Forebyggelsespakke 4:

Sikkerhedskultur – teknik og systematik


Mange ulykker sker, fordi der mangler struktur i planlægningen, klare ansvarsområder og fokus på de tekniske løsninger.

Når sikkerhed er indbygget i den måde, som I tilrettelægger og løser arbejdet på, jeres indretning af arbejdspladsen og ved indkøb samt vedligehold af maskiner, kan I forebygge ulykker og gøre hverdagen tryggere for alle.

Med en gratis forebyggelsespakke får I rådgivning og konkrete værktøjer til at gøre sikkerhed til en naturlig del af hverdagen – indbygget i den måde, I tilrettelægger arbejdet på, indkøber maskiner og vedligeholder dem.

 

En forebyggelsespakke målrettet branchen
Denne forebyggelsespakke er udviklet til landbrug, skovbrug, gartnerier og anlægsgartnere, som ønsker at styrke det tekniske og organisatoriske fundament for sikkerhed. 

Styr på sikkerheden – trin for trin
Når I vælger pakken, får I besøg af en arbejdsmiljøkonsulent, der hjælper jer med at styrke sikkerheden gennem en dialog med fokus på bl.a.:

  • Bedriftens ulykker, nærved-hændelser og sikkerhedsmæssige udfordringer
  • Indkøb af maskiner med fokus på sikkerhed
  • Brug og valg af tekniske hjælpemidler
  • Ansvarsplacering og tjeklister til vedligehold
  • Planlægning af arbejdet – især i spidsbelastede perioder

Det anbefales, at relevante medarbejdere deltager i de dele af besøget, der vedrører deres arbejdsområde. 
Besøget varer ca. 2-3 timer.

En handlingsplan tilpasset jeres hverdag 
Efter besøget får I en enkel og overskuelig plan med konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer. Planen hjælper jer med at fastholde gode rutiner og holde styr på, hvad der skal gøres, og hvordan I kan følge op. 

Opfølgning sikrer forankring
Cirka tre måneder efter besøget kontakter arbejdsmiljøkonsulenten jer igen og tilbyder at følge op på jeres handlingsplan og give sparring, så indsatsen og de gode vaner bliver forankret i hverdagen.

 

 

Hvorfor vælge et møde om sikkerhedskultur?
I får konkrete input og værktøjer til at opbygge en sikkerhedskultur, der står stærkt og holder i længden.

Når sikkerheden bliver integreret i organisationens struktur og daglige rutiner, bliver den lettere at fastholde – og skaber værdi for både mennesker og virksomhed.

 

 

Bestil forebyggelsespakken

Bestil et besøg allerede i dag – og tag det første skridt mod en sikker, tryg og attraktiv arbejdsplads.

Kontakt SEGES Innovation
att. Arbejdsmiljøkonsulent Per Jørgensen
telefon 5046 9410, mail: perj@seges.dk