Tilrettelæggelse af rengøringsarbejde

God oplæring og instruktion

I forbindelse med arbejdets udførelse har arbejdsgiveren ansvaret for og pligten til at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Arbejdsgiveren skal sikre, at alle er tilstrækkelig oplært og instrueret, så de ikke kommer til skade eller bliver syge på grund af arbejdet. Arbejdsgiveren skal også føre tilsyn og kontrol med, at instruktionerne anvendes af medarbejderne i hverdagen. Arbejdsgiveren kan videregive opgaven til f.eks. arbejdsledere og arbejdsmiljøorganisationen, men har stadigvæk hovedansvaret.

På den anden side har personalet også pligt til at modtage oplæring og instruktion, samt til at følge den. De, der står for instruktion og oplæring, skal have den nødvendige viden.

Indholdet af oplæringen og instruktionen i forhold til ergonomi bør svare til indholdet af denne vejledning afpasset den enkeltes arbejdsopgaver.

Ud over oplæring og instruktion på arbejdspladsen kan viden på ergonomiområdet også erhverves på AMU-kurser eller gennem uddannelse som f.eks. Serviceassistent.

Godt samarbejde mellem virksomheder

Når rengøring udføres af en underleverandør skal arbejdsgiverne i de to firmaer samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for rengøringspersonalet og for alle øvrige beskæftigede på arbejdsstedet (jf. arbejdsmiljøloven § 20). Det er her en god idé også at inddrage arbejdsmiljøorganisationerne. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Virksomheden, hvor der skal gøres rent, har på den anden side pligt til at oplyse rengøringsfirmaet om alle de arbejdsmiljøforhold i virksomheden, som kan indebære en risiko for rengøringspersonalet (det her peger både på samarbejdspligten mellem arbejdsgiverne og udbyders pligter efter reglerne om udbud af tjenesteydelser).

Alt i alt er der et fælles ansvar og en pligt til at viderebringe viden og instruktion mellem parterne for at opnå et godt arbejdsmiljø. Dialogen og samarbejdet mellem de to virksomheder er utrolig vigtig, og skal sikres ved indgåelsen af kontrakten.

Klare aftaler

Der skal være klare aftaler mellem kunde, brugere, rengøringsfirma og rengøringspersonale om rengøringsopgavens indhold og den kvalitet, der skal leveres.

Rengøringspersonalet skal have tilstrækkelig tid til at kunne levere den ønskede kvalitet.

Hvis personalet ikke kender det ønskede indhold af opgaven og den kvalitet, der er aftalt, er der en risiko for, at den enkelte sætter for høje mål og slider sig selv ved at øge tempoet for meget og yde mere, end aftalen lægger op til. Den samlede arbejdsbyrde kan herved blive for høj.

Der bør ligeledes være klare aftaler om, hvilken standard lokalerne dagligt afleveres i til rengøringspersonalet. F.eks. at alle stole er sat på plads og borde ryddet.

Passende variation og ingen overbelastninger

Branchearbejdsmiljøudvalget Service – Turisme har oprettet et APV-værktøj med skemaer målrettet rengøringsbranchen her på BFAportalen.dk. 

Både kroppen og psyken trives ved en passende mængde fysisk og psykisk variation i det daglige arbejde. Arbejdsgiveren og lederne har en pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, således at dette opnås.

På den anden side har hver ansat så også pligt til at følge anvisningerne og sige til, hvis der er problemer. Hvis man arbejder størstedelen af arbejdsdagen med ensartede arbejdsstillinger og bevægelser, f.eks. ved gulvask, har man ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde.

Det ensidige arbejde slider på kroppen, idet den ikke kan holde til denne ens påvirkning. På kortere eller længere sigt opstår der træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led, ofte med nedsat funktionsevne, nedsat opmærksomhed samt øget risiko for ulykker. Påvirkningerne forværres, hvis arbejdet også kræver mange kræfter, hvis der arbejdes i dårlige arbejdsstillinger, for højt tempo, og hvis man ikke rigtig har muligheder for at ændre sin arbejdssituation.

Ensidigt, belastende og gentaget arbejde kan også være årsag til psykiske symptomer, f.eks. stress og psykisk træthed.

Man kan undgå mange problemer ved at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så der skabes mere variation:

• Skift mellem forskellige typer af rengørings opgaver, der påvirker kroppen forskelligt.
• F.eks. manuel gulvask, inventarrengøring og brug af gulvaskemaskine. Skift gerne flere gange dagligt, så der ikke arbejdes mere end højst 2-3 timer med samme opgave.
• At rengøringsarbejdet afveksles med kundeservice, telefonbetjening, indkøb, blomstervanding, planlægning mv. og/eller med pauser.
• At det er muligt at skifte mellem stående, gående og siddende arbejde.
• At anvende tekniske hjælpemidler, f.eks. selvkørende maskiner til gulvask eller en lettere støvsuger.

Få overblik over problemerne og løs dem

Det er vigtigt at skabe sig et overblik over eventuelle arbejdsmiljøproblemer, så de kan blive løst til gavn for hele virksomheden.

Arbejdsgiveren har pligt til i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen eller medarbejne, at udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV). Arbejdspladsvurderingerne er et vigtigt og glimrende redskab til at få overblik. Man kan gennem APV'en få kortlagt sine problemer, vurderet og prioriteret dem, lavet gode løsninger og fulgt op på, at løsningerne virker samt gennemfører den årlige arbejdsmiljødrøftelse.