GODE RÅD
Gode råd til forebyggelse
I dette afsnit finder du råd og inspiration til, hvordan uklare krav og modstridende krav i arbejdet forebygges på flere niveauer:
- Organisationsniveau - det som arbejdsgiver, ledere og arbejdsmiljøorganisation, sammen kan gøre.
- Lederniveau – det som nærmeste leder kan gøre.
- Gruppeniveau – det som kollegafællesskabet kan gøre.
- Individniveau – det som medarbejdere, der oplever uklare krav eller modstridende krav i arbejdet, kan gøre.
Organisation
- Vær bekendt med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og sikrer arbejdsgivers forpligtelser til oplæring og instruktion samt effektivt at forebygge at der opstår uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
- Gennemfør APV mindst hvert tredje år, hvor uklare og modstridende krav afdækkes.
- Vurdér og evaluér løbende eksisterende og nye initiativer, der har til formål at understøtte klare rammer og vilkår for arbejdets udførelse.
Leder
- Skab en støttende arbejdspladskultur, hvor der trygt kan tales om tvivl og forhold, der kan være uklare krav eller modstridende krav i arbejdet for den enkelte Sørg for oplæring og instruktion i arbejdet af alle ansatte – vær særlig opmærksom på nye medarbejdere - og følg op på at instruk- tionen er forstået og virksomme.
- Sørg for oplæring og instruktion i arbejdet af alle ansatte – vær særlig opmærksom på nye medar- bejdere - og følg op på at instruktionen er forstået og virksomme.
- Gør dig umage med at kommunikere tydelige krav og forventninger til dine medarbejdere, og infor- mér og involvér dem løbende for at sikre afstemte forventninger til udførelsen af arbejdet.
- Afhold løbende 1-1 samtaler eller sørg på anden måde for at få indsigt i, om dine medarbejdere oplever uklare krav eller modstridende krav i arbejdet. Sørg også for at dine medarbejdere kan få fat i dig, hvis de har brug for din hjælp, støtte eller vejledning ift. arbejdsopgaver eller dilemmaer på arbejdet.
- Hjælp din medarbejder med at prioritere i arbejdsopgaverne, hvis du oplever at der er ansatte der er i tvivl.
- Vær opmærksom på, om konflikter eller belastningssymptomer skyldes uklare eller modstridende krav herunder strukturer, procedurer, arbejdsgange eller arbejdsmængde.
Kollegagruppen
- Vær med til at understøtte en støttende arbejdspladskultur, hvor I trygt kan tale med hinanden om jeres arbejdsopgaver, dilemmaer og udfordringer, og hvor I tager jer tid til at hjælpe hinanden ved tvivl.
- Vær opmærksom på om forskellige tilgange til arbejdet, konflikter eller uenigheder skyldes uklare krav og modstridende krav i arbejdet, og gå i dialog med hinanden eller jeres leder, hvis I oplever at der er uenighed om kravene i arbejdet.
- Gør jer umage for at lave gode overleveringer af arbejdsopgaver til hinanden - både ved at give hinanden al nødvendig information og ved at stille spørgsmål, hvis noget er uklart for jer.
- Vær særligt opmærksomme på at hjælpe og guide nye(re) kollegaer ved at være opsøgende og spørge dem løbende, om de har brug for hjælp eller støtte.
Medarbejder
- Søg information, vejledning og instruktion ift. dine arbejdsopgaver, rolle, ansvar og beslutnings-kompetence hos din leder og kolleger, og tal højt om din tvivl.
- Prioriter dine arbejdsopgaver eller søg hjælp og støtte til det af din leder eller kolleger.
- Forventningsafstem løbende med din leder, kolleger og samarbejdspartner ift. hvad i forventer af hinanden.