Kemiske/biologiske forhold
De fysiske forhold omkring affaldets opsamling og transport har afgørende betydning for arbejdsmiljøet.
Servicemedarbejderne anvender ofte en betydelig del af deres arbejdsdag på affaldshåndtering.
Arbejdet er præget af tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, dårlige lysforhold, risiko for stik- og snitskader samt risiko for påvirkning fra en række sundhedsskadelige og uhygiejniske stoffer og materialer i affaldet.
Nedenfor er anført en række retningslinjer for, hvorledes renovationsarbejdet skal udføres, når servicemedarbejderen håndterer og transporterer affald.
Sod
Ved skorstensfejerarbejde arbejder man meget ofte, hvor der er støv i luften.
Det kan være støv fra f.eks. aske, sod, brændsel. Den daglige forebyggelse i arbejdet er her vigtig.
Som regel er der et vist træk i skorstenen (termisk opdrift), således at mængden af støv i luften, hvor der arbejdes med udtagning af aske/sod, vil være mindre. Det kan anbefales, at man anvender støvkost mindst muligt og i stedet bruger en støvsuger (sodsuger).
Ved udtagning af sod bør der anvendes en støvsuger af støvklasse H med pose. Ved udtagning af sod og tømning af støvsuger er der en øget risiko for kontakt med soden, både hvad angår indånding, indtagelse og direkte kontakt med huden (hænder, hoved).
Indånding af sod påvirker lungerne, men også mave-tarmkanalen påvirkes via ubevidst synkning. Sod udgør ifølge Arbejdstilsynet en kræftrisiko. Brug altid åndedrætsværn, når der er risiko for indånding af støv.
Arbejdsgiveren skal sørge for at der er åndedrætsværn til rådighed.
Hav altid ren, tør og desinficeret støvmaske med dig. Anvend som minimum åndedrætsværn (klasse P3 filter). Anvend også handsker ved rensning af skorsten samt ved håndtering af sod, og altid hvor der er risiko for udsættelse for sod.
Ved indstigning i skorstenen skal anvendes luftforsynet åndedrætsværn, hvis der er risiko for udsættelse for gasser og dampe.
Gasser og dampe
Ved udførsel af skorstensfejerarbejdet kan kontakt med røg og røggasser fra forbrændingen ikke altid undgås.
Hvilke stoffer eller gasser, der er i røgen, afhænger blandt andet af brændselstypen. Alt efter hvad der afbrændes, kan indånding af f.eks. røggassen have en luftvejsirriterende effekt og kan indeholde kræftfremkaldende stoffer på såvel kort som lang sigt.
Sørg for god ventilation ved indendørs arbejde, f.eks. ved at anvende skorstenen som ventilator samt personligt åndedrætsværn. Anvend luftforsynet åndedrætsværn, hvis der er risiko for påvirkning af gasser og dampe.
Kemiske produkter
Der er i arbejdet som skorstensfejer ikke et systematisk brug af kemiske produkter, undtaget er dog vådrensning af ventilationskanaler.
Såfremt der arbejdes med farlige kemikalier eller produkter, skal der laves en kemisk risikovurdering.
Husk også at tage hensyn til de omgivelser arbejdet skal foregå i, kan udgøre en ekstra risiko – eksempelvis støv.
Den kemiske risikovurdering skal mindst indeholde:
- Farlighed. Fra de anvendte kemiske stoffer, men også fra støv og gasser der er i kanalerne.
- Omstændighederne ved arbejdet. Måden der arbejdes på. Er det i eks. lukket systemer eller renses der under undertryk? Hvordan er de omgivelser der arbejdes i?
- Forebyggende foranstaltninger. Vurder hvordan udsættelsen kan begrænses mest muligt, og hvilke værnemidler der skal anvendes.
Krav ved brug af kemiske produkter
- Lav en liste over produkterne
- Sørg for sikkerhedsdatablade til alle produkter (på dansk)
- Sørg for at bruge informationen i sikkerhedsdatabladene til at planlægge
Ventilationsrens
Større fokus på indeklima og energibesparelser har betydet, at ventilationsrensning er blevet et område, som flere og flere skorstensfejere beskæftiger sig med. Metoden til rensning af ventilationsanlæg afhænger bl.a. af anlægstype og udformning, forureningstyper i anlægget samt krav til renhed. Der skelnes mellem tørrensning og vådrensning. I begge tilfælde skal udarbejdes en kemisk risikovurdering inden arbejdet igangsættes, som omfatter støv og eventuelle kemikalier der anvendes.
Asbest i ventilations- og aftrækskanaler
Der kan forekomme asbest i ventilationskanaler og aftrækskanaler i bygninger, der er opført før 1990 – yderligere kan der være asbest i isolering af kanaler, hvis isoleringen er fra før 1980.
Ligesom alt andet arbejde skal asbestarbejde planlægges, tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv. Der skal anvendes arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænser støvudvikling mest muligt.
I Danmark kræves der autorisation for nedrivning af asbest, men rensning af asbestholdige ventilations- og aftrækskanaler kræver ikke autorisation. Dog skal reglerne i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet følges. Det betyder bl.a., at der skal anvendes arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænser støvudvikling mest muligt. Alle ansatte skal have udleveret egnet åndedrætsværn. Der skal anvendes egnede personlige værnemidler herunder åndedrætsværn, når der er risiko for udsættelse for asbeststøv og H-klasse udsug med HEPA filter til at opfange asbestholdigt støv effektivt under rensning.
Hvis ventilations- og aftrækskanaler ikke er intakte eller smuldrer ved rensning, vil der være skærpede krav til anmeldelse af arbejdet til Arbejdstilsynet og arbejdshygiejniske foranstaltninger jf. bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet. At udføre et asbestarbejde som et asbestarbejde med lavt støvniveau, der ikke skal anmeldes til AT og uden skærpede krav til arbejdshygiejniske foranstaltninger, kræver også, at bl.a. grænseværdien for asbest i arbejdsmiljøet er overholdt i arbejdsområdet.
Henvisninger
- Tema og pjece: Sikker brug af kemi
- 6 faktaark: Risici og værnemidler ved rensning af ventilationsanlæg