Tema

Undgå smerter i fødderne

En lang dag på benene i salonen kan mærkes i fødderne. Hævede, trætte ben er det umiddelbare tegn på, at benene er blevet overbelastet. På sigt kan det give åreknuder og slid i hofter, knæ og fødder. Med fem forholdsregler i din arbejdsdag kan du dog undgå smerter i fødderne.

Stående arbejde belaster leddene i hofter, knæ og fødder. Venepumpen, der transporterer blodet tilbage til hjertet, er på ekstraarbejde. Det kan give hævede, trætte ben og risiko for åreknuder.

Du kan beskytte dig mod overbelastning af led i hofter, knæ og fødder og modarbejde åreknuder, hvis du følger disse fem gode råd:

  1. Brug sko med støddæmpende såler og undgå for høje hæle. Skift eventuelt fodtøj i løbet af dagen.
  2. Læg benene op i pauserne, det er godt for kredsløbet.
  3. Lav gerne øvelser i løbet af dagen.
  4. Stil frisørredskaber inden for rækkevidde og spar benene – brug rullebordene.
  5. Husk, det er vigtigt at variere dine arbejdsopgaver samt veksle mellem stående og siddende stillinger i løbet af dagen.

Hjælp hinanden i salonen – del de gode råd

Del de gode råd med dine kolleger i salonen. Vi har lavet en plakat med de gode råd – lige til at printe ud og hænge op.

 

Plakat: Undgå smerter i fødderne

Åbn plakat i printvenlig version.

Mere om ergonomi til frisører

  • Pas på din krop som frisør

    Pas på din krop som frisør

    Film om forebyggelse af smerter som frisør, bl.a. når du vasker hår, ved føntørring og når du klipper. Kan bl.a. bruges ifm oplæring og instruktion - og det løbende arbejdsmiljøarbejde.

  • Sådan får I en kropsvenlig salon

    Sådan får I en kropsvenlig salon

    Tænke det bedst mulige fysiske arbejdsmiljø ind i indretningen og skab en kropsvenlig salon. Temaside om indretning og ergonomi i frisørsaloner og kosmetikerklinikker. 

  • Pas på skuldre og ryg

    Pas på skuldre og ryg

    Husk at regulere kunde- og klippestolen, undgå store rækkeafstande og sørg for gode arbejdsstilinger. Det er de enkle, men virksomme råd, som I kan bruge på frisørsalenen til at holde fast i de gode vaner.