|
En forebyggelsespakke målrettet branchen
Denne forebyggelsespakke er udviklet til landbrug, skovbrug, gartnerier og anlægsgartnere, som ønsker at arbejde med den måde, sikkerheden praktiseres i hverdagen – både i holdninger og handlinger.
Styr på sikkerheden – trin for trin
Når I vælger pakken, får I besøg af en arbejdsmiljøkonsulent, der på et fælles personalemøde understøtter en drøftelse med fokus på bl.a.:
Der sættes fokus på:
- Adfærd og vaner
- Instruktion, ansvar og tilsyn
- Onboarding, oplæring og instruktion
- Brug af værnemidler og tekniske hjælpemidler
- Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsdagen,
Alle ansatte forventes at deltage på mødet – uanset rolle i virksomheden. Besøget varer ca. 2–3 timer.
En handlingsplan tilpasset jeres hverdag
Efter besøget får I en enkel og overskuelig handlingsplan med konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer. Planen hjælper jer med at holde styr på, hvad der skal gøres, og hvordan I kan følge op.
Opfølgning sikrer forankring
Cirka tre måneder efter besøget kontakter arbejdsmiljøkonsulenten jer igen og tilbyder at følge op på jeres handlingsplan og give sparring, så indsatsen og de gode vaner bliver forankret i hverdagen.
|