Hvad skal man være opmærksom på

Opbevaring:

Rengøringsmidler skal opbevares forsvarligt i rengøringsrum eller i skabe, når de ikke er brugt. Midlerne kan f.eks. placeres på hylder, og opbevaringen bør så vidt muligt ske under ”øjenhøjde” for at undgå ulykker og tunge løft. De tungeste og farligste midler placeres så vidt muligt i gulvhøjde. Hvis nogle af produkterne er i glasemballage, så skal de placeres nederst i skabene.

Rengøringsmidler, der ikke kan tåle sammenblanding, skal holdes adskilt f.eks. ved brug af spildbakker eller riste. Klor og syre må f.eks. ikke kunne blandes sammen. Find oplysninger om opbevaring i sikkerhedsdatabladene i punkt 7.

Der bør være ryddeligt og rent i rengøringsrum og skabe, og der bør være god plads til at kunne placere midlerne. Rengøringsmidler må ikke opbevares sammen med fødevarer, og emballagen skal være lukket.

Håndtering:

Det er en god idé, at rengøringsmidler placeres i vippestativer og har påmonteret doseringspumper, så overhældning fra dunkene kan foregå uden tunge løft og ikke giver anledning til sprøjt og stænk og dermed risiko for skader.

Etablér automatisk dosering af rengøringsmidlerne, hvis det er muligt.

Transport af rengøringsmidler bør foregå på rengøringsvogne eller rulleborde, som er indrettet, så der ikke er risiko for at tabe eller vælte med rengøringsmidlerne. F.eks. ved etablering af en kant på bordet.

Under transport af farlige rengøringsmidler skal emballage som udgangspunkt være lukket.

pH-værdi:

Rengøringsmidler opdeles i basiske, sure og neutrale midler. PH-værdien fortæller om rengøringsmidlets egenskaber i brugssituationen og i forhold til, hvordan det kan påvirke huden.

Et rengøringsmiddel med pH-værdi på 7 er neutralt. Højere pH-værdi angiver rengøringsmidlets basiske egenskaber, lavere pH-værdi angiver midlets sure egenskaber.

Jo mere midlets pH-værdi afviger fra hudens [pH = ca. 5], jo større er risikoen for, at midlet kan skade huden og derved give mulighed for irritation eller eksem. Pas f.eks. på ved håndtering af afløbsrens, der ofte har en meget lav pH-værdi og derfor er stærkt ætsende.

Se oversigten på side 22, hvor der er en oversigt over en række rengøringsmidler med deres pH-værdier.

Dosering:

De fleste rengøringsmidler skal opløses og fortyndes i vand, før de bruges. Det er vigtigt at være præcis med doseringsforholdet, for at midlet har den ønskede virkning. Doseringen er altid anført på etiketten og i brugsanvisningen [produktdatabladet]. Rengøringsmidlet bliver ikke mere effektivt ved overdosering, men risikoen for skadelig virkning på medarbejderne, rengøringsudstyr og det ydre miljø øges. Derudover er der god økonomi i at dosere korrekt.

Vær opmærksom på at selvom du fortynder et produkt i vand, så kan pH-værdien i fortyndingen ofte stadigvæk være enten meget lav eller meget høj afhængig af produktet.

For at sikre en passende dosering kan der bruges automatisk dosering, målebægre, pumpesystemer mv.

Overhældninger:

Når et rengøringsmiddel overhældes fra f.eks. en dunk til en anden emballage, skal den nye emballage forsynes med en fareetikette tilsvarende den, der sidder på dunken. Emballagen skal kunne tåle det rengøringsmiddel, der hældes i. En plastik sodavandsflaske er f.eks. ikke en holdbar emballage til ætsende rengøringsprodukter.

Etiketter:

Sundheds- og miljøskadelige rengøringsmidler skal faremærkes med en fareetikette, der skal placeres synligt på emballagen.

Etiketten består af et eller flere farepiktogrammer; faresætninger [H-sætninger], der beskriver de farer der er forbundet med at bruge produkter og sikkerhedssætninger [P-sætninger], som beskriver hvad du skal gøre for at undgå skader.

Desuden er der på etiketten angivet ét af to Signalord: Advarsel eller Fare.

Et eksempel på en fareidentifikation er symbolet for "Ætsning" med signalordet "Fare" og H-sætningen "Forårsager svære ætsninger af huden og øjenskader", som f.eks. findes på flydende afløbsrens.

Et eksempel på en sikkerhedsforskrift er: "Bland aldrig klor og syreholdige rengøringsmidler. Der kan dannes giftige klordampe", som findes på klorholdige rengøringsmidler.

Rengøringsmidler er i almindelighed umærkede eller mærket med faresymboler. Sammen med faremærkningen skal risikoangivelsen og sikkerhedsforskrifterne medvirke til at rengøringsmiddel kan bruges, uden at medarbejderen udsættes for sundhedsskade