Forebyg smerter i muskler og led (MSB)

De ﬂeste af os vil gerne have et langt og godt arbejdsliv, og når vi går på pension, vil vi gerne kunne nyde alderdommen uden smerter og besvær med muskler og led.

Det kan betale sig 

Undersøgelser har vist, at for hver krone en dansk virksomhed bruger på sit arbejdsmiljøet, får den to kroner tilbage i form af øget motivation, mindre sygefravær og højere produktivitet.

Samtidig får rigtig mange ansatte smerter og gener i muskler og led på grund af arbejdet. Ignorerer vi smerterne og arbejder videre som før, vil der med tiden opstå permanente skader, og i sidste ende kan vi få skader, som er så alvorlige, at det går ud over både arbejdsevne og livsglæde.

Smerter kan gøre det svært at sove om natten, og så dagligdags handlinger som at bære en indkøbspose, hænge vasketøj op eller køre en bil kan blive umulige at udføre.

Smerter i muskler og led er også en af de hyppigste årsager til, at vi må forlade arbejdsmarkedet i utide og må gå på førtidspension.

Det er derfor vigtigt, at vi på arbejdet respekterer kroppens grænser og gør, hvad vi kan for at forebygge smerter og overbelastninger Dette er særligt en udfordring i forbindelse med:

Håndtering af tunge byrder.
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger - og bevægelser.
Ensidigt, belastende arbejde og manglende variation.

Alle tre ting kan være belastende for kroppen, give smerter og føre til slid og sygdom i muskler og led.

Derfor har vi lavet denne temaside om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.

Temasiden henvender sig særligt til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ledelse, arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter.

Den kan bruges i alle brancher inden for service- og tjenesteydelser.

Reagér ved smerter

Slid på muskler og led viser sig sjældent med det samme, men opstår langsomt over længere tid. Det er derfor vigtigt, at vi reagerer ved smerter i muskler og led. Smerter er et tegn på overbelastning og bør altid tages alvorligt.

Hvis de ansatte oplever smerter, er det vigtigt at ﬁnde ud af, om det skyldes arbejdet, så skadelige belastninger fremover kan undgås.

Arbejdsgivers pligter

Læs mere om pligter og ansvar i: 

Guide til et godt arbejdsmiljø for ledere

Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens pligt at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Som arbejdsgiver skal du bl.a. sørge for at forebygge slid på muskler og led, det der lidt teknisk kaldes “muskel- og skeletbesvær”, til dagligt forkortet MSB.

Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær bør ske ved en systematisk indsats og kan med fordel indgå i arbejdet med jeres arbejdspladsvurdering.

Arbejdsgiverens pligter er uddybet nedenfor:

1. Kortlægning og vurdering af belastninger

Læs mere om kortlægning og vurdering af belastninger på: 

APV-portalen

Det første punkt handler om at ﬁnde ud, hvilke belastninger medarbejderne kan komme ud for og vurdere risikoen.

Typisk foregår denne kortlægning og risikovurdering i forbindelse med, at I laver kortlægningen i jeres arbejdspladsvurdering.

I skal foretage en risikovurdering, hver gang der sker ændringer på arbejdspladsen: Når der kommer nye medarbejdere, når I ændrer på arbejdsgangen, når I får nye tekniske hjælpemidler, osv.

2. Tilrettelæggelse af arbejdet

Det næste punkt handler om at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at I kan mindske belastningerne mest muligt. Det kan f.eks handle om jobrotation, større variation i løbet af arbejdsdagen, om at være ﬂere om det samme arbejde, at løse en opgave på en anden måde eller at holde ﬂere pauser i løbet af arbejdsdagen.

3. Indretning af arbejdspladsen

En tredje og vigtigt del af forebyggelsen af muskel- og skeletbesvær, er indretningen af arbejdspladsen. Det handler bl.a. om:

Arbejdshøjde
Ergonomi
Plads
Rækkeafstande
Gåafstande

4. Tekniske hjælpemidler

Et teknisk hjælpemiddel skal her forstås meget bredt og kan være alt lige fra en sækkevogn til en frisørsaks.

I skal så vidt muligt anvende tekniske hjælpemidler, og altid når der er risiko for sikkerhed og sundhed, når I håndterer byrder manuelt.

Lovgivningen lægger vægt på, at det forebyggende arbejde tager højde for den teknologiske udvikling, altså for hvad det er muligt at forebygge af teknisk vej.

Af samme grund er det vigtigt, at I løbende følger med i, hvad der kommer på markedet af nye tekniske hjælpemidler.

Vær opmærksom på, at tekniske hjælpemidler skal leve op til lovgivningens krav om sikkerhed, at brugen af tekniske hjælpemidler kræver instruktion, og at tekniske hjælpemidler løbende skal efterses og vedligeholdes.

5. Oplæring og instruktion

Læs mere: 

Oplæring og instruktion

Som arbejdsgiver skal du sikre, at medarbejderne har fået den oplæring og instruktion, der skal til for, at de kan udføre arbejdet uden at sætte deres eget eller andres helbred på spil. Dette gælder også forebyggelsen af muskel- og skeletbesvær.

Instruktionen kan handle om betjening af tekniske hjælpemidler, brug af værnemidler, arbejdsstillinger og løfteteknik. Det vil sige alt, hvad der er relevant for at kunne udføre arbejdet på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Vær opmærksom på, at I skal føre tilsyn med, at instruktionen bliver fulgt, og følge op med mere oplæring og instruktion, når der er behov for det.

6. Skab et godt samarbejde

Du kan læse mere om, hvordan I samarbejder om arbejdsmiljøet her: 

Guide til et godt arbejdsmiljø for ledere

Forebyggelsen af muskel- og skeletbesvær skal ske i tæt samarbejde med virksomhedens ledere og medarbejdere. Hvordan samarbejdet skal foregå, afhænger af virksomhedens størrelse.

Alle virksomheder med over ni eller ﬂere ansatte skal etablere en arbejdsmiljøorganisation med repræsentanter for både ledelsen og medarbejder, mens det i mindre virksomheder kan ske mere uformelt.

Tunge byrder

Mange belastninger skyldes håndteringen af tunge byrder. Belastningerne opstår typisk i forbindelse med løft, træk og skub.

Der er en række forhold, som kan gøre tunge byrder til en belastning for kroppen:

Stor vægt
Rækkeafstand
Foroverbøjning
Løft under knæhøjde
Løft over skulderhøjde
Hurtige løft
Skæve løft og vrid
Bære rundt på tunge ting

Alle disse forhold skal der tages højde for, når du vurderer, om håndteringen af tunge ting udgør en sundhedsrisiko på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet har i den forbindelse lavet et skema, som du kan benytte.

Sådan læser du skemaet:

I grønt område kan løft normalt ske uden risiko for skade.

I gult område er der risiko for belastning, og du må kun udføre løft, hvis der er optimale forhold til at gøre det. Om der er optimale forhold, bygger på et skøn. Som udgangspunkt skal du kunne foretage løftet i en fornuftig højde (mellem midt lår og albuehøjde), byrden skal være nem at håndtere, og der skal gå mindst to minutter mellem hvert løft. Bæring over to meter er ikke tilladt i det øverste af det gule område.

I rødt område anses belastningen altid for sundhedsskadelig.

Rækkeafstand og vægt

Belastningen vokser, jo længere du rækker ud fra kroppen. Det er princippet om vægt gange arm, der gælder her.

Når der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal I se på den samlede vægt ved vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt.

Læg derfor byrdernes vægt sammen og gang med det antal gange, den løftes.

For at illustrere, hvorfor det er vigtigt at holde byrder så tæt ind til kroppen som muligt så prøv at holde en byrde, som vejer et par kilo, f.eks. en dunk ud i strakt arm. Og prøv så at holde den helt ind til kroppen. Læg mærke til, hvor meget tungere byrden føles, når du har den i strakt arm.

I skal træffe foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer:

Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen
Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand
Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand

Hvordan ﬁnde rækkeafstanden?

Rækkeafstanden kan beregnes ved at trække en vandret linje fra lænderyggen til den tunge byrdes tyngepunkt.

Løft under knæhøjde eller over skulderhøjde

Udover vægt og rækkeafstand har arbejdsstilling meget at sige. Sagt lidt enkelter yderstillinger altid de mest belastende. Det gælder f.eks løft fra under knæhøjde, som enten fører til foroverbøjning og belastning af ryggen eller udsætter knæene for belastning, eller løft fra over skulderhøjde, som giver spidsbelastninger i skulder og nakke. Den ideelle bærehøjde er mellem det øverste af lårene og det nederste af brystet.

Yderstillinger bør som udgangspunkt altid undgås eller begrænses mest muligt i det daglige arbejde, bl.a. gennem indretning af arbejdspladsen og brug af tekniske hjælpemidler som lifte, sækkevogne, rulleborde, palleløftere, hæve-sænke arbejdsborde.

Hurtige løft, skæve løft og vrid

Når man har travlt, eller pladsen er trang, kan man nemt komme til at vride i ryggen eller løfte på en skæv, asymmetrisk måde. Mange pludselige skader opstår i forbindelse med vrid i ryggen eller skæve løft, og de bør som udgangspunkt altid undgås i det daglige arbejde. Det samme gælder hurtige løft, ikke blot fordi man ved hurtige løft nemt kommer til at løfte skævt eller vride, men også fordi den øjeblikkelige belastning bliver større. Det er derfor vigtigt, at de ansattes løft af tunge byrder sker i et roligt tempo.

Bæring

Når man går, ﬂyttes tyngdepunktet fra side til side. Bærer man samtidigt på noget tungt, bliver belastningen jævnt fordelt på samme måde som ved skæve løft og vrid. At samme grund bør de ansatte så vidt muligt helt undgå at bære på tunge byrder. Som tommelﬁngerregel gælder: jo tungere og jo mere uhåndterbar en byrde er, jo mere bør de ansatte undgå at bære. Er afstanden længere end 20 meter, skal de altid benytte et teknisk hjælpemiddel, f.eks. en sækkevogn.

Rækkeafstanden ved bæring vil ofte være mindre end ved selve løftet.

Grænsen mellem rødt og gult område i Arbejdstilsynet skema vil være:

Ca. 20 kg tæt ved kroppen
Ca. 12 kg i underarmsafstand
Ca. 6 kg i 3/4-armsafstand

Ved bæring skal byrden være nem at håndtere, underlaget skal være plant, og der må ikke være rod eller forhindringer.
På trapper gælder der særlige regler, bl.a. på grund af faren for fald.

Som tommelﬁngerregel svarer et trappetrin til 1 meters bæring. Som udgangspunkt må de ansatte derfor ikke bære en tung byrde mere end 20 trin. Er trappen længere, skal de tunge byrder transporteres på en anden måde.

Unge under 18 år må slet ikke bære rundt på byrder.

Det skal I tænke på ved tunge løft, træk og skub

Nedbring vægten

Nedbring vægten, hvor det er muligt. Stil krav til jeres leverandører om, hvordan I vil have jeres varer. Hellere to byrder på 10 kg. end én på 20.

Gør byrderne nemme at håndtere

Byrderne skal være nemme at gribe fat om og håndtere, og rækkeafstanden skal være så kort som mulig. Stil krav til jeres leverandører om, hvordan I vil have jeres varer.

Gør transportvejen kort

Indret arbejdspladsen og arbejdsgangene, så I undgå at bære rundt på tunge byrder. Sørg for at de ansatte benytter hjælpemidler som vogne, hvor dette ikke er muligt.

Brug hjælpemidler

Sørg for at de ansatte har de rigtige hjælpemidler. Det kan være lifte, sækkevogne, rengøringsvogne, seler til tunge løft,maskiner og køretøjer.

Få god arbejdshøjde

Indret arbejdspladsen, så I undgår at ansatte løfter fra under knæhøjde eller over skulderhøjde. Sørg for at de ansatte kan brugehjælpemidler som lifte, hvor hensigtsmæssig indretning ikke er mulig.
Hold pauser og variation Sørg for en varieret arbejdsgang. Organiser arbejdet og instruer de ansatte i, at der skal gå mindst to to minutter mellem hvert tungt løft.

Arbejd to og to

Sommetider kan det være en fordel at arbejde to og to. Vær dog opmærksom på, at to personer ikke kan løfte dobbelt så meget som én, men kun ca. 70 pct. mere. Et ”to-personers” løft kan heller ikke erstatte tekniske hjælpemidler.

Instruér i løfteteknik og brug af tekniske hjælpemidler

Sørg for at alle kender reglerne for håndtering af tunge byrder, og oplær medarbejderne i god løfteteknik og brug af tekniske hjælpemidler. Følg op på, om instruktionen bliver fulgt.

Arbejd med at skabe og vedligeholde en adfærd, hvor de ansatte hjælper hinanden med at løfte rigtigt.

Det er vigtigt, at de ansatte ikke blot får fortalt, men også ser, hvordan løft, træk og skub udføres korrekt.

Øvelser i løfteteknik

Lav eventuelt øvelser, hvor I sammen gennemgår, hvordan man løfter rigtigt:

Vurdér byrden, inden den løftes
Stå lige ud for det, der skal løftes
Vær tæt på byrden eller træk byrden tæt ind til kroppen.
Sørg for et godt greb
Undgå vrid og skæve løft
Brug vægt frem for muskler
Brug store muskler frem for små
Brug lår og hofter frem for ryg

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser kan med tiden give smerter og føre til skader i knæ, hofter, lænd, ryg, nakke, skulder, arm og hånd.

Der er en række forhold, som gør en arbejdsstilling eller bevægelse belastende

Yderstillinger

Når arbejdet foregår over skulderhøjde eller under knæhøjde. Når der er mange bevægelser til yderstillinger i albue og hånd.

Bøj og vrid

Når der er mange bøj og vrid i ryg, nakke, skulder, hofter eller knæ.

Pladsmangel

Når bevægelserne blive hæmmet på grund af pladsmangel, brug af værnemidler eller lign.

Manglende variation

Når der er mange fastlåste arbejdsstillinger eller mange ensidige, gentagene bevægelser.

Hyppighed og varighed

Når de samme arbejdsstillinger eller bevægelser gentages ofte. Når arbejdsstillingen holdes længe ad gangen – det man kalder statisk arbejde.

Skema for vurdering af belastning

Arbejdstilsynet har lavet et skema, I kan bruge til at vurdere riskoen for en række konkrete arbejdsstillinger og bevægelser.

Sådan læser I skemaet:

Rødt område: Risiko for skader ved længere tids arbejde. Arbejdsstillinger og bevægelser af denne type bør ikke accepteres på en arbejdsplads.

Gult område: Risikoen afhænger af ﬂere ting: Varigheden, grad af fastlåsning, hvad der ellers er af belastninger, f.eks. fra tunge løft, ensidigt arbejde, osv.

Grønt område: Ingen risiko for skader.

VURDERING AF ARBEJDSSTILLINGER

Instruktion i gode arbejdsstillinger

Vær opmærksom på, at hver enkelt medarbejde skal have instruktion, når der er arbejdsopgaver, som ændrer sig i forbindelse med den løbende planlægning.

Når I skal instruere de ansatte, er det en god idé at indhente faglig bistand fra en ergoterapeut eller fysioterapeut. I kan også undersøge, om nogle af jeres medarbejdere allerede ved så meget om ergonomi og arbejdsstillinger, at de kan medvirke i oplæring og instruktionen af de øvrige medarbejdere.

Ensidige belastninger og manglende variation

Mange belastninger skyldes manglende variation i arbejdet. Det gælder bl.a. i forbindelse med:

Ensidigt ,gentaget arbejde, hvor de de samme bevægelser foretages igen og igen en stor del af arbejdsdagen.
Statisk arbejde, hvor man ikke er i bevægelse, men i lang tid ad gangen indtager arbejdsstillinger, som skaber spændinger eller sætter ledbånd, blodkar og nervevæv under pres.

Begge dele kan føre til smerter i bevægeapparatet og permanente skader.

Der er tre forhold, I skal tænke over, når I vurderer belastningen ved manglende variation:

Omfang og intensitet, altså hvor ofte og hvor længe det står på
Om de konkrete arbejdsstillinger
Om kravene til arbejdstempo og præcision

Ensidigt, gentaget arbejde

Ensidigt, gentaget arbejde er arbejde, hvor de samme bevægelser gentages igen og igen en væsentlig del af arbejdsdagen.

Som udgangspunkt er der tale om ensidigt, gentaget arbejde, hvis det optager 1 pct af arbejdsdagen eller mere.

Hvor meget ensidigt, gentaget arbejde, der er tilladt, beror på en samlet vurdering. Som udgangspunkt er det tilladt at have helt op til 3-4 timers ensidigt, gentaget arbejde hver dag, men det kræver, at følgende betingelser alle er opfyldt:

• Arbejdspladsen skal være ergonomisk indrettet. Arbejdet skal kunne udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

• Der skal være gode muligheder for at variere arbejdstempo, arbejdsteknik, skifte arbejdsstilling osv.

• Der bliver ikke brugt kræfter på håndtering af redskaber, værktøj, materialer eller lignende imens.

• Der er tale om rutinepræget arbejde, som ikke stiller særlige krav til opmærksomhed og koncentration. Alle disse forhold skal I tage med i betragtning, når I vurderer, om det ensidige, gentagede arbejde udgør en sundhedsfare.

• Inden for rengøring bruges der f kræfter på håndtering af redskaber, og alle opgaver kan ikke udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

• For frisører er der store krav til opmærksomhed og koncentration i forbindelse med præcisionsarbejde.

• Køkkenpersonale arbejder ofte under stort tidspres, og der er ikke altid mulighed for at skifte arbejdstempo, arbejdsteknik og arbejdsstilling.

I alle disse tilfælde må omfanget af det ensidige gentagede arbejde begrænses, f.eks gennem opgaverotation, andre arbejdsopgaver, muligheder for at skifte arbejdsstillinger, nedsættelse af arbejdstempoet, anden organisering af arbejdet, pauser eller lignende.

Statisk arbejde

Det er ikke kun i forbindelse med fysisk bevægelse, at manglende variation bliver et problem. Statisk arbejde kan også belaste kroppen.

Ved statisk arbejde tænkes der især på:

Holde- og bærearbejde
Arbejde i fastlåse arbejdsstillinger
Monotont overvågningsarbejde

Belastningerne opstå, fordi nerver og væv kommer under pres eller bliver strukket, og der bliver lukket af for blodgennemstrømningen.

Når I skal vurdere, om det statiske arbejde udgør en belastning, skal I ikke kun kigge på omfanget, men også på en række af de øvrige forhold:

Om arbejdspladsen er ergonomisk indrettet.
Om arbejdet kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Om der er gode muligheder for at variere arbejdsteknik, skifte arbejdsstilling, osv.
Om der bliver brugt kræfter på brug af redskaber, værktøj, materialer eller lignende imens.
Om der er tale om rutinepræget arbejde, som ikke stiller særlige krav til opmærksomhed og koncentration

Regler for unge og gravide

Unge

Tag hensyn til unges alder og fysik ved løft, træk og skub.

Unge under 18 år må som udgangspunkt ikke løfte mere end 12 kg., og løftet skal ske midt foran og tæt på kroppen, og i passende højde, dvs. mellem det midterste af lårene og albuehøjde.

Unge bør som udgangspunkt helt undgå at bære rundt på tunge byrder.

Unge må kun udføre kraftanstrengende arbejde, statisk arbejde eller ensidigt, gentaget arbejde i kortere perioder.

Læs mere om unges arbejdsmiljø på:

www.ungmedjob.dk

Gravide

Gravide kan som regel arbejde gennem det meste af deres graviditet. Det kræver dog, at de ikke bliver udsat for farlige belastninger. Fra fjerde måned skal de bl.a.:

• helt undgå tunge løft og

• have mulighed for at variere arbejdet, holde pauser og sidde ned, når der er behov for det.

Der er nyere viden, som tyder på, at løft også kan udgøre et problem tidligt i graviditeten, allerede før 4. måned. Derfor bør I arbejde for, at den gravide skånes så meget som muligt fra det tidspunkt hvor I kender til graviditeten på arbejdspladsen.

Som arbejdsgiver er det din pligt at sørge for, at det vurderes, hvad der er af særlige risici for den gravide, herunder at der udarbejdes en APV for den gravide.

Du skal her være opmærksom på, at der kan være forskel fra kvinde til kvinde. Er du i tvivl så tal med den gravides læge om det.

Læs mere om graviditet og arbejdsmiljø på:

www.gravidmedjob.dk

Nudging, opvarmningsøvelser og sundhedstilbud

Sommetider kan det godt betale sig at gøre mere, end loven kræver. Det gælder ved forebyggelse af muskel- skeletbesvær.

Mange virksomheder har bl.a. eksperimenteret med for at forebygge muskel- og skeletbesvær ved hjælp af:

Nudging

Et “nudg” betyder et lille skub på engelsk, og nudging handler om at få folk til at træffe bedre valg ved at give dem et lille skub i den rigtige retning, uden at de rigtig tænker over det. Midlerne kan være mange: En anden indretning, brug af musik, farver, kommunikation af budskaber eller noget helt femte.

Faste opvarmningsøvelser

Opvarmningsøvelser mindsker risikoen for overbelastning og skader i forbindelse med tunge løft og statisk arbejde. Rutiner med faste opvarmningsøvelser kan derfor være med til at forebygge smerter og sygefravær for mange medarbejdere inden for service- og tjenesteydelser.

Sundhedstilbud

Mange virksomheder har sundhedstilbud til medarbejderne i form af ﬁtnessrum, yogaøvelser eller fælles kondiløb en gang om ugen.

De ekstraordinære indsatser kan være et godt supplement til jeres indsats for at sikre, at medarbejderne har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Men de kan aldrig erstatte denne indsats.

Infofolder om temaet

Download infofolder om temaet

Mere om ergonomi

Emne: Ergonomi

Gå til oversigt over alle BFAportalens sider og materialer om ergonomi.
Respekt for kroppens grænser

Temaside om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Henvender sig særligt til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ledelse, arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter.
Med kroppen som redskab

Oplysningsfilm om risikoen ved tungt arbejde og betydningen af træning for forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB). Med professor Karen Søgaard fra Insititut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Pas på din krop som frisør

Film om forebyggelse af smerter som frisør, bl.a. når du vasker hår, ved føntørring og når du klipper. Kan bl.a. bruges ifm oplæring og instruktion - og det løbende arbejdsmiljøarbejde.
Forsvar din krop som soldat

Film om de særlige fysiske krav, man kan møde som soldat, risikoen for overbelastninger og betydningen af at træne og styrke den fysiske parathed.
Hold kroppen skarp i politiet

Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) i politiet ved bl.a. patruljekørsel, tunge løft og bevogtningsopgaver.
Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

Film og dialogoplæg om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i hotel- og restaurationsbranchen ved varemodtagelse, i baren, ved servering, under tidspres og i opvasken.
Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær ved rengøring

Film og dialogoplæg om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær ved rengøring på hoteller, kontor, skoler og i industrilokaler.
Undgå smerter ved rengøring

Speed-drawing-film med gode råd om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær ved rengøring. Længde: ca. 5 min.
Undgå smerter ved ejendomsservice

Speed-drawing-film med gode råd om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær ved ejendomsservice. Længde: ca. 5 min.