Om RIB projektet

Rokering i Balance (RIB) er et forskningsprojekt, der er gennemført på Danish Crown Rønne i 2025-2026.

Det var Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der udførte målingerne, og præsenterede dem i en rapport (link til rapport).

Formål
Formålet var at få viden om, i hvor høj grad der var forskelle i de målte fysiske påvirkninger på pladserne langs et kambånd og i et pakkeri.
Man ønskede også at blive klogere på, hvordan rokeringsgrupper bedst kunne sammensættes ud fra fysiske påvirkninger.

Derudover ønskede Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg at sammenholde det, forskerne kunne måle, med det, medarbejderne oplevede, de objektivt målte værdier og de subjektive.

Hvordan blev målinger gennemført

Objektive målinger

Ved hjælp af teknisk måleudstyr blev der målt på 16 medarbejdere ved kambåndet. Alle medarbejdere rokerede mellem de 12 pladser.

Derudover blev der målt på 9 medarbejdere i pakkeriet der alle rokerede mellem 8 pladser.

 

 

Subjektive målinger

Efter at have arbejdet på den enkelte plads blev medarbejderen bedt om, på en skala fra 1-10, at vurdere hvor fysisk anstrengende han/hun oplevede arbejdet. Vurderingen blev sat ind i et skema.

På baggrund af alle medarbejderes vurderinger blev der efterfølgende udregnet et gennemsnit for hver plads.

Ud fra det gennemsnit kan de enkelte pladser rang ordnes i en rækkefølge fra det mindst anstrengende arbejde til det mest anstrengende arbejde. Det er således ikke en belastningsmæssig risikovurdering, men alene en rangordning af den fysiske påvirkning.

 

 

Konklusion

Med projektet har branchen fået ny brugbar viden.

Der er forskningsbaseret grundlag for, at der er tilstrækkeligt store forskelle i fysisk eksponering på tværs af kropsregioner mellem de målte arbejdsstationer.

Det betyder, at jobrotation langs kambånd og i et pakkeri skaber fysisk variation og kan være et potentielt effektivt forebyggelsestiltag forudsat at opgaver med forskellige eksponeringer udgør en væsentlig del af produktionstiden.

Derudover viser projektet resultater, at der er sammenhæng mellem det, forskerne måler, og det medarbejderne oplever, når vi tager et gennemsnit af alle medarbejderes vurderinger.

Det betyder at en subjektiv vurdering af fysisk anstrengelse på en skala fra 0-10, målt som et gennemsnit af flere medarbejderes bedømmelser, kan være anvendelig metode til planlægning og optimering af jobrokeringer.   

Det det nu er bevist:

• at jobrokering gør en forskel i den fysiske eksponering
• at medarbejdernes egne vurderinger af fysisk anstrengelse kan anvendes til at gruppere arbejdspladserne i forskellige anstrengelsesgrader.