Spørgeskemaer og handlingsplaner
Brug spørgeskemaundersøgelse i APV-processen til at afdække arbejdsmiljøproblemer, få input til mulige løsninger og oprette handlingsplaner.
Psykisk arbejdsmiljø: Kranarbejde
Du kan altid ændre dato for deadline, mens undersøgelsen kører.
Psykisk arbejdsmiljø generelt
Jeg oplever, at vi har et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø.
Forklarende eksempler:
- Jeg har indflydelse på eget arbejde.
- Jeg har en passende arbejdsmængde og tidpres.
- Jeg har tilstrækkelige krav i arbejdet fx opmærksomhed, afveksling, udfordringer.
Arbejdstider
Jeg oplever, at min arbejdstid fungerer godt i forhold til min døgnrytme.
Forklarende eksempler:
- Arbejdstidens længde og placering påvirker ikke i urimelig grad mine spise- og sovevaner.
- Ændringer i mødetider gives i tilstrækkelig tid, så mine øvrige planer kan ændres i god tid.
Ledelse, samarbejde, kommunikation og respekt
Jeg oplever, at dialogen med nærmeste leder vedr. anekendelse, muligheder for udvikling, hjælp og støtte, er god.
Forklarende eksempler:
- Min nærmeste leder anerkender vel udført arbejde.
- Min nærmeste leder er god til at give mulighed for udvikling/efteruddannelse.
- Min nærmeste leder er god til at give hjælp og støtte.
- Jeg har et godt samarbejde med min nærmeste leder.
Samarbejde med kolleger
Jeg oplever, at støtte og feedback fra kolleger fungerer godt
Forklarende eksempler:
- Samarbejdet med mine kolleger er godt.
- Mine kolleger er gode til at give hjælp og støtte.
Alenearbejde, risiko for vold og trusler, mobning, krænkelser og lignende
Jeg føler mig tryg ved de sikkerhedsprocedurer, som vi anvender i virksomheden.
Forklarende eksempler:
- Jeg oplever, at vi har tilstrækkelige aftaler ved alenearbejde fx mulighed for at tilkalde hjælp, være i kontakt med andre.
- Jeg er tryg ved vores information og instruktioner til at undgå vold, trusler, mobning, krænkelser og lignende.
Rummelighed, plads til forskellighed
Jeg er tryg ved, at min arbejdsplads er rummelig og giver plads til forskellighed.
Forklarende eksempler:
Jeg oplever, at min arbejdsplads giver plads til forskelligheder fx køn, alder, etnisk baggrund, arbejdsevne og ydeevne.
Øvrige arbejdsmiljøforhold
Jeg oplever, at der er tilstrækkelig fokus på øvrige arbejdsmiljøforhold
Forklarende eksempler:
- Jeg finder tilrettelæggelsen af arbejdet tilfredsstillende.
- Jeg har modtaget den nødvendige instruktion og oplæring til at kunne udføre mit arbejde.