Psykisk arbejdsmiljø
En sund arbejdsplads er et sted, hvor man trives og udvikler sig. Et godt psykisk arbejdsmiljø er medvirkende til dette. Det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge og håndtere problemer, der skyldes forhold på arbejdspladsen. De ansatte skal medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde.
Et godt psykisk arbejdsmiljø er vejen til et godt arbejde og en arbejdsplads med god produktivitet, hvor man trives. Det psykiske arbejdsmiljø virker negativt, hvis der ikke er balance mel- lem krav og ressourcer.
Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. Bl.a. i arbejdsmiljøorgani- sationen hvis der er 10 eller flere ansatte.
Det er vigtigt, at ledelsen i alle ansættelsesforhold løbende formulerer klare og realistiske krav til medarbejderens indsats. Det giver medarbejderen mulighed for at sammenholde arbejdspladsens og egne krav i forbindelse med arbejdets udførelse. Samtidig er det vigtigt, at ledelse og medarbejder løbende afstemmer hinandens gensidige forventninger. I den forbindelse er det også afgørende, at arbejdspladsens krav til medarbejderen er realistiske set i forhold til de betingelser, som medarbejderen har for at opfylde kravene. F.eks. skal krav til arbejdsmængde og -tempo være i overensstemmelse med de krav, der stilles om kvalitet.
Det kan i øvrigt være en god idé, hvis arbejdspladsen gør brugere/klienter mv. opmærksomme på, hvilken service de kan for- vente sig af medarbejderne.
Nedenfor beskrives nogle af de faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø og dermed også vejen til et godt arbejde.
STRESS
Travle perioder kan være både spændende og udfordrende. Det bliver mindre spændende, når tempoet altid er for højt. Så kan der være tale om en belastning, som kan føre til bl.a. stresssymptomer og egentlige stresslidelser. Det sker især, når arbejdet udføres under tidspres. Det samme kan ske, hvis der stilles modsatrettede (konfliktfyldte) eller uklare krav til arbejdet, hvis man ikke kan få hjælp og støtte fra kolleger og ledelse, f.eks. hvis man arbejder alene, eller hvis man ikke har tilstrækkelig indflydelse på eget arbejde.
Arbejde, som er psykisk belastende, kan medføre sygdomme, som er stressrelaterede, f.eks. hjertekarlidelser. Dette er tilfældet, hvis det belastende arbejde står på over længere tid. Derfor skal man forebygge, at arbejdet er psykisk belastende. Det kan f.eks. ske ved, at man fordeler arbejdsopgaverne på en anden måde mellem sig, eller at man forsøger at planlægge, så tidspres undgås. Det kan også hjælpe, at man udarbejder præcise jobbeskrivelser, så opgaven er klart afgrænset, og at arbejdet tilrettelægges, så der er mulighed for hjælp og støtte.
Tema: Stor arbejdsmængde og tidspres.
For store krav – for små krav
For at kunne trives i arbejdet, skal medarbejderen stimuleres psykisk og fysisk i en passende grad, kravene må ikke være for store eller for små. Medarbejdere kan imidlertid have forskellige forudsætninger for at udføre de arbejdsopgaver, der stilles.
Derfor varierer det fra person til person, hvilke krav der udgør en passende stimulering.
Tema: Rengøring i topklasse
Indflydelse på eget arbejde
Indflydelse på eget arbejde omfatter medarbejderens mulighed for at påvirke, hvad han/hun skal gøre, samt hvornår og hvordan det skal gøres, hvem han/hun skal samarbejde med i forbindelse med opgaveløsningen og mulighed for at tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at løse den enkelte arbejdsopgave. Medarbejderen kan bl.a. bruge indflydelsen til direkte påvirkning af arbejdskravene og -betingelserne, herunder hvordan kravene skal opfyldes. F.eks. kan medarbejderen få indflydelse på, hvornår en konkret – eventuelt krævende – opgave skal udføres. Sidstnævnte kan give en mere afslappet tilgang til krævende arbejdsopgaver.
Støtte fra kolleger og ledelse, anerkendelse
Også den sociale og faglige støtte medarbejderen får er vigtig for forebyggelse af bl.a. stresssymptomer og stresslidelser. Social og faglig støtte er bl.a., at medarbejderen får sympati, respekt, feedback og direkte hjælp fra ledelse og kolleger. Social og faglig støtte kan også bestå i at blive bekræftet i sine handlinger og synspunkter.
Brugsanvisning
Nye maskiner skal leveres med en brugsanvisning på dansk. Den skal som minimum indeholde oplysninger om:
- Klargøring og ibrugtagning ved levering
- Støj og vibrationer
- Maskinens vægt
- Ergonomiske forhold
- Mærkning (mærkningen skal vises og forklares)
- Maskinens funktioner
- Betjening og anvendelse, herunder f.eks. påfyldning, tømning samt udskiftning af tilbehør
- Eftersyn, vedligeholdelse og reparation (fejlfinding)
- Særlige sikkerhedsforhold
- Opladning.
Brugsanvisningen skal indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvordan maskinen skal bruges på en sikker og forsvarlig måde, og hvilke risici der foreligger.
Brugsanvisningen skal advare om måder, som maskinen ikke må anvendes på. Der skal instrueres om de beskyttelsesforanstaltninger, der skal foretages, når maskinen bruges, herunder om de personlige værnemidler, der er relevante, og som skal stilles til rådighed, for at maskinen kan bruges sikkert og forsvarligt.
Der skal være en beskrivelse af forholdsregler, så følgerne efter et uheld og svigt ikke resulterer i farlige situationer. F.eks. skal det beskrives, hvordan man frigør personer, der er kommet til at sidde fast i maskinen, eller hvordan en ny igangsætning kan ske uden fare.
Brugsanvisningen skal indeholde en nærmere beskrivelse af, hvordan maskinen skal vedligeholdes og justeres, og hvordan det kan foregå uden fare for den, der udfører operationerne.
Afskærmning
Ved fare for klemning, skæring eller andre ulykker skal maskiner være forsynet med afskærmninger.
Eksempler:
- Skærende og roterende maskiner skal være konstrueret, så man ikke kan komme til at røre ved de farlige maskindele. Maskiner skal stå fast
- En pålægsmaskine skal have en resteholder, der beskytter fingrene mod den roterende kniv. Resteholderen må ikke kunne fjernes under drift
- Røremaskiner skal have en sikkerhedsskærm. Røres der i støvende fødevarer f.eks. mel, skal skærmen være lukket
- Kødhakkere skal sikres, så man ikke kan få hånden ned til indføringssneglen
- Lynhakkere skal være afskærmet, så knivaksel og roterende dele er dækket. Afskærmningen må ikke kunne åbnes under kørslen
- Gulvvaskemaskiner skal have en beskyttelseskappe, således at der beskyttes mod roterende dele.
Når bevægelige afskærmninger åbnes, skal maskinerne standse automatisk. Faste afskærmninger skal fastholdes ved systemer, der gør det nødvendigt at anvende værktøj for at åbne eller fjerne dem. Fastgørelsessystemet skal forblive på afskærmnin- gerne eller maskinen, når afskærmningen afmonteres.
Ergonomi
Ved anvendelse af maskiner skal ubehag, træthed og fysisk og psykisk belastning hos brugeren begrænses i videst muligt omfang på grundlag af følgende ergonomiske principper:
- Hensyntagen til forskelle i brugerens fysiske dimensioner, styrke og udholdenhed. (Maskinen skal f.eks. kunne indstilles til brugerens højde og være let at bruge)
- Tilstrækkelig plads til, at brugeren kan bevæge alle dele af kroppen
- Undgå, at det er maskinen, der bestemmer arbejdsrytmen
- Undgå langvarig koncentrationskrævende overvågning
- Tilpasse grænsefladen menneske-maskine til de egenskaber, brugerne kan forventes at have. (Maskinen skal bl.a. være teknisk overkommelig at betjene for alle).
Betjeningsanordninger
Betjeningsanordninger skal bl.a. være:
- anbragt således, så de kan betjenes sikkert og hurtigt og være udformet, således at der er et logisk forhold mellem betjeningsanordningens bevægelse og den udløste handling
- udformet eller beskyttet, således at udløsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, kun kan ske ved en bevidst handling. (F.eks. at man ikke kommer til at starte en gulvaskemaskine utilsigtet)
- forsynet med to-håndsbetjening (dødmandsfunktion) på selvkørende maskiner, så maskinen stopper, når føreren slipper gashåndtaget eller -pedalen.
Nødstop
En maskine skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed farlige situationer og farlige situationer under udvikling kan afværges. Denne forpligtelse gælder ikke for håndholdte og håndstyrede maskiner som f.eks. almindelige husholdningsmaskiner som håndmiksere og støvsugere.
Maskiner, som af arbejdstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskade er udelukket, skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstop-
pet kombineres med en bremse. Genstart af maskinen må kun kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i “klarstilling”.
Nødstop i form af trykknapper, håndtag, stang, plade o.l. skal være rødt. Trykknappen skal være paddehatformet. På eller ved nødstoppet skal ordet NØDSTOP findes. Et paddehatformet nødstop kan i stedet for teksten under trykknappen have gul bundplade med en diameter ca. dobbelt så stor som trykknappen.
Nødstop skal supplere andre sikkerhedsforanstaltninger og ikke erstatte dem.
Vibrationer
Leverandøren har pligt til at levere maskiner med lav vibrationsstyrke. Sæde og håndtag skal vibrere så lidt som muligt.
(Se mere i f.eks. Arbejdstilsynets pjece: Check på rengøringsvogne og –maskiner).
Henvisninger
- EU`s maskindirektiv, 2006/42/EF.
- Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1094 om maskiner.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
- At-vejledning B.1.2 om CE-mærkede maskiner
- Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen. BFA Velfærd
- BFA-service.dk
- Pjece: Gode råd om maskinsikkerhed + miniplakat
- Faktaark: Rengøringsvogne og mopper.