Undgå skader ved løft og bæring i politiet.
Her på siden har vi samlet tre film med gode råd om løft og bæring.
I filmene her har vi taget udgangspunkt i tre byrder, som Arbejdstilsynet vurderer udgør en risiko for politibetjentene, nemlig knallertrullefelt, transportabel vægt og MIK-tasker.
Principperne for god løfteteknik, som skildres, gælder imidlertid også ved løft og håndtering af mange andre typer tunge byrder.
Selvom du aldrig skulle komme ud for at løfte netop et knallertrullefelt eller en tungtvognsvægt, kan instruktionen bruges i mange andre sammenhænge.
Nederst finder du baggrundsviden samt en række spørgsmål til filmene, som I kan bruge til at diskutere forebyggelse på din arbejdsplads.
Spørgsmål til filmene
A. Hvornår bliver byrden en belastning
Der er en række forhold, som kan gøre tunge byrder til en belastning for kroppen:
- Stor vægt
- Rækkeafstand
- Foroverbøjning
- Løft under knæhøjde
- Løft over skulderhøjde
- Hurtige løft
- Skæve løft og vrid
- Bære rundt på tunge ting
Spørgsmål
- Hvilke af disse forhold er der risiko for i filmene? Hvorfor?
- Hvilke af disse forhold møder du på din egen arbejdsplads i forbindelse med løft og bæring?
B. Hvor tung må byrden være ved løft
Arbejdstilsynet har lavet et vejledende skema, der kan bruges til at vurdere, hvor mange kilo man maksimalt må løfte:
I grønt område kan løft normalt ske uden risiko for skade.
I gult område er der risiko for belastning, og du må kun udføre løft, hvis der er optimale forhold til at gøre det. Du skal fx kunne foretage løftet i en fornuftig højde (mellem midt lår og albuehøjde), byrden skal være nem at håndtere, og der skal gå mindst to minutter mellem hvert løft.
I rødt område anses belastningen altid for sundhedsskadelig.
Spørgsmål
- Kender I vægten på de byrder, I løfter?
- Hvorfor spiller rækkeafstanden så stor en rolle?
- Hvad kan I gøre for at mindske rækkeafstanden i praksis?
I gult område er der en række faktorer, som kan gøre løftet yderlige belastende:
- Hvis der er dårlig plads, så man ikke kan stå i en ordentlig arbejdsstilling
- Byrden skal løftes fra gulvet eller med hænderne over skulderhøjde
- Hyppigt gentagne løft eller langvarigt løft (dvs. bæring)
Spørgsmål
- Hvilke af disse faktorer spiller ind hos jer?
- Hvad kan I gøre for at undgå yderligere belastninger ved tunge løft?
C. Hvor tung må byrden være ved bæring?
Bæring er mere belastende end løft. Hvis byrden skal bæres, sættes grænsen for maksimal vægt i gult område til følgende:
- Tæt ved kroppen: ca. 20 kg
- I underarms afstand: ca. 12 kg
- I ¾ arms afstand: ca. 6 kg
Ved bæring af byrder bør transportvejen højst være 20 meter - på plant underlag.
- Ved asymmetrisk bæring, fx med én hånd, øges belastningen.
- Bæring på ujævnt, vådt og fedtet underlag er særlig risikabelt.
- Et almindeligt trappetrin på transportvejen sidestilles med en bæreafstand på ca. 1 meter.
Er afstanden længere end 20 meter, skal man altid benytte et teknisk hjælpemiddel, fx en sækkevogn.
Spørgsmål
- Er der nogle af ovenstående faktorer, som øger belastningen ved bæring i filmene?
- Er der nogle af ovenstående faktorer, som spiller ind ved bæring hos jer?
