DE BESKYTTENDE FAKTORER

 

 

Forskningen viser, at særligt seks faktorer har stor betydning for vores trivsel på arbejdspladsen.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Hvis man på arbejdspladsen skaber og understøtter ’De Beskyttende Faktorer’, så har man gode mulig- heder for at opleve en høj grad af trivsel og mental velvære på arbejdspladsen og en effektiv hverdag.

Det er vigtigt som leder at stille sig selv og sine medarbejdere spørgsmålet om, vi er dygtige nok til at skabe og understøtte ’De Beskyttende Faktorer’ eller om der er én eller to faktorer, som vi kan blive endnu dygtigere til at understøtte. AMO og samarbejds- og trivselsudvalget kan også bruge ’De Beskyttende Faktorer’ som omdrejningspunkt i arbejdsmiljøarbejdet.

Spørgsmål I kan stille i arbejdet med ’De Beskyttende Faktorer’:

  • Hvordan kommer ’De Beskyttende Faktorer’ konkret til udtryk hos os?
  • Hvad skal vi være opmærksomme på at bevare under hver faktor?
  • Hvad kan vi gøre for yderligere at understøtte ’De Beskyttende Faktorer’?

Når det kommer til de første fem faktorer, så kan man næsten ikke få nok af dem.

Den sjette faktor er dog anderledes. Her handler det om at finde en passende mængde, som matcher den ansatte.

Indflydelse

Den ansatte har indflydelse på sit arbejde og de omstændigheder, som arbejdet foregår under. Det kan fx være arbejdstid, pauser, hvem man arbejder sammen med, hvordan arbejdet udføres, valg af værktøjer og procedurer, planlægningen eller indretningen af arbejdet etc.

Mening

Den ansatte kan se, hvordan de daglige arbejdsopgaver passer ind i en større sammenhæng på arbejdspladsen. Det kan fx være et tydeligt formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet etc.

Forudsigelighed

Den ansatte får den rigtige information på de rigtige tidspunkter. Det er vigtigt at undgå usikker- hed og bekymring. Forudsigelighed handler derfor meget om ”det større billede”. Det kan fx være relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder.

Social støtte

Den ansatte føler sig støttet i teamet. Det vigtige er, at støtten kommer på det rette tidspunkt. Støtten kan komme både fra kolleger såvel som ledere. Det kan fx være praktisk og følelsesmæs- sig støtte.

Belønning

Den ansatte oplever sig retfærdigt belønnet på arbejdspladsen.

Belønningen skal være rimelig i forhold til indsatsen, så man ikke oplever det unfair. Belønninger kan fx være løn, anerkendelse og ros, titel, karriere, mulighed for udvikling etc.

Krav

Den ansatte oplever passende krav i arbejdet. Kravene kan både være kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at du hverken bør have for meget eller for lidt at lave.

De kvalitative krav skal passe individet. Det betyder, at arbejdet hverken bør være for svært eller for nemt.

Kravene skal være præcise og veldefineret. Man må ikke være i tvivl om, hvornår ens arbejdsopga- ver er klaret godt nok.