HVAD ER STRESS?

Én af de mest simple forståelser af stress, er, at det er kroppens reaktion på situationer eller krav, som vi ikke kan håndtere.

Ingen mennesker er ens, og derfor vil det også være forskellige ting, der gør, at vi oplever os stresset. Det er vigtigt at vide, at alle kan opleve sig stresset, og at stress ses i alle brancher.

Stress er i sig selv ikke en sygdom, men en tilstand af overbelastning. Overbelastningen eller ubalan- cen mellem krav og ressourcer kan komme til udtryk i en række reaktioner eller symptomer. Det kan fx være dårlig søvn, mavepine, uro i kroppen, koncentrationsbesvær, generel træthed etc. Du kan finde flere eksempler på reaktioner og symptomer i afsnittet ’FORSKELLIGE TYPER AF STRESS’.

Der er mange ting på arbejdet, der kan skabe stress. Stor arbejdsmængde og tidspres, få eller ingen pauser eller tid til at restituere, uklare eller modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med andre mennesker, mange forandringer på arbejdspladsen, konflikter eller samarbejds- udfordringer i teamet etc.

Derfor spiller arbejdspladsen en stor rolle i forhold til at forebygge og håndtere den arbejdsbetingede stress.

Flere oplever også, at privatlivet indimellem kan være så fyldt med belastninger, at det kan gå ud over ens arbejdsevne og generelle trivsel. Når der er ubalance mellem arbejds- og privatlivet, eller hvis der er mange forandringer eller krise på hjemmefronten, kan det naturligvis også skabe mistrivsel og stress. I denne værktøjskasse er der fokus på den arbejdsrelaterede stress, og hvordan I kan forebygge og håndtere den på jeres arbejdsplads.

Da definitionerne af stress ofte opfattes forskelligt, vil Arbejdstilsynets definition danne ramme om,

hvordan begreberne anvendes i denne værktøjskasse.

Arbejdstilsynets definition af stress:

Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, som kan føre til både fysiske og psykiske helbreds- problemer, hvis det står på i længere tid.

Arbejdsrelateret stress er en reaktion på fysiske eller psykiske belastninger i arbejdet. Det er et sammensat problem, som kan have forskellige årsager i forskellige virksomheder og brancher.

Nogle af de mest almindelige årsager til langvarig arbejdsrelateret stress er:

• Varig stor arbejdsmængde og tidspres, som er præget af mangel på ledelsesmæssig og kollegial støtte og få muligheder for at udøve indflydelse på eget arbejde.
• Omfattende uklare krav eller modstridende krav i arbejdet, som det ikke er muligt at håndtere.
• Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

HVAD ER ÅRSAGERNE TIL STRESS?

Der kan være mange årsager til stress, men der findes en række fælles træk, der ofte går igen på
tværs af stressoplevelser.

• Mangel på kontrol og indflydelse på ens egen situation.
• En følelse af utilstrækkelighed. En oplevelse af, at man ikke slår til eller magter arbejdsopgaverne. Det kan fx være på grund af tidspres, uklare krav eller manglende kompetencer.
• Manglende forudsigelighed, fx lovændringer, som man tror, kan betyde indskrænkninger eller ændringer på arbejdspladserne.
• Man sættes ”udenfor” beslutningerne.
• Manglende social støtte eller dårligt samarbejde. Det kan komme af, at man faktisk arbejder alene.
• Alene på vagt eller alene på rengøringsopgaverne. Eller der kan fx være en hård omgangstone i teamet, som skaber dårligt samarbejde. Man bliver i tvivl om, hvad der gavner kunderne. Kravene til arbejdet kan blive for store eller diffuse. Arbejdsplads og kunder har deres krav til arbejdsopgaven, men man har også sine egne kvalitets- krav.
• Mangel på tid til at slappe af og restituere. Det kan både være i løbet af arbejdsdagen, hvor pauserne måske er ikkeeksisterende, eller at man bare laver noget andet arbejdsrelateret i sine pauser, eller man arbejder så meget, at man ikke har tid til ordentlig søvn og hvile imellem sine vagter
   

FORSKELLIGE TYPER AF STRESS

Kortvarig stress – akut stress
Akut krise eller stresssituation, hvor man oplever belastninger i kortere tid. Fx ved spidsbelastninger eller i forbindelse med en voldsom hændelse, som trussel eller overfald.

Akut stress kan være gavnlig, fordi det gør kroppen i stand til at yde en ekstraordinær indsats. Det kender fx vagtpersonale, tjenere og dørmænd til.

Case: kortvarig stress – akut stress
Alene på arbejde midt om natten. Det er hverdag for mange, bl.a. vagtpersonale.
Er man for første gang ude på en ”alarmopgave”, kan man godt blive skræmt af det syn, der venter én, hvis der har været indbrud. Man kan mærke, om der er nogen i huset – og kroppen kommer i et særligt alarmberedskab. Det gælder især, hvis der tidligere har været overfald i området. Tjenere og dørmænd kan opleve optræk til ballade eller trusler fra voldsomme kunder på arbejdspladsen. ”Nerverne er uden på tøjet”, hvis der ikke er en hjælpende kollega i nærheden. Mange har sikkert prøvet noget, der ligner, og efterfølgende oplevet, at der kom hjælp. Det lykkedes! Det ”gik over”.

Hvordan mærkes kortvarig eller akut stress?
Reaktionerne, man kun mærker i en kortere periode, er ikke farlige. Det er kroppens sunde og naturlige
reaktion på, at der skal ydes noget ekstra – mens spidsbelastningen står på:

• Hjertet slår hurtigere for bedre at kunne pumpe blodet rundt til relevante dele af kroppen.
• Blodtrykket stiger, fordi hjertet er mere aktivt.
• Vi kan tænke hurtigere, fordi hjernen tilføres mere blod.
• Vi trækker vejret hurtigere for at sørge for rigelig iltforsyning.
• Vi får energi til kroppen, fordi vi producerer mere kolesterol.
• Sanserne bliver mere opmærksomme på faresignaler.
• Vi sveder. Det hjælper til at afkøle kroppen.
• Musklerne tilføres mere blod – og dermed energi.
• Nogen kan hurtigt blive meget opmærksom og vagtsom.
• Nogen kan opleve at miste overblikket og blive forvirret.
• Nogen oplever at ”slå hjernen fra” og lade rutinerne tage over.

Kroppen har dog ikke godt af at være i konstant alarmberedskab, fx hvis stressende belastninger fortsætter i månedsvis. Langvarige stressbelastninger er årsag til nedsat livskvalitet og dårligt helbred.

CASE: Hvordan mærkes kortvarig eller akut stress?
I visse job, fx inden for politiet, kan mange akutte stresssituationer hobe sig op. Det kan
fx ske, hvis man ikke når at få bearbejdet de voldsomme hændelser. Er der mange store opga- ver med spidsbelastninger, kan summen af de mange kortvarige stresssituationer udvikle
sig til langvarig stress.
 

Langvarig eller kronisk stress
Belastning, der står på over en længere periode. Fx en stor arbejdsmængde og tidspres i lang tid uden mulighed for at restituere.

Den reaktion, der er nyttig for kroppen i en kortvarig periode, medfører farligt ”slid” på kroppen, hvis den står på i længere tid. Får man ikke hvilet ud, slappet af og skabt plads til at give kroppen og hovedet ro, så vil presset akkumulere og kan blive kronisk.

CASE: Langvarig eller kornisk stress
En leder på en vagtcentral, der tidligere har arbejdet som redder, fortæller om stress: ”Der vil altid være stress – som redder er man vant til en del akut stress. Som leder ved man det, men er måske ikke så opmærksom på den mere snigende stress, og at latentperioderne forlænges”.

Hvordan mærkes langvarig stress?

Tegnene på stress kan komme til udtryk på flere niveauer. Nedenfor er afbilledet en række forskellige tegn på organisations-, gruppe- og individniveau: