Styrk forebyggelsen af arbejdsskader, arbejdsmiljøbelastninger og arbejdsulykker ved skorstensfejerarbejde og ventiliationsrens.
Vi har i samarbejde med Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejdetforbundet revideret branchevejledningen om skorstensfejerarbejde.
Hvad er nyt?
Vejledningen er bl.a. blevet opdateret med de nyeste regler for kemisk risikovurdering og gennemgår alle væsentlige arbejdsmiljøforhold ved skorstensfejerarbejde og ventiliationsrens:
- Arbejdspladsvurdering APV)
- Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
- Særlige ulykkesfarer
- Op- og nedstigning på tage
- Udfræsæning af skorstene
- Ergonomiske forhold
- Arbejdsstillinger og arbejdsteknik
- Kemiske/biologiske forhold
- Arbejdstøj og personlige værnemidler
- Tekniske hjælpemidler
- Velfærdsforanstaltninger
- Skiftende arbejdspladser
- Psykisk arbejdsmiljø
- Oplæring og instruktiion
Til brug i uddannelse
Vejledningen henvender sig ikke blot til arbejdsmiljøansvarlige, men er efter Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejdetforbundets ønske udarbejdet, så den kan indgå i undervisningen på skorstejsfejeruddannelsen og i det hele taget bruges aktivt til oplæring og instruktion.
Online-format til mobil
Som noget nyt er vejledningen desuden både udarbejdet som pjece i pdf-format til download og print og som webside i et online-line-format, der gør den velegnet til læsning på fx mobiltelefon.
Gennemlæst af Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at det indhold, herunder tekst og billeder, der knytter sig til arbejdsmiljøforhold, opfylder de krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningen.
Se vores øvrige materialer
På BFAportalen.dk har vi lavet en fælles brancheindgang målrettet skorstensfejere, som vi vil opfordre alle, der beskæftiger sig med skorstensfejerarbejde til at gå på opdagelse i. Her findes ikke blot vejledningen, men også en lang række andre materialer af relevans for arbejdsmiljøet for skorstensfejere, bl.a. vores 6 faktaark om tørrensning, vådrensning og asbest i ventilationsanlæg, som vi udgav i 2023, samt en række nye materialer om bl.a. ulykkesforebyggelse og forebyggelse af stress.
Vi håber, at vejledningen vil blive læst og brugt flittigt og kunne være med til at styrke arbejdsmiljøet i branchen i mange år frem.
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
København d. 15. august 2025
Link til vejledning
|