Dette er et ud af tre fakta-ark om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Faktaark
Om den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Arbejdsmiljødrøftelse
Det er arbejdsgiverens ansvar, at der hvert år gennemføres en drøftelse af virksomhedens arbejdsmiljø. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal bidrage systematisk og fremadrettet med arbejdsmiljø arbejde i virksomheden.
Kravet gælder alle virksomheder med ansatte.
Det skal I drøfte
En arbejdsmiljødrøftelse er en overordnet gennemgang af jeres arbejdsmiljø.
Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal I som minimum:
- tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
- fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. (Virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal også fastlægge samarbejdsformer og mødeintervaller)
- vurdere, om det foregående års mål er nået
- fastlægge mål for det kommende årssamarbejde, og hvordan virksomheden vil nå dem.
Det vil være naturligt at inddrage virksomhedens APV i drøftelsen.
I små virksomheder med under 10 ansatte skal I også vurdere, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø i virksomheden.
Er I en virksomhed med arbejdsmiljøorganisation, kan I benytte den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at tale om kompetenceudviklingsplanen for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
Sådan gør I
Alle de ansatte i virksomheder med under 10 ansatte skal deltage i drøftelsen sammen med arbejdsgiveren og eventuelle arbejdsledere.
I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal drøftelsen foregå i arbejdsmiljøorganisationen.
Det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man vil tilrettelægge drøftelsen. Virksomheden skal dog skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Det kan man bl.a. gøre ved at have et dateret referat fra mødet.
Som arbejdsgiver skal du sørge for, at der bliver fulgt op på de beslutninger, der træffes ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Arbejdstilsynets vejledninger
- At-vejledning om samarbejde i virksomheder med højst ni ansatte
- At-vejledning om samarbejde i virksomheder med 10-34 ansatte
- At-vejledning om samarbejde i virksomheder med mindst 35 ansatte
- At-vejledning om samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder bortset fra bygge og anlægsarbejde
- At-vejledning aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Mere om arbejdsmiljøarbejde
-
Ansvar og pligter
Hvem har pligt til hvad, når der opstår arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen? Ansvar og pligter kort fortalt.
-
AMO´s opgaver
Den lovpligtige arbejdsmiljøorganisationen kort fortalt. Hvornår er det lovpligtigt med en arbejdsmiljøorganisation? Hvordan skal den organiseres? Og hvem skal sidde i den?
-
Den gode modtagelse
Hvordan sikrer I, at jeres nyansatte føler sig velkomne og får den oplæring og instruktion, de har brug for?
-
"Ville ønske at han var min chef..."
Få inspiration til et bedre arbejdsmiljø med interaktiv tegneserie fra hotel- og restaurationsbranchen.
-
Om organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Hvem skal med i arbejdsmiljøorganisationen?
-
Om den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Hvad skal med i den årlige arbejdsmiljødrøftelse?
-
Om arbejdsmiljøuddannelse
Hvilke regler er der for obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse?
-
Guide til et godt arbejdsmiljø
Temaside til arbejdsgivere og ledere med personaleansvar. Om alt lige etablering af AMO og APV til tilrettelæggelse arbejdet, instruktion og oplæring, personlige værnemidler og trivsel gennem implementering af de 6 guldkorn.
-
Ny arbejdsmiljørepræsentant
Hvad der forventes af dig, dine rettigheder og din rolle til daglig.