Styr på sundheden og arbejdsmiljøet

Styr på sundheden og arbejdsmiljøet

For at opnå et godt arbejdsmiljø skal der være styr på ansvarsfordelingen, pligter og opgaver. Det er arbejdsgivers overordnede ansvar, at arbejdet i svømmehallen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og ledere og ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.

I svømmehaller eller badeanlæg med højst 9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed systematiseres, men der er ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljøorganisation. Samarbejdet skal her ske ved løbende direkte kontakt mellem arbejdsgiver, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte.

Arbejdsmiljøorganisationen

Der skal være mindst det samme antal arbejds- miljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejds- miljøorganisationen.

Det er et krav, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation i et niveau, hvis der er mellem 10 og 34 ansatte. Arbejdsmiljøorganisationen består her af én eller flere arbejdsledere og én eller flere arbejdsmiljørepræsentanter med arbejds- giveren eller dennes repræsentant som formand.

I svømmehaller eller badeanlæg med 35 eller flere ansatte skal arbejdsmiljøorganisationen bestå af flere niveauer med et eller flere arbejdsmiljøudvalg og en eller flere underliggende arbejdsmiljøgrupper.

Antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes ud fra et ”nærhedsprincip”. Det betyder, at der skal være nok medlemmer i organisationen til at udføre opgaverne og nok til, at de ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter og kan drøfte arbejdsmiljøforhold inden for de ansattes arbejdstid.

Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer har til opgave at bidrage med viden og erfaringer om de ansattes arbejdsmiljø og hjælpe med at finde løsnin- ger på konkrete arbejdsmiljøproblemer. Det betyder, at de skal deltage i planlægningen og tilrettelæg- gelsen af alle forhold, som har sikkerheds- og sund- hedsmæssig betydning, f.eks.:

  • Arbejdspladsvurdering (APV)
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Arbejdsgange, arbejdsmetoder eller ændringer heri
  • Arbejdsstedets indretning
  • Anskaffelse og ændringer af tekniske hjælpemidler
  • Indkøb og brug af stoffer og materialer

Arbejdsmiljøorganisationen skal have den fornødne tid til at udføre sine opgaver.

Arbejdspladsvurdering (APV),

- ARBEJDSMILJØRUNDERINGER OG FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER

En arbejdspladsvurdering (herefter kaldet APV) er virksomhedens værktøj til at skabe overblik over arbejdsmiljøforholdene og arbejde systematisk med løsningen af eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

APV’en er et godt redskab i dialogen mellem virk- somhedens ledelse, arbejdsmiljøorganisation og de ansatte for et godt arbejdsmiljø.

En APV består af:

  • En afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold og en risikovurdering af eventuelle arbejdsmiljøproblemer.
  • Inddragelse af virksomhedens sygefravær til vurdering af, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til sygefraværet
  • En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart
  • Gennemførelse af og opfølgning på handlingsplanen.

APV’ens handleplan skal findes på virksomheden og være tilgængelig for ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet.

APV’en skal gennemføres, når der sker ændrin- ger i arbejdet, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser mv., der kan have betydning for arbejdsmiljøet dog senest hver 3. år. Eksempel på ændringer i arbejdet eller arbejdsprocesser eller i den måde, arbejdet udføres på kan være, at der anskaffes nye maskiner eller nye stoffer og materialer.

Find materiale om APV, forslag til APV-spørgeskemaer og et elektronisk APV-værktøj til fri afbenyt- telse på www.apvportalen.dk.

Arbejdsmiljørunderinger

For at sikre at indførte løsninger fungerer og opfange eventuelle nye problemer, er det en god idé med mellemrum at gennemføre arbejdsmiljørunderinger. En leder og en arbejdsmiljørepræsentant kan f.eks. sam- men gennemgå svømmehallen, hvor de taler med personalet og observerer, om alt er i orden. Hvis de finder forhold, der skal rettes, iværksættes en handlingsplan, der bliver en del af APV’en.

Hvilke arbejdsmiljøforhold skal APV og rundering opfange?

For at sikre, at alle vigtige forhold dækkes i APV’en og arbejdsmiljørunderinger, bør man bruge emnerne fra denne vejledning som udgangspunkt.

Sørg for, at alle emner kommer til at indgå i APV-kort- lægningen, for eksempel ved hjælp af et spørgeskema. Et spørgeskema kan også bruges til at bestemme, hvad arbejdsmiljørunderingen skal fokusere på.

Se forslag til en APV-tjekliste for svømmehaller og skema til handlingsplan bagerst i vejledningen.

Henvisninger:

Forebyggelse af ulykker

APV og arbejdsmiljørunderinger skal forebygge ulykker. Hvis der alligevel sker en ulykke eller nær- ved-ulykke, er det vigtigt at lære af hændelsen. Analyser hændelsen til bunds, find årsagerne og lav en handlingsplan for at undgå gentagelser.

Overvågning af de badende stiller i øvrigt konstant store krav til badepersonalets opmærksomhed. Ved tilløb til ulykker eller faktiske ulykker forventes en hurtig reaktion fra personalet.

Det er derfor vigtigt, at badepersonalet er instrueret i forebyggelse og håndtering af uheld og ulykker, herunder;

  • Overvågningsteknik
  • Førstehjælp
  • Genoplivningsteknik
  • Alarmering ved ulykker.

For at gøre overvågningen lettere skal bassin og hal være indrettet, så der tages hensyn til ”døde vink- ler”, lysindfald og kunstig belysning samt støjniveau. Personalet bør ikke have andre arbejdsopgaver, når de fører tilsyn med de badende.

Opsynspersonalet skal også kende alarmerings- og evakueringsplaner og have rutiner til at håndtere bygningsmæssige og tekniske problemer, der kan påvirke sikkerheden.

Henvisninger:

Oplæring, instruktion og uddannelse

Arbejdet i svømmehaller kræver faglig viden om bru- gerbetjening, de badendes sikkerhed, omgang med farlige stoffer og materialer, førstehjælp og forhold ved uheld og ulykker.

Oplæring, instruktion og uddannelse er nødvendig både af hensyn til svømmehallens drift og badeper- sonalets sikkerhed og sundhed.

Der findes kurser, der specielt retter sig mod arbejde i svømmehaller. Kurserne afholdes blandt andet af:

  • Teknologisk Institut, Center for svømmebadsteknologi
  • Danske Svømmebade
  • HI (Halinspektørforeningen)

Erhvervslivredderprøven drives og udvikles i et sam- arbejde mellem Danske Svømmebade, SvømDan- mark, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, FOA og HI og anbefales til ansatte i svømmeanlæg med offentlig adgang, da den rummer både livred- ning, førstehjælp, evakuering og alarmering. Prø- ven aflægges i det specifikke anlæg og tager derfor lokale forhold (som kendskab til lysindfald, døde vinkler o.lign.) i betragtning.

Opsynspersonale bør ved ansættelsen og minimum én gang årligt dokumentere svømme- og livrednings- mæssige færdigheder som beskrevet i Erhvervslivredderprøven.

Alle medarbejdere skal have den nødvendige instruktion for at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det kan ske gen- nem sidemandsoplæring, og det er en god idé at bruge skriftlige tjeklister, så man sammen sikrer, at alle væsentlige forhold gennemgås.

Ansatte, der arbejder med rengøringsmidler, kemi- ske stoffer og andre farlige materialer, skal vejle- des i brugen. Vejledningen skal foregå via mundtlig instruktion understøttet af skriftlig instruktion med dertil hørende risikovurdering.

Henvisninger:

God projektering og planlægning

Den projekterende eller rådgiveren har pligter og ansvar i forhold til forebyggelse og særlige risici i forbindelse med ny- eller ombygning af svømmehaller og badeanlæg. Det er derfor vigtigt, at arkitekter, ingeniører og teknikere samt andre projekterende kender arbejdsgangen og arbejds- miljøforholdene i svømmehaller, så man sikrer sig, at hensynet til et sikkert og sundt arbejdsmiljø bliver inddraget allerede på projekterings- og planlægningsstadiet. Et eksempel er akustisk regulering eller udskiftning af farlige stoffer til mindre farlige stoffer.

Som eksempel på rådgivning, der er af betydning for arbejdsmiljømæssige forhold i svømmehaller, kan nævnes rådgivning om ventilation, akustiske forhold, brugen af byggematerialer, brugen af stoffer, materialer, filtreringsmidler og –systemer i forbindelse med vandbehandlingsanlægget.

Den, der projekterer eller giver rådgivning om bygning og indretning af en svømmehal, skal sikre, at den færdige hal og det hertil knyttede anlæg kan drives og vedligeholdes sikkerheds- og sund- hedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Den projekterende og rådgivende bør bl.a. sikre;

  • at svømmehallen og de tilknyttede områder og anlæg kan rengøres på en nem og forsvarlig måde. Her tænkes blandt andet på rengøringsvenlige overflader, gode pladsforhold, og at alle vinduer er let tilgængelige, når de skal pudses. (Læs mere i værktøjskassen ”Rengøringsvenligt byggeri” fra www.bfa-service.dk)
  •  at rørsystemer og andre installationer i tilknytning til bassinet kan efterses og vedligeholdes, uden at der skal arbejdes i unødigt belastende arbejdsstillinger, f.eks. krybekældre, ingeniørgange mv.
  • at påfyldning på anlægget af nødvendige kemikalier kan ske på fuldt forsvarlig måde
  • at velfærdsforholdene (spiseplads, opbevaring af tøj, omklædningsfaciliteter mv.) for de ansatte er i orden.

Henvisninger:

  • At-vejledning "Faste arbejdssteders indretning”
  • Bygningsreglementet BR18
  • Dansk Standard DS 477, Norm for svømmebadsanlæg
  • Miljøministeriets bekendtgørelse om svømmebadsanlæg mv. og disses vandkvalitet.
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 9605/2020 om kontrol med svømmebade.
  • VidenHUB for fremtidens vandkultur 2.1, loa-fonden.dk

Gravide

Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er gravid, skal det vurderes, om den ansatte er udsat for påvirknin- ger, der kan indebære en fare for graviditeten. Hvis der konstateres farer, skal disse forebygges. Det kan enten ske ved, at arbejdsopgaven ændres, så påvirk- ningen fjernes eller mindskes, ved omplacering eller som en sidste løsning: ved hjemsendelse.

I At-vejledning ”Gravide og ammendes arbejdsmiljø” kan man læse nærmere om, hvilke påvirkninger, der udgør en fare.

I svømmebadsanlæg bør man være særlig opmærk- som på følgende forhold;

  • at den gravide ikke udfører dykkeropgaver,
  • at den gravide ikke udsættes for påvirkning fra kemikalier, der kan udgøre en fare for den gravide eller fostret
  • at den gravide ikke udfører tunge løft
  • at den gravide ikke opholder sig i rum med meget høj temperatur og luftfugtighed for længe ad gangen
  • at den gravide ikke har for langvarigt stående og gående arbejde (højst 1-1½ time ad gangen fra 4. graviditetsmåned)
  • at den gravide får et tilstrækkeligt antal pauser til at hvile sig. Dette er særlig vigtigt i de sidste måneder af graviditeten
  • at den gravide ikke kommer i berøring med blod, opkast, afføring mv. på grund af faren for blandt andet smitsom leverbetændelse.

Graviditetspolitik

I øvrigt skal der altid tages et særligt hensyn til gravide. Det er derfor en god idé at udarbejde en graviditetspolitik, som sætter rammerne for f.eks. aflastning, omplacering og dialog mellem den gravide, lederen og arbejdsmiljørepræsentanten.

Formålet med en graviditetspolitik er at give trygge arbejdsvilkår, og at den gravide så vidt muligt kan fortsætte sit arbejde frem til barselsperioden og genoptage det herefter.

Henvisninger: