D. 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte.
Loven, der gælder for både danske og udenlandske ansatte, skal sikre, at der ikke bor for mange mennesker tæt sammen, når man som arbejdsgiver stiller indkvartering til rådighed for deres ansatte, og at boligforholdene er ordentlige og sunde.
Fokus på sundhed og konkrete krav
Den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, skal opfylde en række konkrete krav, herunder:
- Der skal være adgang til toilet, drikkevand og tilstrækkelig dagsbelysning, samt vinduer der kan åbnes, så der kan luftes ud.
- Boligen skal have et tilfredsstillende indeklima.
- De ansatte må fx ikke blive udsat for fugt eller kulde.
- Der må som udgangspunkt højst bo to personer pr. beboelsesrum.
- Kravene gælder både for indkvartering på arbejdspladsen og andre steder som villaer, sommerhuse og andre løsninger som containere og campingvogne.
Undtagelser
Tjenesteboliger, offshoreanlæg, chauffører der er dækket af køre- og hviletidsforordningen, au pair-ordningen og boliger dækket af visse kollektive overenskomster er undtaget reglerne.
Tilsyn fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med at kravene overholdes. Hvis kravene ikke bliver overholdt, vil arbejdsgiveren kunne få et påbud fra Arbejdstilsynet.
Læs mere
Du kan læse mere om de nye regler på Arbedjsmiljøtilsynets hjemmeside:
at.dk/tilsyn/hvad-er-tilsyn/indkvarteringstilsyn/
|