Ergonomi
Lagerarbejde indebærer ofte løft, træk og skub af kolli og paller, hvilket udsætter kroppen for belastninger af knogler, led, ledbånd, sener og muskler på forskellige måder. Ergonomi handler om at tilpasse arbejdet bedst muligt til medarbejderne og fokuserer bl.a. på brug af egnede tekniske hjælpemidler, optimal indretning af arbejdspladsen, brug af hensigtsmæssig arbejdsteknik samt planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
En tilstrækkelig oplæring og instruktion skal derfor indeholde betjening af tekniske hjælpemidler samt brug af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og korrekt løfteteknik.
Tekniske hjælpemidler
Tekniske hjælpemidler som for eksempel trucks, sækkevogne, løfteborde, vakuumløftere, palleløftere mm. kan gøre arbejdet lettere.
Det skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at bruge dem, og de kræver løbende eftersyn efter leverandørens anvisninger.
Ud over eftersyn efter fabrikantens anvisning skal der ved selvkørende tekniske hjælpemidler udføres hovedeftersyn. Hvis fabrikanten ikke har angivet et interval for eftersyn, skal der udføres eftersyn mindst hver 12. måned.
De krav, som kan stilles til de tekniske hjælpemidler, kan være:
- de skal være til stede, hvor man skal bruge dem, og der skal være nok af dem
- de skal helst være selvkørende
- de skal køre nemt.
Arbejdspladsens indretning
Arbejdsområdets indretning er meget vigtig, da snævre og trange pladsforhold samt ujævnt eller glat underlag øger risikoen for dårlige arbejdsstillinger betydeligt.
Når emner skal løftes, skal der som tommelfingerregel være ca. 1x1 meter friplads, så det er muligt at flytte fødderne, undgå vrid i ryggen, få plads til skuldrene og bøje i knæene.
Ved tømning af f.eks. palle med emner, kan rækkeafstande på over 45 cm være belastende for kroppen. Skab derfor plads fra to eller tre sider af pallen, så rækkeafstanden kan mindskes.
Ved arbejde omkring de nederste hylder på en reol er pladsbehovet fremad/bagud mindst 110 cm. Ved stående arbejde kan det nedsættes til 75 til 90 cm ved en hylde.
Når de skal ind under en pallereol for at hente et emne, skal der være en frihøjde fra gulv til hylden ovenover på 2,1 meter.
Løft og bæring
Løft
Løft indebærer at håndtere en byrde, så den delvist eller helt slipper underlaget. Løftet er manuelt, når det primært udføres med muskelkraft.
Forsøg altid at undgå løft og bæring af kolli ved at bruge egnede tekniske hjælpemidler. Hvis dette ikke er muligt, skal kolli løftes og bæres så tæt på kroppen som muligt.
Sørg for en god arbejdsstilling, når der skal løftes. Løft midt for kroppen, mellem albue- og midtlårshøjde, og få et godt greb om kolli med begge hænder. Underlaget skal være sikkert, og det er vigtigt at have et godt udsyn.
Om et løft vurderes som tungt og sundhedsskadeligt afhænger bl.a. af rækkeafstanden og emnets vægt. Se følgende skema for vejledning:
Vurderingsmodellen viser vægtgrænser for tre forskellige rækkeafstande. Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der anvendes bæreseler. Derfor er dette felt skraveret i vurderingsskemaet.
Hvis der anvendes en god løfteteknik, regnes løft i det grønne område ikke for at være sundhedsskadeligt. Når et løft foregår i det røde område, betragtes det som sundhedsskadeligt. Når der løftes inden for det gule område, kan det være sundhedsskadeligt.
Der skal altid tages højde for kombinationen af den anvendte arbejdsstilling, vægt af det der løftes, hyppigheden af løft (frekvens), varighed af løftearbejdet og om der er forværrende faktorer.
Forhold, der kan forværre løftet og øge risikoen for muskel- og skeletbesvær er bl.a.:
- Uhåndterlige emner eller emner med dårligt greb
- Løft under knæhøjde
- Løft over skulderhøjde
- Løft med én hånd
- Løft fra siden.
Listen er ikke udtømmende. Læs mere om forværrende forhold i Arbejdstilsynets vejledning om Løft, træk og skub.
Hvordan emnet løftes, er også meget afgørende. Derfor har BFA Transport udarbejdet materialet "Bevar ryggen" om god løfte teknik med film og instruktionsark til typiske løfteopgaver.
Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Vurderingen tager udgangspunkt i, at byrdernes vægt lægges sammen. Hvis de enkelte byrder løftes flere gange, skal byrdens vægt ganges med det antal gange, den løftes.
Der skal træffes foranstaltninger for løftearbejde, hvis den samlede vægt pr. ansat pr. dag overstiger nedenstående retningslinjer:
- Ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen
- Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand
- Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand.
Tallene for den samlede vægt pr. dag skal nedsættes, hvis der er forværrende faktorer.
Bæring
Bæring forekommer, når man holder en byrde i længere tid og på samme tid går med den. Hvis man bærer en byrde længere end 2 meter stiger belastningen af kroppen. Løfte diagrammets maksimale gule og røde vægt angivelser har derfor en lavere accepteret vægt i forbindelse med bæring.
Hvis det ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler til at transportere kolli, gælder følgende:
- Ved bæring tæt på kroppen må byrden ikke veje over 20 kg, og afstanden må maksimalt være 20 meter på plant underlag. Et trappetrin sidestilles med en meter.
- Er byrdens tyngdepunkt i underarmsafstand eller i 3/4-arms afstand, nedsættes den maksimale byrdevægt til henholdsvis 12 og 6 kg.
Træk og skub
Brug af f.eks. rullebure, palleløftere, rullepaller gør det lettere at flytte rundt med tunge kolli. Træk og skub af tunge byrder belaster bl.a. ryg, arme og ben.
Om et træk og skub vurderes som tungt og sundhedsskadeligt afhænger bl.a. byrdens vægt og det tekniske hjælpemiddel.
Se følgende skema for vejledning:
Det er også vigtigt at se på:
- om underlaget er jævnt, glat, renholdt og ryddet.
- om der skal køres op og ned ad stigninger.
- om vognen er i balance.
- om vognen er let eller tung.
Det er muligt at reducere belastningen på kroppen ved at:
- skubbe så vidt muligt i stedet for at trække.
- vælge den bedst egnede transportvogn, og sikre at den er ordentligt vedligeholdt og letløbende.
- vælge stor hjuldiameter, ikke for smalle dæk og gode hjullejer.
- hjul og dæk som udgangspunkt skal passe til underlaget.
- ikke skubbe og trække i ryk, men accelerere i et jævnt tempo, og det samme gælder for nedbremsningen.
Ved skub bør hænderne kunne placeres i højde på ca. 70 % af medarbejderens skulderhøjde (ca. 100 cm fra gulv). Ved træk bør hænderne kunne placeres lavere. Når der trækkes og skubbes, bør armene være let bøjede. Derfor er det en god idé med greb med varierende højde eller lange håndtag, hvor der kan gribes i forskellige højder.
Det er også vigtigt at sikre tilstrækkelig plads til, at transportmaterielet kan skubbes/trækkes, uden at medarbejderne skal arbejde i akavede arbejdsstillinger eller foretage pludselige retningsskift
Ensidigt belastende arbejde (EBA) og Ensidigt gentaget arbejde (EGA)
Ensidigt belastende arbejde (EBA) opstår, når arbejdet foregår i fastlåste arbejdsstillinger, eller når én kropsdel, for eksempel en arm eller en muskelgruppe, bliver særligt belastet.
Statisk holde- og bærearbejde, opmærksomhedskrævende arbejde og ensformig sansepåvirkning hører også under EBA. På lagre vil det typisk forekomme i forbindelse med bærearbejde, når der skal plukkes fra pallereoler eller, når emner manuelt skal lægges i eller tages ud af automatiske lagersystemer.
Ensidigt gentaget arbejde (EGA) opstår, når de samme enkle arbejdsoperationer eller bevægelser gentages inden for en cyklustid på 30 sekunder, eller når de samme bevægelser gentages mere end 50% af arbejdstiden, hvorved de samme muskelgrupper hele tiden belastes.
Ofte foregår arbejdet i et højt tempo og kræver koncentration og opmærksomhed, samtidig med at det udføres i belastende arbejdsstillinger med ensidig brug af bestemte muskler eller muskelgrupper. På lagre kan det for eksempel forekomme, når emner manuelt skal lægges i eller tages ud af automatiske lagersystemer, eller når emner skal pakkes om til forsendelse.
EBA og EGA kan forebygges ved at sikre, at arbejdspladsen let kan indstilles til personen og opgaven f.eks. med justerbar arbejdshøjde, at der kan tages korte og hyppige pauser, variere arbejdsopgaverne samt ved at planlægge og organisere arbejdet hensigtsmæssigt.