Kampagne

Sæt sikkerheden først på settet

Materialer til forebyggelse af ulykker på film- og tv-produktioner.

God sikkerhed er en forudsætning for godt film- og tv-håndværk. Men at arbejde med sikkerhed på et film- eller tv-set er ikke nemt og ligetil.

Der er sjældent to optagelser, som foregår på samme måde, der bliver ofte lavet ændringer i sidste øjeblik, tidspresset kan være stort og forventningerne høje.

Det er derfor afgørende, at arbejdsmiljøet, herunder sikkerheden, bliver håndteret systematisk og professionelt af de ansvarlige for produktionen, og at alle på settet har fokus på sikkerheden uanset funktion og rolle.

På siden her har vi samlet materiale med gode råd og anbefalinger til sikkerheden på film- og tv-set: 

- 2 pjecer med gode råd og anbefalinger til sikkerheden, én målrettet produktionsnasvarlige på settet, og én målrettet crew og medvirkende. 

- Branchevejledningen Godt arbejdsmiljø på film- og tv-produktioner. 

Materialet er udviklet i samarbejde med bl.a. Danmarks Radio, Film- og tv-arbejderforeningen (FAF), Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund.

Vejledning og gode råd

  • Til produktionsansvarlige

    Til produktionsansvarlige

    Sæt sikkerheden først på settet. Få et hurtigt overblik over de vigtigste krav til arbejdet med arbejdsmiljø på film- og tv-produktioner. 

  • Til crew og medvirkende

    Til crew og medvirkende

    Sæt sikkerheden først på settet. Hvad kan du forvente af sikkerheden på en film- eller tv-produktion? Og hvad skal du selv gøre for at sikre dig og dine kolleger?