Psykisk arbejdsmiljø og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel handler både om indholdet i arbejdet, den måde arbejdet er organiseret på og hvordan de ansatte trives på arbejdspladsen og i de sociale relationer.
Helt overordnet handler et godt psykisk arbejdsmiljø om, at der er en passende balance mellem de krav og belastninger, som er til stede i ethvert job, og de positive arbejdsmiljøfaktorer, der gør det muligt for den ansatte at håndtere krav og belastninger. De positive faktorer kan f.eks. være gode muligheder for at løse arbejdsopgaverne, social støtte fra kolleger og leder, anerkendelse eller god forudsigelighed i form af planlægning og information.
Der er nogle centrale påvirkninger eller risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, som særligt er relevante på lagre og vareterminaler. Disse bliver gennemgået i de følgende afsnit.
Stor arbejdsmængde og tidspres
Stor arbejdsmængde og tidspres kan forstås som ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet. Når der er stor arbejdsmængde og tidspres på en arbejdsplads, er der ansatte, som arbejder intensivt, f.eks. i højt tempo eller uden pauser til restitution eller mange timer, for at nå deres arbejdsopgaver.
Det er vigtigt, at der er balance mellem de opgaver, der skal løses, og den tid, der er til at udføre opgaverne. Hvis der over en længere periode ikke er balance, vil mange opleve, at de bliver pressede, og så kan travlhed blive til belastning.
Uklare eller modsatrettede krav
Uklare krav i arbejdet kan komme til udtryk ved, at medarbejdere er i tvivl om, hvordan de skal løse deres opgaver, hvad der forventes af dem, eller hvornår de har udført deres arbejde godt nok. Modstridende krav handler om situationer, hvor det ikke er muligt for medarbejdere at indfri alle krav og forventninger. Det kan f.eks. være, hvis ledelse, kolleger eller kunder har forskellige ønsker til, hvordan en opgave skal løses.
Det er ikke muligt at undgå alle uklare og modstridende krav. I nogle situationer kan en vis grad af uklarhed også være ønsket, fordi det betyder, at den ansatte oplever frihed til at løse opgaverne på forskellige måder. Det er dog vigtigt, at I sikrer, at de ansatte har mulighed og forudsætninger for at håndtere de uklare og modstridende krav.
Krænkende handlinger, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed
Krænkende handlinger er, når ansatte groft eller flere gange udsætter andre ansatte for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et bevidst ønske om at krænke. Det vigtige er, om den der bliver udsat, oplever adfærden som nedværdigende.
Krænkende handlinger kan f.eks. være bagtalelse, udelukkelse af fællesskabet eller nedgøring pga. race, religion, kultur eller seksualitet. Det kan også være udnyttelse, usaglige nedvurderinger og fratagelse af opgaver.
Krænkende handlinger udgør især en risiko for ansattes helbred, hvis handlingerne har en særligt grov karakter eller hvis de står på over længere tid og forekommer ofte.
Sådan kan I forebygge krænkende handlinger
1. Lav en politik for forebyggelse af krænkende handlinger som beskriver, hvordan I ønsker at behandle hinanden på arbejdspladsen, hvordan man skal forholde sig, hvis man oplever krænkende handlinger, og hvordan I håndterer og evt. sanktionerer krænkende handlinger.
2. Tal om hvad der er ordentlig kollegial adfærd og god omgangstone, så I skaber en fælles forståelse af, hvornår der er tale om krænkende handlinger.
3. Håndter mindre faglige uenigheder før de udvikler sig til alvorlige konflikter og evt. krænkende handlinger.
4. Gør det klar, at det altid er ok at sige fra. Vi har ikke samme grænse for, hvad vi oplever som krænkende.
5. Tag alle henvendelser om krænkende handlinger alvorligt og sørg for at de håndteres konstruktivt
Kombinationseffekter i det psykiske arbejdsmiljø
Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at der kan være jobfunktioner på jeres arbejdsplads, hvor der forekommer flere påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø på samme tid. Dette kan forøge risikoen for helbredsmæssige konsekvenser. I bør derfor især være opmærksomme på medarbejdere, som både oplever stor arbejdsmængde/tidspres og uklare/modsatrettede krav i arbejdet, da vi ved, at denne kombination kan medføre en forøget risiko for langvarigt sygefravær.
Sådan kan I arbejde med det psykiske arbejdsmiljø
Det skal forebygges, at de ansatte bliver syge af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø – både på kort og lang sigt. For at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan I f.eks.:
- Planlægge og tilrettelægge arbejdet forsvarligt, så I sikrer balance mellem opgaver og den tid, som er til rådighed til at løse opgaverne.
- Sørge for god oplæring og instruktion i at udføre arbejdet og løbende information ved ændringer i arbejdet
- Gøre det muligt at få hjælp og støtte i arbejdet ved behov, både fra leder og kolleger
- Give medarbejderne indfl ydelse på arbejdet, hvor det er muligt
- Føre eff ektivt tilsyn med arbejdets udførelse og med det psykiske arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø ved større forandringer
Ved større forandringer på arbejdspladsen er det psykiske arbejdsmiljø særligt vigtigt, idet forandringer ofte øger arbejdsmængde og tidspres, skaber uklarheder i arbejdet og giver anledning til konflikter både i og mellem afdelinger. I forbindelse med forandringer bør I derfor have en øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø og de forebyggende indsatser.