Bevogtningsopgaver
Her på siden har vi en video om, hvordan kroppen holdes skarp ved bevogtningsopgaver.
Spørgsmål til filmen
A. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser kan med tiden give smerter og føre til skader i knæ, hofter, lænd, ryg, nakke, skulder, arm og hånd.
Der er en række forhold, som gør en arbejdsstilling eller bevægelse belastende:
- Yderstillinger. Når arbejdet foregår over skulderhøjde eller under knæhøjde. Når der er mange bevægelser til yderstillinger i albue og hånd.
- Bøj og vrid. Når der er mange bøj og vrid i ryg, nakke, skulder, hofter eller knæ.
- Pladsmangel. Når bevægelserne blive hæmmet på grund af pladsmangel, brug af værnemidler eller lign.
- Manglende variation. Når der er mange fastlåste arbejdsstillinger eller mange ensidige, gentagne bevægelser.
- Hyppighed og varighed. Når de samme arbejdsstillinger eller bevægelser gentages ofte. Når arbejdsstillingen holdes længe ad gangen –det man kalder statisk arbejde.
Spørgsmål
- Hvilke af ovenstående forhold gør sig gældende i forbindelse med bevogtningsopgaver?
- Hvad kan du gøre for at variere arbejdsstillinger ved bevogtningsopgaver?
- Hvor lang tid bør du ifølge filmen maksimalt stå vagt ad gangen?
B. Ensidigt belastende arbejde
Ved ensidigt, belastende arbejde kan der på kortere eller længere sigt opstå træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, ofte med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed samt øget risiko for ulykker.
Ensidigt, belastende arbejde omfatter bl.a.:
- Statisk holde-og bærearbejde
- Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger
- Monotont overvågningsarbejde
- Andet opmærksomheds-, koncentrations-, syns-og hørekrævende arbejde.
- Ensidigt, gentaget arbejde (EGA)
Spørgsmål
- Hvilke af de 5 forhold gør sig gældende ved bevogtningsopgaver?
C. Vurdering af belastningen
Følgende forhold bestemmer, om ensidigt, belastende arbejde udgør en risiko:
- Arbejdets varighed pr. dag, uge eller år
- Intensiteten af belastningen, fx hvor hyppigt belastningen gentages, graden af fastlåsning eller kravet til opmærksomhed
- Andre faktorer, fx hvor mange kræfter, der skal anvendes, og hvor hensigtsmæssig en arbejdsstilling, der kan anvendes.
Spørgsmål
- Hvordan vurderer du intensiteten af belastningen i forbindelse med bevogtningsopgaver?
- Hvad kan I gøre for at mindske belastningen ved bevogtning?
D. Handlemuligheder og støtte
Når man vurderer, om ensidigt belastende arbejde udgør en helbredsrisiko, kigger man bl.a. på de ansattes handlemuligheder. Hvis de ansatte ikke har mulighed for i et eller andet omfang selv at styre, hvordan arbejdet skal tilrettelægges med hensyn til fx arbejdstempo, metoder og teknik, stiger risikoen for helbredsskader.
Spørgsmål
- Hvad kan indskrænke handlemulighederne ved bevogtningsopgaver?
- Og hvad kan modsat styrke dine handlemuligheder ved bevogtningsopgaver?
- Hvordan kan du ifølge filmen bedst restituere kroppen efter en vagt?