Personlige værnemidler

Arbejdspladsvurderingen (APV) kan sammen med den kemiske risikovurdering være med til at identificere de risici, der findes i forbindelse med arbejdet, herunder om der skal bruges særlige personlige værnemidler for at udføre opgaverne sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. På virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal medlemmerne inddrages i at kortlægge de om råder og arbejdsfunktioner, hvor der er behov for at anvende personlige værnemidler.

Det er arbejdsgiveren, der skal afholde udgifterne til de personlige værnemidler og har ansvaret for at udlevere og sikre, at medarbejderne anvender de egnede personlige værnemidler til udførelse af arbejdet. For eksempel handsker, høreværn, øjenværn, åndedrætsværn, hjelm, beklædning og beskyttelsesfodtøj.

Arbejdsgiveren skal sørge for at værnemidlet passer til det arbejde, der skal udføres, og at det passer til den ansatte samt sikre, at medarbejderne modtager den nødvendige oplæring og instruktion i korrekt brug værnemidlet.

Som medarbejder er man forpligtet til at bruge personlige værnemidler i overens stemmelse med de instruktioner, man modtager.

Arbejdsgiver er forpligtet til at vedligeholde værnemidlerne.

Arbejdstøj og personlige værnemidler

Der er forskel på almindeligt arbejdstøj og tøj, der beskytter mod specifikke risici. Når arbejdstøjet har beskyttende egenskaber mod de særlige risici, man møder i forbindelse med udførelse af arbejdet, betragtes det som et personligt værnemiddel.

Der findes tøj, der kan beskytte mod flere risici på én gang, for eksempel antistatiske advarselsklæder. Tøjet skal være passende for brugeren og arbejdet, herunder også passe til vejrforholdene.

CE-mærkning

Specifikke krav til personlige værnemidler fastsættes i en harmoniseret europæisk standard eller en europæisk standard med tilsvarende sikkerhedsniveau. Når et produkt opfylder en sådan standard, bliver det CE-mærket. CE-mærket sikrer, at fabrikanten garanterer produktets overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.

Det er lovpligtigt, at personlige værnemidler skal være CE-mærkede og have et symbol (piktogram), der viser, hvad de beskytter imod. Arbejdsgivere skal ved køb af personlige værnemidler sikre sig, at disse er CE-mærkede.

Der skal følge en brugsanvisning på dansk med, som skal følges for at opretholde værnemidlets beskyttelsesfunktion. Brugsanvisningen skal beskrive begrænsninger for anvendelse, rengøringsvejledning m.v.

Advarselsklæder – reflekstøj

Advarselsklæder er personlige værnemidler, der visuelt signalerer brugerens tilstedeværelse. Beklædningen består dels af stærkt farvet materiale i fluorescerende gul, orangerød eller rød, som er tydeligt synligt i dagslys, og dels af materiale, der reflekterer lys, f.eks. fra billygter.

Advarselsklæder er inddelt i tre klasser, hvor hver klasse angiver minimumsarealet af synligt materiale og reflekterende materiale. Klasse 3 har den største mængde reflekterende materiale og bruges, f.eks. hvis den omgivende trafik kører over 60 km/t.

Arbejdstilsynet kræver ikke brug af advarselsklæder i følgende situationer:

  • Færdsel på interne færdselsveje med minimum orienteringsbelysning, eventuelt fodgængerfelter og hastighedsbegrænsning.
  • Når normale færdselsregler kan følges, og personen ikke arbejder på kørevejen, f.eks.:
    • Færdsel til og fra parkeringsarealer, kontor, kantine, velfærdsrum, og arbejdsplads.
    • Færdsel i veloplyste lagerlokaler og på arbejdsarealer med lav trafik (f.eks. truck- og krankørsel).

Derimod kan virksomheder selv aftale anvendelse af advarselsklæder som et forebyggende tiltag ved intern færdsel.

Beskyttelsesfodtøj / Værnefodtøj

Beskyttelsesfodtøj omfatter både sko, støvler og gummistøvler.

Værnefodtøjet skal have de rette værneegenskaber og passe til den enkelte bruger og have en god pasform.

Nedenstående er der en række eksempler på risiko og kravet til beskyttelsesfodtøj.

Risiko Beskyttelse
Tunge genstande, der kan falde ned eller fare for klemning Tåhætte
Spidse eller skarpe emner, man kan træde på Værnesål
Glatte overflader Skridhæmmende sål
Stød eller slag mod anklerne Ankelpuder
Kemikalier Kemikaliebestandigt materiale
Områder med eksplosionsfarlige materialer Antistatisk, gnistfrit materiale
Varme eller kolde omgivelser, herunder vejrlig Varme- eller kuldeisolerende materialer, Sikkerhedssandaler

Områder, hvor der er krav om brug af værnefodtøj, skal skiltes f.eks. ved indgang til lager eller til varegård. Skiltene er blå med hvide symboler.

Beskyttelseshjelme

Når der er krav om at bære hjelm, skal den bruges fra arbejdets start og under hele dets varighed.

Hjelmen skal altid anvendes, når der arbejdes eller opholdes på steder med risiko for hovedskader, herunder:

  • Materialer, værktøj eller andre genstande, der kan vælte, skride eller falde ned.
  • Risiko for at støde mod udragende genstande eller hængende og svingende byrder.
  • Arbejde i trange forhold, hvor det er vanskeligt at bevæge sig uden at støde imod noget.

Hvis der i arbejdsområdet ikke er fare for faldende genstande, men der er risiko for at slå hovedet mod hårde genstande eller skarpe kanter, kan der i stedet anvendes hårde arbejdshatte. Ved anskaffelse er det vigtigt at sikre, at både hjelm og hård hat er tilstrækkeligt ventileret.

Områder, hvor hjelm eller hård hat er påkrævet, skal være markeret med skiltning. Skiltene er blå med hvide symboler. I nogle tilfælde, hvor arbejde kræver hjelm og foregår spredt, kan skiltning dog være upraktisk.

Handsker / arbejdshandsker

Beskyttelseshandsker skal beskytte mod forskellige typer mekaniske påvirkninger såsom slitage, stik, vibrationer, kulde og varme. Arbejdshandsker kan være strikkede eller fremstillet af læder, skind eller bomuld.

Valget af handsker afhænger i forhold til typen af arbejde af flere faktorer:

  • den belastning som handsken skal beskytte imod for eksempel kemikalier, kulde, varme eller slitage
  • om handsken skal kunne modstå stik eller rivning
  • om handsken skal beskytte underarmen
  • om handsken sikrer et godt og sikkert greb om værktøj og udstyr
  • om handsken skal dæmpe vibrationer
  • om handsken skal reducere risikoen for elektrostatisk udladning
  • om medarbejderen har allergi over for nogle handskematerialer.

Brug af åndedrætsværn

Åndedrætsværn bør kun anvendes, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde. Det skal bruges, når der er risiko for indånding af forurenet luft for eksempel ved:

  • Partikler og støv i luften
  • Dampe og gasser i luften.

Åndedrætsværnet skal passe til både medarbejderen og opgaven. Det skal sidde tætsluttende og være komfortabelt at bære.

Der findes mange forskellige typer åndedrætsværn og beskyttelsesklasser, der er specifikke for partikler og gasser. Grundlæggende findes der to typer åndedrætsværn:

  • Luftforsynet åndedrætsværn
  • Filtrerende åndedrætsværn.

For begge typer kan ansigtsdelen være udformet som hel-, halv- eller kvart masker, bidemundstykker eller som hjelme og skærme.