Det systematiske arbejdsmiljøarbejde

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder bl.a. hvordan arbejdet organiseres, herunder arbejdsgange, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser.

Oplæring og instruktion

Alle ansatte skal have den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så de ansatte ikke kommer til skade eller bliver syge pga. forhold i arbejdet.

Arbejdsgiver skal sørge for, at de ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion og oplæring, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde. Arbejdsgiveren kan vælge at lade en anden udføre oplæring og instruktion på
arbejdsgiverens vegne. Det vil dog altid være arbejdsgiverens ansvar, at det rent faktisk er sket, og at den, der udfører oplæringen og instruktionen, har fået den viden, der skal til for at kunne udføre opgaven. Det kan for eksempel være gennem mentorordning eller sidemandsoplæring.

Det kan være en god idé at benytte tjeklister, så det sikres, at alle relevante emner gennemgås. Selve oplæringsperioden kan afsluttes med en underskrift på forløbets indhold samt en opfølgningsaftale for at sikre, at medarbejderen har forstået instruktionen og oplæringen.

Tilsyn med arbejdets udførelse

Arbejdsgiveren skal også sørge for at føre eff ektivt tilsyn med, at medarbejderne rent faktisk udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og følger instruktionerne, herunder sikrer at oplæringen og instruktionen har været tilstrækkelig. Eventuelle fejl og mangler i den måde, som de ansatte udfører arbejdet på skal påtales og rettes.

Tilsynet skal også omfatte kontrol af, at de planlagte arbejdsmiljøforanstaltninger er egnede og mulige at bruge for de ansatte.

Årlig arbejdsmiljødrøftelse

Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, eller på virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation i samarbejde med eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte, gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse.

Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er at:

• tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
• fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller
• vurdere, om det foregående års mål er nået
• fastlægge mål for det kommende års samarbejde og
• drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

For virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal arbejdsmiljøudvalget drøfte den supplerende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.

Det skal kunne dokumenteres skriftligt, at drøftelsen har været afholdt f.eks. i form af et referat fra drøftelsen.

APV

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der gennemføres APV på virksomheden. AMO skal deltage i hele APV-processen, dvs. både ifm. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af APV’en.

APV-processen hjælper med at systematisere arbejdsmiljøarbejdet og understøtter, at man fi nder, risikovurderer, løser og forebygger eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Det vil sige de påvirkninger i arbejdet, der udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.

Ved at gennemgå alle forholdene på og omkring arbejdspladserne, får arbejdsmiljøorganisationen og de ansatte et bedre overblik over de forhold på arbejdspladsen, der skal/bør ændres.

APV-processen

1. Der er metodefrihed, så det er muligt at vælge den metode der passer bedst. Der skal dog være en skriftlig behandlingsmåde, og ved den valgte metode skal det sikres, at følgende elementer indgår: En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold f.eks. ved spørgeskemaer, dialog, rundgang på virksomheden.
2. En inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
3. En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager samt oplysninger om hvornår og hvordan problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.
4. En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.

APV’ens handlingsplan skal findes på virksomheden og være tilgængelig for både ansatte, ledelse og Arbejdstilsynet.

Hvor ofte skal man lave APV?

Minimum hvert tredje år skal man afdække alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold og vurdere, om der er arbejdsmiljøproblemer.

Derudover skal man som arbejdsgiver sørge for at gennemføre en APV-proces, herunder afdække og risikovurdere arbejdsmiljøforholdene, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne mv. Det kan f.eks.
være ved indførelse af ny teknologi og nye arbejdsopgaver. Her skal forholdene afdækkes ift., om det kan have betydning for arbejdsmiljøet, og vurderes om det udgør en risiko for sikkerhed eller sundhed.

Ansvar og redskaber til arbejdsmiljøarbejdet

Arbejdsgiver har det overordnede ansvar for at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomheden. Opgaver kan uddelegeres til mellemledere og arbejdsmiljøorganisationen, men det overordnende ansvar kan IKKE uddelegeres og påhviler altid arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren skal have overblikket over, om arbejdet i virksomheden kan foregå uden at de ansatte kommer til skade, og uden at de bliver syge på grund af forhold på arbejdet.

Overblikket fås bl.a. ved deltagelse i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og de øvrige møder i arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsledere

Arbejdsledere repræsenterer den øverste ledelse/arbejdsgiver i sit område og de lovkrav, der stilles til arbejdsgiver, gælder også for arbejdsledere bl.a. mht. til at have et overblik over arbejdsmiljøet. Dette uanset om arbejdslederen er med i arbejdsmiljøorganisationen eller ej. Dog har en arbejdsleder ikke det fulde ansvar, da der kan være forhold, der kun kan løses af den øverste ledelse/arbejdsgiver. Pligten er i en sådan situation at gøre den øverste ledelse/arbejdsgiver bekendt med de problematiske forhold, som ikke lader sig løse lokalt, f.eks. fordi der skal bevilges midler.

Nogle af de redskaber som mellemlederne har er:

• Gå forrest med det gode eksempel – især under pres.
• Følg op på at oplæring og instruktion følges og gør opmærksom på, hvis den ikke følges.
• Skab rammer, der fremmer god planlægning og indtænkning af arbejdsmiljøhensyn f.eks.
  • Tavlemøder
  • Møder i eget team, der inddrager medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanten.
  • Sikkerhedsrunderinger.
  • Samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten.
  • God planlægning, der på forhånd tager hensyn til (risikovurderer) de arbejdsmiljøudfordringer en opgave måtte have.
  • Gerne indtænke arbejdsmiljø allerede når der afgives tilbud på opgaver, så ekstra udgifter til evt. ekstra bemanding eller hjælpemidler ikke kommer bag på dem, der skal udføre opgaven.
• Dialoger – man kan opnå meget ved at spørge ægte interesseret i, hvordan det går.

Ansatte:

• Som ansat har man et medansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Man har pligt til at medvirke til:
  • at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for eget arbejdsområde
  • at følge sikkerhedsinstruktionen fra arbejdsgivere
  • at sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, f.eks. ved at bruge de personlige værnemidler man har fået udleveret
  • at meddele det til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstår fejl og mangler, som man ikke selv kan rette