Tema

Respekt for kroppens grænser

De fleste af os vil gerne have et langt og godt arbejdsliv, og når vi går på pension, vil vi gerne kunne nyde alderdommen uden smerter og besvær med muskler og led.  

Det kan betale sig


Undersøgelser har vist, at for hver krone en dansk virksomhed bruger på sit arbejdsmiljøet, får den to kroner tilbage i form af øget motivation, mindre sygefravær og højere produktivitet.

Samtidig får rigtig mange ansatte smerter og gener i muskler og led på grund af arbejdet. Ignorerer vi smerterne og arbejder videre som før, vil der med tiden opstå permanente skader, og i sidste ende kan vi få skader, som er så alvorlige, at det går ud over både arbejdsevne og livsglæde.

Smerter kan gøre det svært at sove om natten, og så dagligdags handlinger som at bære en indkøbspose, hænge vasketøj op eller køre en bil kan blive umulige at udføre.  

Smerter i muskler og led er også en af de hyppigste årsager til, at vi må forlade arbejdsmarkedet i utide og må gå på førtidspension.

Det er derfor vigtigt, at vi på arbejdet respekterer kroppens grænser og gør, hvad vi kan for at forebygge smerter og overbelastninger Dette er særligt en udfordring i forbindelse med:

  • Håndtering af tunge byrder.
  • Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger - og bevægelser.
  • Ensidigt, belastende arbejde og manglende variation.  

Alle tre ting kan være belastende for kroppen, give smerter og føre til slid og sygdom i muskler og led.

Derfor har vi lavet denne temaside om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.

Temasiden henvender sig særligt til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ledelse, arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter.  

Den kan bruges i alle brancher inden for service- og tjenesteydelser.

Reagér ved smerter

Slid på muskler og led viser sig sjældent med det samme, men opstår langsomt over længere tid. Det er derfor vigtigt, at vi reagerer ved smerter i muskler og led. Smerter er et tegn på overbelastning og bør altid tages alvorligt.

Hvis de ansatte oplever smerter, er det vigtigt at finde ud af, om det skyldes arbejdet, så skadelige belastninger fremover kan undgås.

Mere om ergonomi

  • Emne: Ergonomi

    Emne: Ergonomi

    Gå til oversigt over alle BFAportalens sider og materialer om ergonomi.

  • Respekt for kroppens grænser

    Respekt for kroppens grænser

    Temaside om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Henvender sig særligt til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ledelse, arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter.  

  • Med kroppen som redskab

    Med kroppen som redskab

    Oplysningsfilm om risikoen ved tungt arbejde og betydningen af træning for forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB). Med professor Karen Søgaard fra Insititut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. 

  • Pas på din krop som frisør

    Pas på din krop som frisør

    Film om forebyggelse af smerter som frisør, bl.a. når du vasker hår, ved føntørring og når du klipper. Kan bl.a. bruges ifm oplæring og instruktion - og det løbende arbejdsmiljøarbejde.

  • Forsvar din krop som soldat

    Forsvar din krop som soldat

    Film om de særlige fysiske krav, man kan møde som soldat, risikoen for overbelastninger og betydningen af at træne og styrke den fysiske parathed.

  • Hold kroppen skarp i politiet

    Hold kroppen skarp i politiet

    Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) i politiet ved bl.a. patruljekørsel, tunge løft og bevogtningsopgaver. 

  • Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

    Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

    Film og dialogoplæg om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i hotel- og restaurationsbranchen ved varemodtagelse, i baren, ved servering, under tidspres og i opvasken.

  • Undgå smerter ved rengøring

    Undgå smerter ved rengøring

    Speed-drawing-film med gode råd om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær ved rengøring. Længde: ca. 5 min.