Hos BFA Transport fortsætter og videreudvikler vi de virksomhedsnære arbejdsmiljøtiltag inden for udvalgte områder. Det sker med en række arrangementer under overskriften ”Dialog, viden, action – 2025 / 2026”.
Som tidligere vil arrangementerne være gratis og skræddersyet til virksomhedernes egne niveauer og behov.
Projektet vil arbejde i tre forskellige spor:
Få besøg af en underviser fra transportskolerne
Vi planlægger at fortsætte indsatsen, hvor virksomhederne kan bestille et arrangement med en underviser fra transportskolerne. Oplægget vil bl.a. være
sikkerhed og ergonomi i det daglige arbejdsmiljøarbejde.
Åbne workshops om mikrokampagner
Vores workshops om mikrokampagner forventes videreudviklet. Som sidste år arbejdes med lavpraktiske løsninger til at styrke opmærksomheden på sikkerheden i dagligdagen, og evt. med mulighed for opfølgende 1:1-møder mellem konsulent og virksomhed.
Individuel ”arbejdsmiljøpakke” til jeres virksomhed
Som noget nyt kommer en indsats med det mål at øge det forebyggende arbejde på bestilling. I samarbejde med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver
skræddersys en ”arbejdsmiljøpakke”, der passer til virksomhedens behov og niveau indenfor de valgte arbejdsmiljøområder.