdatere eksisterende materialer, så de afspejler de nye regler. De opdaterede materialer vil henvende sig til arbejdsgivere, ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, som har ansvar for eller arbejder med unge i alderen 13-17 år.

Materialerne skal understøtte virksomhederne i at omsætte reglerne til konkret praksis og sikre, at unge får en tryg og sund start på arbejdslivet. BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord vil løbende informere om arbejdet og offentliggøre nyt materiale, efterhånden som det bliver færdigudviklet.

Yderligere viden om unges arbejdsmiljø og de nye regler kan findes på Ungmedjob.dk, hvor der også er information om Ungebekendtgørelsen, samt på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Se AT's side om reglerne for unges arbejde

Læs en web-version

Besøg vores website

Afmeld



BFA Portalen