
Arbejdet på havnene har en karakter, der gør, at der skal foretages en grundig instruktion af alle medarbejdere i forhold til sikkerheden på arbejdspladsen.
Udover det normale krav om arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppen er der i forbindelse med lastning og losning af skibe også et krav om, at lugemanden har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen.
BFA Transport har udgivet dette materiale, der kan anvendes til arbejdsmiljøundervisning af ansatte på de danske havne.
Undervisningsmaterialet
Materialet er udarbejdet, således at det supplerer det undervisningsmateriale, der normalt anvendes på arbejdsmiljøuddannelserne, således at de specielle forhold på havnen kommer i fokus. De enkelte cases er desuden opbygget, således at de kan anvendes enkeltvis i virksomhedernes egen instruktion af medarbejderne og som baggrund for diskussion af arbejdsmiljøforhold på havnene.
Materialet består af cases med tilhørende film- og fotomateriale. Alle cases indeholderen instruktion til underviseren om, hvordan den enkelte case med tilhørende billedmateriale kan anvendes i undervisningen/instruktionen.
Hent underviser materialet og kursistmaterialet (inkl. gruppeopgaver) nedenfor.
arbejdsmiljø
Materiale til underviseren
Materiale til kursisterne