DILEMMAER TIL MONOPOLET
Dilemmaer til Monopolet åbner op for en dialog om, hvad der kan være behov for, og hvilke handlemuligheder man som ansat har, når uklare krav eller modstridende krav i arbejdet skaber udfordringer på arbejdspladsen.
Materialet kan bruges på et dialogmøde i større eller mindre grupper på arbejdspladsen, og kan faciliteres af leder eller arbejdsmiljøorganisation.
Dilemmaerne udspiller sig i restaurations- og rengøringsbranchen samt Forsvaret, men kunne lige så godt foregå på en hvilken som helst anden arbejdsplads.
Tidramme og spilleregler
Tidsramme
Afsæt 1-1,5 time
Forberedelse
Udvælg de cases du vurderer mest relevante eller interessante for jer at diskutere.
Det anbefales at udvælge op til 3 cases.
Print valgte cases til deltagerne.
Spilleregler
For at skabe nogle trygge rammer for dialogen, er det en god ide at opsætte nogle spilleregler. Det kan gøres ved at du spørger deltagerne, hvad de synes, er vigtigt for en god dialog. Du kan også som facilitator præsentere nogle spilleregler.
Eksempler på spilleregler, der understøtter en god dialog:
- Lad alle få taletid og lyt respektfuldt til hinanden.
- Det, der vedrører andre, fortælles ikke videre.
- Spørg ind til andres oplevelser og synspunkter.
- Husk, at der ikke er rigtige eller forkerte svar.
- Det handler ikke om at blive enige – det er OK at have forskellige synspunkter.
- Det aftales, hvad ledelse og AMO evt. kan orienteres om fra dialogen.
Som facilitator kan du henvise til spillereglerne, hvis du oplever, at de bliver brudt undervejs i processen.
Sådan faciliterer du øvelsen
Step 1:
Som facilitator starter du med at præsentere formålet med Dilemmaerne til Monopolet og sætter nogle spilleregler.
Step 2:
Inddel deltagerne i grupper á 3-5 personer.
Hvis du som facilitator har ønsker til, hvordan grupperne sammensættes, kan du danne grupperne på forhånd.
Alternativt kan du lade deltagerne danne grupperne selv.
Step 3:
Fortæl at alle grupper arbejder med den samme case, som der samles op på i plenum, før der arbejdes videre med den næste.
Instruer grupperne til at starte med at læse casen højt og derefter drøfte dialogspørgsmålene. Afsæt 15-20 minutter til dette.
Saml op i plenum på hvad de forskellige grupper er nået frem til ift. dialogspørgsmålene. Afsæt 10 minutter til dette.
Step 4:
Afrund øvelsen ved at samle op i plenum – her kan du som facilitator spørge hvad grupperne fandt frem til ift. de forskellige cases, og om nogle af casene mindede om noget fra eget arbejds- miljø.
Drøft om der er afdækket problemer som ledelse eller arbejdsmiljøorganisationen skal handle på.
Download, print og klip ud
Klik her eller på billedet herover for at åbne pdf til download og print. Åbner i nyt vindue.