Kunderne
Frisørfaget er et servicefag, hvor kunden naturligt er i centrum, men det er vigtigt, at du også er opmærksom på, hvordan du kan nedsætte dine fysiske belastninger, når du arbejder med kunden.
Hvordan kan kunderne aflaste frisørerne?
Du kan få kunderne til at bevæge hovedet, så du lettere kan komme til.
Eksempelvis kan du bede kunden om at bøje og dreje hovedet eller ved føntørring bøje hele kroppen frem og bukke hovedet ned.
Du kan også bede høje kunder glide lidt frem i stolen, så du ikke skal løfte armene så højt.
Du kan også bede kunden dreje stolen, således at du kan stå lige foran kundens ansigt, når du skal klippe eller farve pandehåret.
De fleste kunder vil gerne hjælpe, hvis de ved, at det aflaster dig.