Farlige kemiske stoffer, materialer og mikroorganismer

Kemikalieanlæg

Generelle forhold

Kemikalieanlæg skal være indrettet, så de kan opbe-vare og dosere kemikalier uden risiko for, at kemika-lier blandes sammen eller slipper ud, selv hvis der opstår lækager eller brud på rørledninger, beholdere og doseringsudstyr. Særligt natriumhypoklorit og syre opbevares skal opvares adskilt fra hinanden.

Kemikalierum ifølge ”norm for svømmebadsanlæg”:

• Der skal være et separat rum til opbevaring og dosering/produktion af desinfektionsmidler og separat rum for opbevaring og dosering af pH-justeringsmidler
• Hvis der opstår lækage, skal hele mængden af kemikalier kunne tilbageholdes i rummet. Af samme årsag må der ikke være gulvafløb i rummet.
• Døre til kemikalie- og teknikrum skal altid være aflåste.
• Kemikalierum skal placeres, så der er let adgang for påfyldning af kemikalier og for tilsyn og betjening.
• Kemikalierum må ikke bruges som depotrum eller gennemgangsrum
• Kemikalierum, der indeholder trykflasker, skal indrettes, så der er en dør til det fri eller en anden brandcelle
• Kemikalierum skal være godt belyst og have effektiv mekanisk udsugning
• Umiddelbart uden for kemikalierum skal være egnede nødbrusere og spuleslange, og det er en god idé at have øjenskylleudstyr samme sted.
• El- og vvs-installationer skal være lavet af materialer, der kan tåle kemikalieholdig luft.
• Døre skal være mærket med kemikalienavne og sikkerhedsforskrifter/handlingsanvisninger.
• Klorelektrolyseanlæg skal være eksplosionssikrede efter ATEX-direktiverne.
• Områder med eksplosionsfare skal zoneklassificeres og skiltes efter reglerne om ATEX.

Installationer

For installationer i svømmebade gælder følgende retningslinjer:

• Alle installationer til påfyldning, opbevaring og der er egnede til at modstå kemiske påvirkninger fra anvendte kemikalier og mekaniske påvirkninger under brug.
• Påfyldningsstudse bør monteres udvendigt på bygninger i hver sit aflåselige, slagfaste og vejrbestandige skab for at beskytte mod ved hærværk og vejr.
• Systemer til påfyldning af kemikalier skal være udformet, så forskellige kemikalier ikke kan blandes sammen.
• Adgang for uvedkommende til installationerne er forbudt
• Klorelektrolyseanlæg skal udføres, så brinten fra elektrolyseprocessen bortledes på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde (eksplosionssikring efter ATEX-direktiverne)
• Kemikalieleverandør og svømmebadsanlæggets driftspersonale skal skriftligt aftale tekniske specifikationer for påfyldning for at undgå fejlpåfyldning. Det kan inkludere særlige påfyldningsrørkoblinger og et dobbelt nøglesystem (én nøgle til klorholdigt middel og én nøgle til syre)
• Inden påfyldning bør driftspersonalet sikre, at det rette kemikalie anvendes ved hjælp af en kemisk analyse.
• Området, hvor påfyldning foregår, bør afspærres og markeres tydeligt, mens påfyldningen foregår, så uvedkommende ikke har adgang.
• I påfyldningsområdet bør forefindes spuleslange, eltilslutning for eventuel pumpe samt god bely ning
• Arealet indrettes i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningen.
• Det skal sikres, at der er plads i tankene før påfyldning. Der bør være et alarmsignal, der kan høres af alle relevante personer for at undgå overfyldning.
• Er der indbygget en lukket dagtank mellem lagertank og doseringsanlæg, skal denne udformes, således at kemikaliet ved overfyldning løber tilbage til lagertanken.

Personlige værnermidler og sikkerhedsudstyr

For at beskytte personalet, der arbejder med kemikalier i svømmebade, skal der være egnede personlige værnemidler til rådighed og de skal bruges under arbejdet.

Personlige værnemidler og særlig sikkerhedsudrustning, som skal være placeret relevante steder, kan omfatte:

• beskyttelsesbriller og ansigtsskærm
• egnede handsker
• forklæde
• fodtøj
• åndedrætsværn i form af helmaske med egnet filter (mod klor)
• øjenskyller eller øjenskylleflasker
• nødbruser og spuleslange.

Sikkerhedsdatablade og mærkning

Sikkerhedsdatablade

Leverandører skal levere et sikkerhedsdatablad på dansk til farlige produkter. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre at opdaterede sikkerhedsdatablade og en liste over alle farlige produkter på arbejdspladsen er tilgængelige for medarbejderne.

Ved arbejdsprocesser, der kan medføre udsættelse for farlige stoffer eller materialer, skal arbejdsgiver udarbejde en kemisk risikovurdering i forbindelse med den almindelige APV, som er tilpasset virksomhedens lokale forhold. Læs mere om kemisk risikovurdering på Arbejdstilsynets hjemmeside. Den kemiske risikovurdering skal opbevares, så de ansatte kan få adgang til den.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får vejledning og instruktion i brugen af stofferne eller materialerne.

Den kemiske risikovurdering kan udarbejdes blandt andet på grundlag af leverandørens brugsanvisning og eventuelle tekniske datablade.

Den kemiske risikovurdering skal ligeledes oplyse, om arbejde med stoffet eller materialet kan udgøre en kræftrisiko.

Mærkning

Miljøministeriets bekendtgørelse om stoffer og produkter kræver, at kemikalier, der kan udgøre en fare for brugeren, skal mærkes.

Mærkningen består af et faresymbol, der signalerer, hvilken slags fare, der er forbundet med håndtering af stoffet eller produktet. Derudover skal der være risikoangivelser (oplysninger om den risiko, der er ved brug af produktet) og sikkerhedsforskrifter (oplysninger om de sikkerhedsregler, der er for brug af produktet).

Ud over mærkning af beholdere og emballage skal de forskellige faste kemikalieinstallationer i form af påfyldningsanordninger, pumper, rør mm. mærkes, så det tydeligt fremgår, hvilket kemikalie der transporteres i de forskellige installationer. Derudover bør slanger også mærkes. Se endvidere reglerne i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning.

Substitution

(erstatning af skadelige stoffer med mindre skadelige stoffer)

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer indeholder princippet om substitution, det vil sige, erstatning af mere farlige stoffer og materialer med mindre farlige stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen skal sammen vurdere, om et produkt kan erstattes med et mindre farligt eller mindre generende produkt. Af betydning for denne vurdering er de tekniske og økonomiske konsekvenser set i forhold til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Metoden kan også gøres til genstand for en vurdering af, om den kan erstattes med en mindre farlig metode.

Erstatning kan således omfatte:

• erstatning af stoffet med et mindre farligt stof
• erstatning af en metode med en mindre farlig metode
• at der benyttes et mindre farligt stof og en anden metode.

Derudover kan brug af ventilation, personlige værnemidler og indkapsling være med til at mindske den samlede arbejdsmiljøbelastning.

Det anbefales at tage arbejdsmiljø og personalets sundhed i betragtning ved valg af filteranlæg og organisering af arbejdsgange for at minimere risikoen fra skadelige stoffer og kemikalier.

For eksempel kan risikoen for uheld med giftige klorgasser mindskes væsentligt ved at bruge elektrolyse af natriumklorid i stedet for at dosere natriumhypoklorit.

Formålet med rengøring i svømmeanlæg er at fjerne synligt og usynligt snavs, forhindre fedt- og kalkbelægninger samt fjerne smittefarlige mikroorganismer.

Det er vigtigt, at alle får en god instruktion i arbejdsteknikker, rengøringsmetoder og brug af rengøringsudstyr. Rekvisitter og maskiner skal være indrettede, så god ergonomi og sikker brug imødekommes.

Valg af rengøringsmidler afhænger af:

• karakteren af snavset
• overfladens beskaffenhed
• overfladens modstandsdygtighed over for kemikaliepåvirkning.

Mange rengøringsmidler kan give hudgener, eksem og andre allergiske reaktioner. Undgå derfor at bruge flere slags rengøringsmidler end nødvendigt og sørg for at sikre. Ved valg af midler skal man sikre;

• Produkterne er så lidt farlige som muligt, helst uden faresymbol.
• Produkterne indeholder så få forskellige stoffer som muligt, herunder parfume og farvestoffer.
• Der er sikkerhedsdatablade på alle produkter.
• Der er foretaget en kemisk risikovurdering af de opgaver, hvor der enten benyttes produkter med faresymbol, produkter med indhold af opløsningsmidler eller hvor der kan dannes farlige stoffer.
• Rengøringsmidler ikke blandes, syre og base opbevares adskilt, og der anvendes spildbakker for at undgå sammenblanding (f.eks. dannes giftige klordampe ved blanding af klorholdige og syreholdige produkter).
• Rengøringsmidler bruges direkte fra den originale emballage.
• Doseringsvejledninger overholdes.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får grundig og forståelig instruktion i arbejdet med rengøringsmidler, herunder korrekt dosering. Instruktionen skal gentages jævnligt. De ansatte skal også have en grundig mundtlig og skriftlig instruktion i brug af værnemidler (handsker, åndedrætsværn, skridsikkert fodtøj m.v.).

Forebyg smitterisiko

Miljøstyrelsen har fastsat regler om hygiejne i svømmehaller, der blandt andet skal hindre spredning af smittebærende stoffer. (Vejledning om ”Kontrol med svømmebade”).

Begrundelsen for disse regler er, at svømmeanlæg er udsat for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der kan overføres fra de badende.

Mange af mikroorganismerne findes i badevandet, på gulve, bænke mv. Her er eksempler på relevante forebyggelsestiltag:

• Undgå kontakt med blod, opkast, afføring, urin, kanyler og lignende
• Brug arbejdshandsker, der er uigennemtrængelige for mikroorganismer fra blod, opkast mv.
• Vask hænderne grundigt og hyppigt, og anvend et egnet desinfektionsmiddel tilsat et hudplejemiddel, hvis der har været berøring med blod, opkast, urin, afføring mv.
• Brug primært desinfektionsmiddel til hænderne, hvis de ikke er synligt forurenede og efter brug af handsker. (Læs mere i BFA-services: ”Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring”).
• Brug egnet fodtøj (f.eks. træsko med skridsikre såler), for at undgå direkte kontakt med gulve, hvor badegæster færdes barfodet. Det er vigtigt, at fodtøjet rengøres dagligt
• Undgå højtryksrensning, der danner aerosoler (små dråber). Aerosolerne kan sprede mikroorganismer og øge faren for smitte.

Risiko for faldulykker og fodtøj

Gulvene i svømmehallerne vil, uanset om det er i selve svømmehallen eller i baderummene, ofte være våde og nogen steder glatte, afhængig af underlaget. Sørg for at undgå faldulykker ved at:

• Personalet får stillet skridhæmmende fodtøj til rådighed, der er egnet til opgaven.
• Overskydende vand fjernes efter rengøring og spuling.

Risiko for faldulykker bør indgå i APV’en, så der sker en løbende forebyggelse.

Henvisninger

• At-vejledning ” Arbejde med stoffer og materialer”
• At-vejledning ”Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet”
• At-vejledning ”Rengøring og vedligeholdelse”.
• Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Rengøring i svømmeanlæg.

BFA Service – Turisme:

• Værktøjskassen ”Sikker brug af kemi”,
• Temasiden ”På med handsken”
• Materialer om målrettet rengøringsbranchen
  • ”Vejledning om rengøringsmidler”,
  • ”Arbejdsmiljøhåndbog for renhold og service”,
  • ”10 gode råd om arbejdsmiljø ved rengøring”,”Sunde og sikre indkøb i rengøringsvirksomheder”
    ”Vejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring”.