Nyt om arbejdsmiljø – lovgivning, viden & værktøjer
AMR Hjælperen – Nyt online værktøj til hjælp i dagligdagen for arbejdsmiljørepræsentanter
I den nye AMR-hjælper er lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger fra Arbejdstilsynet lagt ind i en chatrobot.
Har du brug for et hurtigt svar, kan du via din telefon finde svaret med det samme uden at skulle læse lange lovgivningstekster eller lede på en hjemmeside.
Du kan endda indtale spørgsmålet, med et enkelt klik, trykke send, hvorefter du modtager svaret.
Se mere her: AMR-hjælper
Nye Regler for unges arbejde
1. januar 2025 er reglerne for unges arbejde (u. 18 år) lempet, så de fremover må varetage flere arbejdsopgaver. Ændringerne er en del af en større indsats, der gør det lettere for unge at få fritidsjob i flere brancher og for virksomheder at ansætte unge
De nye regler betyder bl.a., at unge under 18 år får bedre muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner og kan arbejde på flere skæve tidspunkter.
Se mere her: https://at.dk/arbejdsmiljoe/boern-og-unges-arbejdsmiljoe/boern-og-unge-under-18-aar-arbejdsmiljoeregler/
Der udarbejdes et opdateret MIA Faktaark omkring unges arbejde.
Styrk sikkerhedskulturen. Ny kampagne fra Arbejdstilsynet i metal- og maskinindustrien.
Ulykker rammer den enkelte – sikkerhed skaber I sammen.
Virksomheder, der arbejder systematisk med sikkerheden, har færre ulykker og dermed lavere sygefravær. Sikkerhed som en integreret del af ledelsens fokus og den daglige drift er omdrejningspunktet for en ny indsats fra Arbejdstilsynet i metal og maskinbranchen.
Se mere her: Ulykker rammer den enkelte – sikkerhed skaber I sammen - Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet sætter i 2025 fokus på sikkerhed i transport af gods
En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem.
Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i branchen transport af gods.
Se mere her: Arbejdstilsynet sætter fokus på sikkerhed i transport af gods - Arbejdstilsynet
Venlig hilsen
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA)
Stig Erichsen, Chefkonsulent
|