Sikker brug af kemi

1. Lav en liste

Lav en liste over alle jeres kemi- og rengøringsprodukter

Lav en liste med en oversigt over de kemiske produkter, I bruger, fordelt på processer, f.eks. “gulvvask og overfladerengøring”.

I oversigten bør der for hvert produkt stå, hvad det hedder [produktnavnet], hvad I bruger det til, og om det kan være farligt, f.eks. om det kan være allergifremkaldende, ætsende, brandfarligt – eller andet.

Oplysningerne finder I i de 16 punkters sikkerhedsdatablade.

Når I har lavet listen, ved I hvilke kemiske produkter der er på arbejdspladsen, der rummer en mulig risiko for medarbejderne, og som I derfor skal forholde jer til.

Rengøringsmidler bruges til disse opgaver:

• Daglig, almindelig rengøring
• Grundrengøring
• Afkalkning/rustfjerner
• Specialrengøring, herunder polishmidler, polishfjerningsmidler og tepperens
• Desinfektionsmidler, herunder Rodalon og brintoverilteholdige produkter
• Andre kemikalier, herunder rensebenzin, acetone, sprit.

Gode råd ved indkøb af rengøringsprodukter:

• Hav som udgangspunkt så få produkter som muligt. Det meste rengøring kan klares med 4-5 produkter.
• Brug kun rengøringsmidler med en god og tydelig varedeklaration.
• Brug rengøringsmidler med så få indholdsstoffer som muligt.
• Brug kun rengøringsmidler med et fyldestgørende opdateret 16 punkters sikkerhedsdatablad.
• Undgå rengøringsmidler der indeholder parfume.
• Brug så vidt muligt rengøringsmidler i en form, der sikrer rigtig dosering.
• Lav en fælles indkøbsliste med de rengøringsmidler, I kan stå inde for [en såkaldt “positivliste”].
• Køb de mindst farlige produkter.

2. Ryd op i jeres kemi

Benyt anledningen til at få ryddet op i jeres kemi. Bortskaf de produkter som er blevet for gamle; produkter som I ikke bruger mere, produkter hvor fareetiketten er faldet af, så I derfor ikke ved, hvad der er i emballagen og produkter som I ikke ved hvad I skal bruge til. Tilbage har I de produkter som I skal bruge i dagligdagen.

Det er vigtigt at forholde sig til hvilke former for rengøringsmidler, der er behov for på arbejdspladsen. Undersøg, om I kan bruge færre rengøringsmidler ved at gå over til andre rengøringsmetoder, f.eks. brug af fiberklude eller impregnerede engangsklude. Farlige produkter skal fjernes, erstattes og udskiftes med mindre farlige produkter.

Sådan gør I:

• Begræns antallet af produkter, I bruger. Det gør det nemmere at få styr på sikkerheden.
• Undersøg, om der er nogle mindre farlige alternativer til de kemiske produkter, I hidtil har brugt (Denne erstatning kaldes også Substitution).
• Husk altid at anvende det mindst farlige produkt til arbejdet.
• Fjern flere produkter, der har samme brugsområde.
• Fjern produkter, der ikke bruges mere.

Overflødige farlige produkter skal afleveres på den kommunale opsamlingsplads for kemikalieaffald.

Eksempler på substitution:

• Erstat så vidt muligt produkter med faresymbolet “ætsende” med produkter, der er mindre farlige eller helt ufarlige.
• Erstat brug af sprayflaske eller forstøver med f.eks. sprit med brug af sprit på en klud, så mindskes spritdåberne og aerosoler i luften.
• Erstat brug af højtryksspuling (tryk på over 25 BAR) med lavtryksspuling (tryk på under 25 BAR), så mindskes vanddampe med eventuelt indhold af rengøringsmidler og snavs i luften.
• Erstat manuel dosering af rengøringsmidlerne med automatisk dosering, så mindskes risikoen for kontakt med rengøringsmidlerne.
• Undgå direkte overhældning fra dunke – brug hælderør eller doseringspumper.
• Undersøg om jeres produkter kan fås med for eksempel Svanemærket på. Så indeholder produkter ikke som udgangspunkt de farlige indholdsstoffer.

3. Få opdaterede sikkerhedsdatablade

Få opdaterede sikkerhedsdatablade på al jeres kemi

Vær sikre på, at I har opdaterede 16 punkters sikkerhedsdatablade på de kemiske produkter, I anvender. Sikkerhedsdatabladene kan I få fra jeres leverandør. Leverandører af kemiske produkter har pligt til at sørge for sikkerhedsdatablade på de kemiske produkter, de sælger til jer, men I har også selv et ansvar for, at de sikkerhedsdatablade, I har, er opdaterede.

I princippet skal I kun have sikkerhedsdatablade på de farlige produkter, men om de er farlige kan måske være svært at vide uden sikkerhedsdatabladene. Sørg derfor altid for at få sikkerhedsdatablade på alle jeres rengøringsmidler. Det er også muligt at anmode om sikkerhedsdatablade for produkter, som ikke er klassificeret som farlige, men indeholder en vis mængde farlige stoffer.

4. Lav en kemisk risikovurdering

Lav en kemisk risikovurdering for alle arbejdsprocesser/opgaver med farlig kemi

Når I ved, hvad I anvender af farlige kemiske produkter, skal I lave en kemisk risikovurdering for jeres brug af de farlige produkter. Det er vigtigt at forstå, at det er processen, dvs. den måde I anvender produkterne på, der skal risikovurderes. Bruger I det samme produkt i to forskellige arbejdsprocesser, skal I lave en risikovurdering for hver arbejdsprocess.

Indhold:
En kemisk risikovurdering skal grundlæggende redegøre for disse syv forhold:

1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber.
2. Udsættelsesgraden, typen og varigheden.
3. Omstandighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer – herunder mængderne.
4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser eller målinger.
6. Arbejdstilsynets grænseverdier.
7. Leverandørens oplysninger om sikkerhed og sundhed.

Så I skal kigge på hvordan og hvor meget det kemiske produkt bruges og hvor farligt det er, samt hvilke forholdsregler skal der tages, så medarbejderne kan anvende produktet på en måde, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig!

Se bagerst i denne vejledning eksempler på kemisk risikovurdering af:

• Fjernelse af pletter og klistermærker
• Gulvvask og overfladerengøring

I kan downloade en skabelon på: Sikker brug af kemi

5. Brug STOP-princippet

Brug STOP-princippet når I skal tage stilling til, hvordan I mindsker risikoen ved brugen af kemisk produkter

STOP er en forkortelse for Substitution (erstatning), Tekniske foranstaltninger, Organisatoriske foranstaltninger og Personlige værnemidler.

Det er vigtigt, at I følger de fire punkter i den rækkefølge, de står her. Personlige værnemidler bør derfor altid være det sidste middel, der tages i anvendelse, når I vil mindske risikoen for medarbejderne.

Substitution (erstatning):
Find ud af om risikoen kan mindskes ved, at produktet som beskrevet under pkt. 2 ovenfor erstattes af et andet og mindre farligt produkt, eller at arbejdet udføres på en helt anden måde.

Tekniske foranstaltninger:
Undersøg om kontakten med produktet kan mindskes ved særlige tekniske foranstaltninger. Det kan f.eks. være ventilation, etablering af lukkede anlæg eller afskærmning.

Organisatoriske foranstaltninger:
Klarlæg om kontakten med produktet kan mindskes ved at organisere arbejdet på en anden måde. Det kan f.eks. være ved at mindske hvor mange medarbejdere, der kan blive udsat for produktet, eller hvor lang tid det anvendes ad gangen.

Personlige værnemidler:
Hvis det ikke er muligt at mindske risikoen på andre måder, må I bruge personlige værnemidler. Personlige værnemidler er altså en sidste udvej.

Find ud af hvilke værnemidler, der kan bruges, og hvordan de skal anvendes. Det kan være sikkerhedsbriller, visir, kemikaliehandsker, åndedrætsværn og arbejdstøj og sko.

I kan finde oplysninger om værnemidler i sikkerhedsdatabladene i punkt 8.

6. Oplær og instruér medarbejderne

Oplær og instruér medarbejderne

Når I har lavet risikovurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderne får det, som loven kalder for "en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde". Arbejdsgiveren kan uddelegere opgaven til f.eks. arbejdslederen.

Når det gælder kemi, skal medarbejderne blandt andet instrueres i disse punkter:

• Farer: Hvilke konkrete farer og risici kan der være ved de enkelte rengøringsmidler, hvilke skader og gener/lidelser, kan de give hvis de anvendes forkert, og hvordan skal man beskytte sig. Hvilke værnemidler der skal bruges ved håndtering af rengøringsmidler?
• Håndtering og opbevaring: Hvordan håndteres og opbevares kemien sikkert, så der ikke opstår fare for sikkerhed og sundhed?
• Korrekt brug: Hvilke forholdsregler skal der tages?
• Uheld: Hvad skal der gøres ved uheld f.eks. brand, spild og lignende?
• Affald: Hvordan håndteres og bortskaffes affaldet – herunder også brugte værnemidler?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle medarbejdere har en anden sproglig og kulturel baggrund end dansk. Arbejdsgiveren skal sikre, at også disse medarbejdere bliver instrueret og oplært grundigt, og at de har forstået instruktionen og oplæringen. Desuden er det vigtigt at give unge medarbejdere særlig opmærksomhed i forhold til instruktion og oplæring.

Det er en god idé at supplere den mundtlige instruktion med plancher, tegninger, film, eller hvad der nu kan understøtte forståelsen.

Er der tale om særligt farlig kemi, skal instruktionen dog altid foreligge på skrift.

Sæt instruktionen i system, så I til hver en tid ved, hvem der er blevet instrueret i hvad. Gentag instruktionen, når der er behov for det, f.eks. en gang om året.

For at opnå den rette arbejdsmetode og rutine kan det være en god idé, at gennemføre en sidemandsoplæring af medarbejderne. Det vil sige, at en erfaren medarbejder går sammen med en ny eller mindre erfaren medarbejder og oplærer denne. Men det er vigtigt med løbende opfølgning for at undgå, at uvaner sniger sig ind og bliver ”accepterede” metoder, som gives videre ved sidemandsoplæringen.

Der findes flere forskellige typer AMU-kurser [arbejdsmarkedsuddannelser] inden for rengøringsområdet, hvor der undervises i bl.a. hygiejne, dosering, værnemidler, sikkerhed og sundhed. Branchens parter anbefaler, at medarbejderne deltager i AMU-kurser. Det er også muligt at uddanne medarbejderne til serviceassistenter. Det tager to år og er en veksling mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Det er ligeledes muligt at tage uddannelsen som et merit forløb på 1 år, hvis medarbejderen har 2 års erfaring inden for området og er over 25 år.

Se også BFA service gratis online kursus "Rent og sikkert": https://rentogsikkert.dk/

7. Før tilsyn

Før tilsyn med brugen af farlig kemi på arbejdspladsen:

• Bliver instruktionen fulgt? Er der misforståelser?
• Er det de rigtige produkter, der bliver brugt? Bliver de brugt korrekt? Bliver de doseret korrekt?
• Bruges de værnemidler som er aftalt? Bruges de korrekt?
• Bruges procesudsuget der hvor det er aftalt? Bruges det korrekt? Kender medarbejdere til alarmen på procesudsuget?
• Er der forholdsregler, som ikke fungerer efter hensigten, eller ikke er blevet ordentligt implementeret?

Sæt tilsynet i system, så I er sikre på at få tjekket op på alle de arbejdssituationer, hvor der anvendes farlig kemi.

Overvej at skrive resultatet af tilsynet ned, så I kan dokumentere jeres indsats og vise, at I har styr på kemien hos jer.