Bevar roen
Forskellige effektive konflikthåndteringsteorier, som Low arousal, girafsprog mv., anbefaler, at man svarer vrede med ro og overblik. Hvis en passager først hidser sig op, så undgå at kopiere passagerens vrede, men forsøg at sæt dig ind i den passagerens situation. Her kan teorien om mentalisering være nyttig.
Mentalisering er kort fortalt at have en forståelse for både eget og andres følelsesliv, og hvordan vi gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Når vi mentaliserer, forstår vi både egen og andres adfærd ud fra blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.
Som mennesker mentaliserer vi mange gange i løbet af en dag, og som regel er vi ikke bevidste om, at vi gør det. Det er en naturlig del af vores kontakt med andre mennesker, når vi er opmærksomme på vores egen og andres mentale tilstande, og hvordan vi tilpasser vores handlinger dertil.
Hvis vi f.eks. oplever, at vores samtalepartner pludselig bliver vred og indelukket, kan vi forsøge at hjælpe vedkommende eller spørge ind til, om der er noget galt. Dét er mentalisering, fordi vi forstår vedkommendes følelsesliv og forsøger at tilpasse vores eget dertil.