Ny arbejdsmiljørepræsentant

I virksomheder med højst 9 ansatte skal samarbejdet om arbejdsmiljø systematiseres, men der er ikke pligt til at danne en arbejdsmiljøorganisation (AMO). 

I det daglige foregår samarbejdet ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.
Arbejdsgiveren skal løbende sørge for, at de ansatte kan komme med forslag til arbejdsmiljøet, og at de får alle nødvendige oplysninger, som har betydning for arbejdsmiljøet. 

En gang om året skal der holdes en arbejdsmiljødrøftelse. 

- skal arbejdsmiljøorganisationen som minimum bestå af en arbejdsmiljøgruppe med følgende medlemmer:
- Arbejdsgiveren eller en arbejdsleder, der repræsenterer arbejdsgiveren.
- En eller flere arbejdsledere, der bliver udpeget af ledelsen.
- En eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, som bliver valgt af medarbejderne.

Hvor mange der skal være med i arbejdsmiljøgruppen, afhænger helt af virksomhedens størrelse og organisering. Som udgangspunkt skal alle medarbejdere have mulighed for at komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentant i arbejdstiden.

Vær opmærksom på, at der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Er der to arbejdsledere med, skal der også være mindst to arbejdsmiljørepræsentanter.

- skal jeres arbejdsmiljøorganisation bestå af to ting:
- En eller flere arbejdsmiljøgrupper der tager sig af det daglige, og
- et (eller flere) arbejdsmiljøudvalg der tager sig af det overordnede.

består af en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant, der tager sig af de daglige arbejdsmiljøspørgsmål.

består af arbejdsgiveren og/eller en repræsentant for arbejdsgiveren samt minimum to arbejdsledere og to arbejdsmiljørepræsentanter fra arbejdsmiljøgrupperne. Udvalget tager sig af det overordnede, som f.eks. den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Er der kun en eller to arbejdsmiljøgrupper på arbejdspladsen, udgør de sammen med arbejdsgiveren det overordnede arbejdsmiljøudvalg.

Er der tre eller flere arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne fra grupperne iblandt sig to arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøudvalget, og arbejdslederne to arbejdsledere.

på offentlige arbejdspladser er arbejdsmiljøorganisationen typisk en del af MEDstrukturen, og organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet aftales i Hoved-MED (hovedudvalget), der bl.a. tager stilling til antallet af arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljørepræsentanter.

Senest tre måneder efter, at du er blevet valgt ind i arbejdsmiljøorganistionen, skal du have afsluttet den officielle arbejdsmiljøuddannelse, som det tager tre dage at gennemføre.

Du skal også tilbydes supplerende efteruddannelse af relevant karakter:
-­‐ det første år svarende til to dages kursus,
-­‐ de efterfølgende svarende til halvanden dags kursus om året.

Du skal naturligvis have fri til at kunne gennemføre såvel arbejdsmiljøuddannelsen som kurserne, dækket omkostningerne, ikke bare til undervisning og materialer, men også til transport, forplejning og evt. overnatning, hvis det hører med, og have kompensation for eventuelt løntab.

Som medlem af arbejdsmiljøorganisationen har du krav på
den nødvendige tid til at kunne varetage dine pligter i forbindelse med arbejdsmiljøet, herunder:

• til at erhverve dig den nødvendige viden om arbejdsmiljø;
• til at deltage i planlægning som kræver arbejdsmiljøorganisationens involvering;
• til at koordinere samarbejdet med de øvrige medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen;
• til at yde dine kolleger vejledning om forebyggelse;
• til at bistå dine kolleger i forbindelse med eventuelle arbejdsskader.

Du har selvfølgelig også krav på at få kompenseret eventuelle løntab og dækket de omkostninger, der ellers måtte være i denne forbindelse.

Som arbejdsmiljørepræsentant fungerer du sammen med ledelsen som kontaktled mellem Arbejdstilsynet og dine kolleger.

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, skal de kontakte alle relevante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere på arbejdspladsen. Men du er selvfølgelig også frit stillet til selv at tage kontakt til Arbejdstilsynet, hvis du har spørgsmål af sikkerhedseller sundhedsmæssig art, som du ikke kan få svar på på anden måde. Du kan også bede Arbejdstilsynet om at komme på besøg, hvis du mener der er arbejdsforhold, som ikke overholder arbejdsmiljøloven. Inden da bør du søge at få problemet afhjulpet ved at tage det op i arbejdsmiljøorganisationen.

En gang om året skal arbejdsgiveren sørge for at afholde en arbejdsmiljødrøftelse. Formålet med drøftelsen er at gennemgå arbejdsmiljøet og planlægge indsatsen for det næste år. Drøftelsen skal bl.a. indeholde følgende punkter:

• Status: Hvordan går det med arbejdsmiljøet? Har vi nået vores mål? Hvad er status for opfølgning?
• Udfordringer: Hvad er udfordringerne for det kommende år?
• Samarbejdet: Hvordan skal samarbejdet om arbejdsmiljøet finde sted? Hvem skal involveres? Hvor ofte skal der holdes møder?
• Kompetenceplan: Ved vi nok om de arbejdsmiljømæssige udfordringer, vi står over for? Har vi behov for efteruddannelse? Skal vi have hjælp udefra?

Som arbejdsmiljørepræsentant har du her mulighed for at påvirke de overordnede beslutninger vedrørende arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiveren har også pligt til at få udarbejdet en arbejdspladsvurdering, normalt omtalt som APV. Arbejdspladsvurderingen er et centralt element og rummer både en kortlægning af de problemer, I måtte have med arbejdsmiljøet, en prioritering af indsatsen og en handleplan for hvert enkelt problem, herunder hvordan opfølgning skal finde sted, og hvem der har ansvaret for opfølgningen.

Udarbejdelsen af en APV skal som minimum indeholde følgende fem trin:

1. Afklaring og forberedelse.
2. Kortlægning af arbejdsmiljøet, herunder identifikation af problemer.
3. Vurdering af problemerne, bl.a. i forhold til sygefravær mv.
4. Prioritering af indsats og handleplaner for konkret indsats.
5. Opfølgning.

Udarbejdelsen af APV skal ske i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du derfor få stor indflydelse på, hvordan I kortlægger arbejdsmiljøet, hvilke problemer der skal have jeres fokus, hvordan de skal prioriteres, og hvad der skal gøres ved dem.

En APV skal ajourføres, hver gang der sker ændringer i de betingelser, medarbejderne har for at udføre deres arbejde - dog som minimum hvert tredje år.

APV’en skal være tilgængelig for medarbejderne på arbejdspladsen.