Links, bilag og ordliste

Læs mere

(Opdateret jan. 2026)

Arbejdstilsynet:

• Arbejde med kemi og biologi, herunder kemisk risikovurdering og STOP-princippet
• AT-vejledning om kemi og biologi i arbejdsmiljøet – udvalgte emner
• At-vejledning om grænseverdier for stoffer og materialer, nr. C.0.1-1
• At-vejledning om arbejde med stoffer og materialer, C.1.3-5

BFAportalen.dk

• Få styr på de farlige stoffer - udvalgte sider og materialer
• Beskyt hænderne - udvalgte sider og materialer
• Sikker brug af kemi - temaside 
• Rent og sikkert - gratis onlinekurser i vådt arbejde og kemi

Skema til kemisk risikovurdering

Oversigt over typer af rengøringsmidler

Kort ordliste

• Alkali: Det er f.eks. salmiak, natriumhydroxid, silikater, natronlud, der tilsættes rengøringsmidlet for at få eller fastholde en høj pH-værdi.
• Biocider/desinfektionsmidler: Desinfektionsmidler til rengøring indeholder kemiske stoffer [biocidstoffer], der inaktiverer og dræber bakterier og/eller virus.
• Blegemidler: Gruppe af stoffer f.eks. klor og brintoverilte der blegner pletter og farver. Kan også bruges til desinfektion.
• Blødgørere: Bruges f.eks. i polishprodukter og er f.eks. DEHP [diethylhexylphthalat].
• Enzymer: Er proteinstoffer, der blandt andet bruges til at opløse snavs. Kan være hudirriterende. Findes f.eks. i tekstilvaskemidler.
• Fosfonater: Kalkbindere – kan skade miljøet.
• Farvestoffer: Tilsættes primært af kosmetiske hensyn. Kan fremkalde allergi.
• Harpiks: Indgår i polishprodukter. Kan give allergi.
• Hjælpestoffer: Tilsættes for at stabilisere produkter f.eks. salte eller glykoler.
• Kalkbinder: Stoffer der forhindrer kalkaflejringer f.eks. EDTA, NTA, zeolitter, citrater og fosfonater.
• Konserveringsmidler: Betegnelsen for en stor gruppe bakteriedræbende stoffer. Bruges til at øge produktets holdbarhed. Mange har langtidseffekter på mennesker. Parabener er de mindst skadelige.
• NTA: Kalkbinder. Er på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.
• Nonioniske tensider: Dækker over en stor gruppe af forskellige stoffer f.eks. alkoholethoxylater og alkylfenolethoxylater. Nogle virker skumdæmpende og andre tåler høje temperaturer.
• Organiske opløsningsmidler: Er flydende stoffer eller stofblandinger. Kan opløse fedt, hudfedt og andre materialer, der ikke kan opløses i vand. Er flygtige væsker, der fordamper ved almindelig stuetemperatur. Dampene er farlige at indånde og få på huden. De er f.eks. alkoholer (sprit), benzin, glykoler, terpentin, acetone og isopropylalkohol.
• Sulfater: Er salte f.eks. natriumsulfater eller anioniske tensider f.eks. alkoholethersulfater. Kan være hudirriterende.
• Sulfonater: Er tensider f.eks. lineær alkylsulfonater (LAS). Vanskelige nedbrydeligt i naturen. Der er indgået en aftale i branchen om at undgå disse.
• Syrer: Væsker med pH-værdi mellem 0 og 7. Organiske syrer er f.eks. mælkesyre og citronsyre. Uorganiske syrer er f.eks. fosforsyre og saltsyre.
• Parfume: Duftstoffer, der bruges af kosmetiske hensyn. Kan fremkalde allergi.
• Tensider: Kaldes også for sæber eller detergenter. Det er overfladeaktive stoffer, der nedsætter vandets overfladespænding. Binder snavs og holder dette flydende i rengøringsvandet. De kan affedte og irritere huden og give gener ved indånding af aerosoler [små væskeformige dråber].
• Voks: Danner plejefilm på overflader. Findes i bonevoks og i nogle væskeplejemidler.