Når organisationen tager ansvar – strukturer, rammer og systematisk ledertrivsel
Ledertrivsel er et organisatorisk anliggende – ikke kun et individuelt ansvar. Organisationens rammer, strukturer og prioriteringer har stor betydning for, om ledere kan trives, udvikle sig og lykkes i deres rolle.
På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan organisationen aktivt kan understøtte ledertrivsel gennem tydelige forventninger, strategiske prioriteringer, kompetenceudvikling og målrettet sparring.
Vi ser på både individuelle tilbud – som for eksempel LUS og coaching og på kollektive indsatser som ledernetværk, kompetenceudvikling og organisatoriske læringsrum.
Webinaret giver inspiration til, hvordan HR, lederpartnere og topledelse sammen kan omsætte ambitioner om ledertrivsel til konkret praksis.
Du får blandt andet:
- Overblik over de vigtigste organisatoriske greb, der styrker ledertrivsel
- Indsigt i betydningen af klare rammer, forventninger og prioriteringer
- Inspiration til konkrete indsatser og tilbud
- Perspektiver på topledelsens og HR’s rolle i arbejdet med ledertrivsel



