DIALOGKORT
Dialogkortene om uklare krav og modstri- dende krav i arbejdet kan åbne for en dialog om gråzoner, uklarheder og udfordringer i arbejdet.
Italesættelse af krav som kan være uklare eller modstridende i arbejdet, giver en fælles indsigt i, hvad der kan være vanskeligt, og gør det nemmere at tale højt om, hvis man får brug for det.
I kan bruge dialogkortene på et dialogmøde i større eller mindre grupper på arbejds- pladsen, og det kan faciliteres af både leder eller arbejdsmiljøorganisationen. Det er en fordel, at lederen eller lederne for de deltagende arbejdspladser er med til at afvikle dialogmødet.
Dialogkortene er inspireret af Arbejdstilsynets spørgeguide for uklare krav og modstridende krav i arbejdet samt 5R modellen. 5R-modellen dækker over følgende faktorer:
- Relationer, der handler om relationen, tilliden og kommunikationen et team har.
- Retning, der handler om teamets fælles (for)mål.
- Regler, dækker over formelle regler som lovgivning, politikker og forretningsgange mm. samt uformelle regler i teamet som f.eks. adfærd, mødeaftaler mm.
- Roller, der handler om ansvars- og opgavefordelingen.
- Rammer, handler om alt fra fysisk placering, økonomi, ressourcer til tid til arbejdet.
Tidramme og spilleregler
Tidsramme
Afsæt 1-1,5 time
Forberedelse
Print og klip dialogkortene ud – sørg for, at der er et sæt pr. gruppe.
Spilleregler
For at skabe nogle trygge rammer for dialogen, er det en god ide at opsætte nogle spilleregler. Det kan gøres ved at du spørger deltagerne, hvad de synes, er vigtigt for en god dialog. Du kan også som facilitator præsenterer nogle spilleregler. Eksempler på spilleregler, der understøtter en god dialog:
- Lad alle få taletid og lyt respektfuldt til hinanden.
- Det, der vedrører andre, fortælles ikke videre.
- Spørg ind til andres oplevelser og synspunkter.
- Husk, at der ikke er rigtige eller forkerte svar.
- Det handler ikke om at blive enige – det er OK at have forskellige synspunkter.
- Det aftales, hvad ledelse og AMO evt. kan orienteres om fra dialogen.
Som facilitator kan du henvise til spillereglerne, hvis du oplever, at de bliver brudt undervejs i processen.
Sådan faciliterer du øvelsen
Step 1:
Som facilitator starter du med at præsentere formålet og sætter spillereglerne for dialogmødet.
Step 2:
Inddel deltagerne i grupper á 3-5 personer. Hvis du som facilitator har ønsker til, hvordan grupperne sammensættes, kan du danne grupperne på forhånd. Alternativt kan du lade deltagerne danne grupperne selv.
Step 3:
Giv følgende instrukser:
- I grupperne skiftes I hver især til at trække et kort som læses højt for gruppen.
- Personen, som trækker kortet, starter med at færdiggøre sætningen. Herefter færdiggør de andre i gruppen sætningen på skift. Del gerne eksempler og erfaringer fra jeres hverdag og spørg nysgerrigt ind til hinanden.
- Hvis ingen har noget at sige ift. et kort fordi det ikke er relevant for jeres arbejdsplads, så træk et nyt.
Step 4:
Afrund øvelsen i plenum med at takke for deltagelsen, og italesætte det vigtige i, at kunne tale om tvivl, uenig- og uklarhed. Drøft om der er afdækket problemer som ledelse eller arbejdsmil- jøorganisationen skal handle på.
Download, print og klip ud
Klik her eller på billedet herover for at åbne pdf til download og print. Åbner i nyt vindue.