Almindelige betingelser for arrangementer afviklet af BFA Transport, Service - Turisme og Jord til Bord
Tilmelding
Din tilmelding er som udgangspunkt personlig og bindende. Når tilmeldingen er registreret, modtager du en bekræftelse. Skulle du blive forhindret, er virksomheden – efter aftale – velkommen til at sende en anden i stedet for dig.
Afbud
Der kan forekomme gebyrer for afbud efter specifikke frister til arrangementer. Disse frister og gebyrer vil fremgå af det enkelte arrangement.
No show-fee:
For arrangementer, hvor der ellers er gratis deltagelse, opkræves gebyrer for ikke at møde op uden at have meldt afbud inden for rimelig tid (no show-fee). Information om gebyrstørrelse og om det er gældende for det enkelte arrangement, vil fremgå af den bekræftelsesmail der udsendes ifm. tilmeldingen til arrangementet.
Ændringer
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitet i vores arrangementer forbeholder vi os ret til at aflyse, f. eks. hvis det skønnes, at et for lavt deltagerantal betyder, at den enkelte deltager ikke får maksimalt udbytte af arrangementet. I så fald tilbyder vi en plads på et efterfølgende eller tilsvarende arrangement.
Vi udvikler løbende vores arrangementer, og derfor kan der forekomme ændringer i forhold til beskrivelserne. Vi forbeholder os ret til at ændre tid, sted, pris, underviser samt indhold.
BFA Transport, Service - Turisme og Jord til Bord forbeholder sig ret til at aflyse ved fx ved sygdom/epidemi, vejrforhold, eller lignende forhold, som vi ikke på forhånd har kunnet forudse, og som gør gennemførslen af arrangementet uforholdsmæssigt vanskelig. Forekommer der ændringer, vil vi så vidt muligt informere om disse via e-mail og i så god tid som muligt.
Persondata
Når du deltager i et arrangement hos BFA Transport, Service - Turisme og Jord til Bord behandler vi personoplysninger om dig med det formål at afvikle arrangementet, holde kontakt med dig før, under og efter arrangementet, og med det formål at kommunikere om lignende arrangementer.
Til brug for gennemførelsen af et arrangement eller et kursus behandler vi oplysninger om dig, herunder oplysninger om navn, stilling, e-mail, telefon, adresse, hvor du er ansat og oplysninger om selve arrangementet/kurset samt din eventuelle ledsager.
Online arrangementer kan blive optaget. For lukkede arrangementer som f.eks. kurser og netværksmøder, vil optagelser alene være tilgængelige for deltagerne, mens optagelser fra arrangementer af åben/offentlig karakter efter en konkret vurdering kan blive offentliggjort, herunder på internettet.
Det retlige grundlag for behandlingen er kontraktligt jfr. Databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b), hvis du selv er part til aftalen, da oplysningerne er nødvendige for at opfylde en aftale med dig. Behandlingen kan også finde sted på grundlag af art. 6 (1) (f), hvor den legitime interesse er at afvikle og kommunikere om arrangementer. Ved offentliggørelse af dine oplysninger på internettet, herunder www.bfaportalen,dk , kan vi ud fra en konkret vurdering behandle dine oplysninger på baggrund af art. 6 (1) (f) om interesseafvejningsreglen eller art. 6 (1) (a) om samtykke.
Oplysninger om deltagere i et arrangement eller kursus deles med de øvrige deltagere – herunder oplægsholdere - i form af deltagerlister, synlighed i online mødeplatform og lignende. Hvis arrangementet afholdes uden for BFA’s lokationer eller i samarbejde med andre arrangører, deler vi dine oplysninger med konferencested/hotel og medarrangører. Vi kan dele dine oplysninger med f.eks. tekniske leverandører, og for online arrangementer deler vi også dine oplysninger med tekniske samarbejdspartnere for online mødeplatform og opbevaring af optagelser. Deltager du på kurser online, streamer du indlæggene. Deltager du i chatten og/eller stiller spørgsmål via Q&A, vil dette være synligt for alle, der deltager.
BFA Transport, Service - Turisme og Jord til Bord opbevarer dine oplysninger, så længe der er en faglig og saglig grund til dette. I forbindelse med gratis arrangementer vil det være i en begrænset periode. Oplysninger om dine økonomiske transaktioner, f.eks. betaling eller no-show gebyr for et kursus, slettes efter 5 år fra udgangen af regnskabsåret.