Trafiklysmetoden er et enkelt og visuelt redskab til at vurdere borgerens/lejerens adfærd og medarbejderes handlemuligheder. Metoden opdeler adfærd i tre zoner:
|
Grøn zone - komfort
- Borgeren/lejeren er rolig og samarbejdsvillig.
- Medarbejdere kan gennemføre planlagte aktiviteter og kommunikere frit.
- Fokus på anerkendelse og inddragelse.
|
|
Gul zone - uro
- Borgeren/lejeren viser tegn på frustration, uro eller modstand.
- Medarbejdere bør holde lav profil, undgå konfrontation og aflede.
- Fokus på at støtte borgeren tilbage til grøn zone.
|
|
Rød zone - konflikt
- Borgeren/lejeren udviser truende, aggressiv eller voldsom adfærd.
- Medarbejdere skal trække sig, undgå fysisk kontakt og tilkalde hjælp.
- Fokus på sikkerhed og deeskalering.
|
Trafiklysmetoden kan tilpasses den enkelte borger/lejeren og bruges som del af en handlingsplan eller risikovurdering.
Forebyggelse og håndtering vold og trusler