Videoer og tegninger med eksempler og gode råd til oplæring og instruktion på arbejdspladsen.
På siden her har vi samlet videoer og materialer om forebyggelse af ulykker ved intern færdsel med truck, som kan bruges ved oplæring og instruktion af medarbejderne.
Videoen "Kør truck, når du kører truck!" rummer eksempler på farlige situationer og gode råd til forebyggelse af ulykker.
Første del af videoen har fokus på vigtigheden af at køre truck, som når man kører bil, og rummer eksempler på situationer, der kræver, at man kører sikkert og fx orienterer sig, holder afstand og ikke taler i mobiltelefon, mens man kører.
Anden del af videoen opsummerer i tegninger de måske fire vigtigste råd til forebyggelse af ulykker ved intern færdsel med truck:
- Overholde adskillelse mellem kørende og gående
- Se sig godt for, når man bakker
- Køre sikkert i områder med AGV-transport
- Være ekstra opmærksom, når gulvene er glatte
Videoen er uden speak, med en enkelt, selvforklarende grafik, og kan derfor med fordel bruges uden lyd, fx på infoskærme.
Tegningerne og de gode råd fra anden del af videoen er også sat op i et handout i A4-format, der kan printes, og i en powerpointpræsentation til brug på skærm. Begge dele kan downloades nedenfor.
Download videoen til intern brug: Kør truck, når du kører truck (MP4)