Fysiske forhold

Indeklima handler om, hvordan luften og klimaet er på lageret. Et dårligt indeklima kan opstå af flere årsager og en kombination heraf. På lagre og vareterminaler kan det være på grund af træk, temperaturforskelle, støj og luft forurening fra udstødningsgasser, eller det kan opstå ved opbevaring og håndtering af varer, der lugter eller støver.

Symptomer på dårligt indeklima kan være f.eks hovedpine, træthed, kvalme eller svimmelhed, irritation af øjne, næse eller svælg, tør eller irriteret hud, åndedrætsproblemer, allergiske reaktioner samt koncentrationsbesvær.

Disse symptomer kan opstå individuelt eller i kombination og bør altid undersøges nærmere.

Der er flere tekniske og indretningsmæssige forhold, som er med til at skabe et godt indeklima. Disse gennemgås i de efterfølgende afsnit.

• Frisk luft er kun så frisk som det sted, den hentes fra. Derfor er det afgørende, at ventilationsluften ikke hentes fra steder med forureningskilder, for eksempel et trafikeret område med lastbiler.
• For at undgå, at ventilationen skaber nye problemer som for eksempel træk, er placeringen af indblæsningen vigtig. Poseindblæsning kan være en god løsning i områder med stillestående arbejde, da det giver en lav indblæsningshastighed og dermed få trækgener, men egner sig ikke til opvarmning.
• Valg af varmesystem kan være kompliceret. Nogle varmegenvindingssystemer kan overføre fugt fra udsugning til indblæsning, hvilket kan være en fordel for at undgå et for tørt indeklima. Denne løsning kan dog være uegnet, hvis der på lageret eller i terminalen er særligt forurenende processer, som for eksempel ind- og udkørende lastbiler.
• For at opretholde en effektiv funktion og filtrering skal ventilationsanlæg have lovpligtige eftersyn. Her efterses og vedligeholdes de i henhold til leverandørens anvisninger.
• Hvis aktivitetsniveauet på lageret øges, eller der er behov for bedre filtrering af luften på grund af emner, der støver mere, kan eksisterende ventilationsanlæg suppleres med luftrensere. Luftrensere fungerer ved at fjerne partikler, støv, pollen, lugte og andre forurenende stoffer fra luften i arbejdsrummet, hvilket forbedrer luftkvaliteten. Det skal dog kun ses som et supplement og kan ikke erstatte tilførsel af frisk luft.

Der vil altid være støv i luften fra varer, der håndteres, såsom pollen eller mikroorganismer. Det er vigtigt, at støvet fjernes gennem eff ektiv rengøring. Rengøringsmetode og -hyppighed skal tilpasses lokalernes indretning, overfladernes art og lokalernes anvendelse.

Det skal sikres, at rengøringen udføres på en måde, der forhindrer spredning af skadelig forurening. For eksempel vil støvsugning og gulvvask som hovedregel være at foretrække frem for fejning. Ny teknologi med robot støvsugere og robot gulvvaskere giver nye muligheder for en lettere eff ektiv rengøring.

Husk at god rengøring også afhænger af god ryddelighed og rengøringsvenlige overflader.

Arbejde i kølige omgivelser kan føre til nedkøling af led og muskler, hvilket øger risikoen for skader.

Ideelt set bør temperaturen opretholdes i komfortzonen på 18 – 22 °C, især ved stationære arbejdspladser med stillesiddende eller stående arbejde og let anstrengelse. Stationære arbejdspladser bør opvarmes lokalt for at sikre
et behageligt arbejdsmiljø.

Ved fysisk krævende arbejde kan lavere temperaturer accepteres, men ikke under 15 °C.

Temperaturer under 15 °C bør undgås på lagre, medmindre særlige hensyn til varerne kræver det.

Kortvarigt arbejde i lagerområder, varemodtagelse eller støttelagre kan tolerere temperaturer ned til cirka 10 °C. Under særlige forhold kan der dog accepteres afvigelser fra mindstetemperaturkravene, for eksempel i lagerrum, hvor der kun lejlighedsvis udføres arbejdsopgaver, i store arbejdsrum med få arbejdspladser, eller når produktionens art kræver en lavere rumtemperatur.

Hvis det ikke er muligt at opretholde en passende temperatur, bør medarbejderne udstyres med passende arbejdstøj som termotøj, termofodtøj, handsker og hue.

Luftfugtigheden bør ligge mellem 25 % og 60 % relativ fugtighed for at skabe et behageligt arbejdsmiljø.

Arbejde, der udføres skiftevis i varme og kolde omgivelser, kræver nøje valg af beklædning. Det er afgørende at holde musklerne varme, da kolde muskler er mere tilbøjelige til skader.

Hyppig trafik gennem porte eller døre kan medføre træk. Træk opstår som en lokal afkøling af kroppen på grund af kombinationen af kold luft og luftens hastighed. Træk skal undgås i arbejdsrum, hvor de primære arbejdsopgaver finder sted.

Ideelt set bør lageret indrettes sådan, at porte ikke behøver at være åbne under på- og aflæsning, at trailere lastes eller losses inde i bygningen, eller at disse aktiviteter kan foregå udenfor bygningen.

Er der megen færdsel gennem porte eller døre, kan der opsættes afskærmninger som plastlameller, oppustelige luftsluser og rulleporte for at forhindre direkte vindindtrængning i de indendørs arbejdsområder.

Medarbejdere kan bidrage til at minimere problemet ved at lukke porte og døre hurtigst muligt efter ind- og udkørsel.

Trækgener fra åbne porte kan reduceres ved at skifte til hurtiggående porte, etablere portsluser eller installere lufttæpper over portene.

Det kan også være en idé at opdele rummene internt i bygningen, så områder med større træk fra f.eks. portsluser og yderdøre skærmes af fra andre områder ved hjælp af halv- eller helvægge, reoler eller lignende.

Især i ældre eller dårligt isolerede bygninger kan kuldestråling og kuldenedfald også forårsage trækgener. Problemet kan løses ved at efterisolere ydervægge og tag eller ved at skifte til lavenergivinduer. Alternativt kan opvarmningen øges i de berørte områder, eller faste arbejdspladser kan flyttes væk fra områder med kuldenedfald og -stråling.

Støj er uønsket lyd, der medfører gener eller risiko for høreskade. Generende og skadelig støj skal undgås.

Unødig støjbelastning kan forekomme både under og over grænseværdien på 85 dB(A) og for impulsstøj 137 dB(C). Vær opmærksom på, at støjbelastninger allerede fra 75 dB(A) indebærer risiko for høreskader.

Støj kan være psykisk belastende og nedsætte koncentrationsevnen og derfor være med til at føre til nedsat præstationsevne og øget fejlprocent i opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt at identifi cere og reducere støj på arbejdspladsen for at sikre optimal produktivitet og kvalitet i arbejdet.

På lagre og vareterminaler er typiske støjkilder gaffeltrucks, palleløftere, manuelle håndteringer, lyde fra lastbiler og automatiske pakkehåndteringsanlæg med conveyor bånd, foliering, elevatorer mv. Desuden kan støj fra ventilationsanlæg, klimaanlæg og andre maskiner også bidrage til den samlede støjbelastning. Lagre og terminaler kan være både store og mindre rum, hvor lyden kan brede sig og reflekteres på hårde overflader.

Støj dæmpes bedst ved kilden bl.a. ved tekniske, organisatoriske og adfærdsmæssige løsninger f.eks.:

• Indretning med akustikregulerende hårde overfl ader, for eksempel ved at montere lydabsorberende materialer på vægge og loft tæt ved de støjende kilder.
• Fjerne eller afskærme/indkapsle støjende processer fra områder med faste arbejdspladser. Dette kan indebære at opsætte støjvægge foran folieringsmaskinen.
• Fokus på at holde et lavt støjniveau, når der indkøbes teknisk udstyr.
• Fokus på vedligehold af automatiske pakkehåndteringsanlæg for at reducere støj fra slidte lejer, utæt trykluft mv.
• Opdele støjende aktiviteter, som pakkehåndteringsanlæg, fra resten af produktionsområderne for at begrænse udbredelsen af støj, f.eks. ved porte, lydsluser og lignende.
• En støjpolitik der kan understøtte en arbejdskultur med fokus på støjdæmpende adfærd, da erfaring viser, at fokus på støjdæmpende adfærd kan reducere støj. Det kan f.eks. kan handle om at:
  • stoppe motor ved af- og pålæsning af køretøjer
  • undlade at smide med paller eller lign.
  • lukke døren til lokaler med støjende aktiviteter
  • være opmærksom på egen adfærd og skabe en kultur, hvor det er legalt at påpege støjende adfærd.

Hvis støjbelastningen er over 80 dB(A) og ikke kan undgås, skal der stilles egnet høreværn til rådighed.

Hvis støjbelastningen er over 85 dB(A), skal der anvendes høreværn.

Helkropsvibrationer forekommer ved alle former for transport for eksempel kørsel med trucks og el-heste. Disse vibrationer opstår, når køretøjets vibra tioner overføres til føreren gennem sædet eller den platform, føreren står på under kørslen.

De vigtigste faktorer, der påvirker vibrationsbelastningen, som man derfor kan iværksætte forebyggende tiltag ud fra, er:

• Typen af køretøj og valg af vibrationsdæmpende sæde / underlag
• Hastigheden
• Underlaget er plant uden ujævnheder og huller
• Vedligeholdelsen af køretøjet
• Varigheden af køretiden.

Helkropsvibrationer kan også forekomme på arbejdssteder på mezzaniner, hvis disse er direkte forbundet med vibrationsskabende aktiviteter, såsom conveyor systemer, sortere eller elevatorer.

Længere tids belastning fra helkropsvibrationer kan blandt andet medføre træthed, ømhed i ryggen og hjerte-kar sygdomme.

Der skal være egnet og tilstrækkelig belysning i forhold til det arbejde, der udføres både inde i lager- og terminalbygningen og i varegården. Der bør også være adgang til dagslys og udsyn til det fri.

De europæiske standarder EN 12464-1 for indendørs arbejdspladser og EN 12464-2 for udendørs arbejdspladser fastlægger minimumskravene til belysningsstyrke, angivet i lux, og kvaliteten af belysningen i Danmark.

• Der skal være 100 lux i gange og færdselsveje samt 150 lux på ramper.
• I reolgange, hvor plukarbejde udføres uden behov for at læse tekst, skal der være mindst 150 – 200 lux.
• I arbejdszoner, hvor der læses tekst eller udføres præcisionsarbejde, er kravet 200 – 500 lux. Hvis der er særlige krav til farve og kvalitetskontrol, bør lysets farvegengivelse (Ra) justeres.

Belysningen skal tilpasses og placeres, så armaturer ikke skaber generende reflekser og blænding i arbejds- og transportområder.