Tema

Kære medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen i slagteri- og kødbranchen

Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg, SAU, har valgt at sætte ekstra fokus på arbejdsmiljøkultur, det vil sige, den måde I tænker og handler omkring sikkerhed og trivsel. 

Vi ved, at branchens virksomheder har en stor faglig viden om arbejdsmiljø og arbejder kontinuerligt med at forbedre arbejdsmiljøet. Branchen er samlet set kommet rigtigt langt, og ligger højt på forebyggelsestrappen, når det gælder systemer og processer.

Flere virksomheder har derfor opfordret SAU til at sætte fokus på arbejdsmiljøkulturen, som er mere vanskelig at håndtere, fordi den handler om det, der er mindre synligt og bidrager til, at arbejdsmiljøindsatsen bevæger sig fra at være højt prioriteret til at blive en værdi på alle niveauer.

I denne materiale har vi udviklet og samlet en række enkle værktøjer, der kan hjælpe jer med at styrke arbejdsmiljøkulturen på jeres arbejdsplads. Værktøjerne kan bruges hver for sig eller i sammenhæng. De er udviklet til at skabe god dialog, give nye idéer og hjælpe jer med konkrete handlinger.

Brug derfor værktøjerne som et fælles udgangspunkt til at blive endnu skarpere på det, I allerede gør godt – og til at tage nye skridt, der gør arbejdsmiljøet endnu bedre for alle.

Rigtig god fornøjelse

Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg
April 2026