Værktøj

Nyt APV-værktøj til din branche

Vi har udfaset vores gamle online-værktøj på apvportalen.dk og erstattet det med et andet og bedre målrettet en række brancher inden for service og turisme.

Vi har udfaset vores gamle online-værktøj på apvportalen.dk og erstattet det med et andet og bedre målrettet en række brancher inden for service og turisme.

Det nye værktøj indeholder de samme funktioner som det gamle værktøj på apvportalen.dk, men er:

  • Nemmere og hurtigere at bruge.
  • Integreret på de enkelte brancheindgange her på BFAportalen.dk.
  • Mere sikkert, da følsomme data ikke gemmes i skyen, men kun på brugerens egen computer. 

Brancherettede skemaer
Det nye værktøj rummer brancherettede tjeklister og spørgeskemaer, som kan bruges til afdækning af arbejdsmiljøproblemer, risikovurdering og oprettelse af handlingsplaner. 

Tilpasning af skemaer efter behov
Der er mulighed for at tilpasse de enkelte tjeklister og spørgeskemaer og gemme dem som skabeloner til genbrug ved ny APV. 

Online spørgeskemaundersøgelser
Link til spørgeskemaundersøgelser vil kunne rundsendes til medarbejdere via e-mail og udfyldes online. 

Printvenlige handlingsplaner
Udfyldte handlingsplaner kan gemmes ned som printvenlig PDF til brug som dokumentation for APV-processen. 

Guide til APV-processen
Det nye værktøj indeholder en guide til APV-processen med de nyeste regler og retningslinjer for APV. 

Find din branche her