Ulykker og undersøgelse af ulykker
Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.
Ulykker kan variere fra f.eks. faldulykker, påkørsler, nedstyrtende gods, løfteskader, ulykker med automatiske anlæg og til mindre ulykker som snit i fingeren eller blå negle.
De typiske ulykker indenfor lagre og terminaler er:
- Glide-, snuble- og faldulykker. Skyldes ofte våde, glatte eller rodede gulve, samt manglende rengøring og vedligeholdelse. Fald fra højder, som f.eks. stiger og reoler, er også hyppige.
- Ergonomiske belastninger i forbindelse med håndtering af gods (skub, træk og løft). Ulykker opstår typisk ved forkert anvendt løfteog arbejdsteknik og overanstrengelse, især rygskader.
- Ramt af gods eller andre emner (der falder ned) eller får klemt tæer eller fi ngre under håndtering af godset.
- Påkørsler/trafi kuheld under intern transport. F.eks. påkørsel af truck eller kollisioner mellem trucks.
- Støder ind i noget (går ind i reol eller udragende genstande og slår hovedet eller andre kropsdele).
- Snit-/skæreskader i forbindelse med ved brug af hobbykniv.
- Ulykker med maskiner, f.eks. pakkemaskiner og automatiske palleteringsanlæg.
Ovenstående fremhæver vigtigheden af tilsyn med sikkerhedsforanstaltninger, regelmæssig instruktion og korrekt vedligeholdelse af udstyr for at minimere risikoen for ulykker.
Mange arbejdsulykker kan forebygges gennem god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdspladsens indretning og af arbejdets udførelse. Især når der er blandet gående og kørende trafi k på lageret, opstår der ofte farlige situationer. Adskillelse af gående og kørende trafi k kan i mange tilfælde forhindre ulykker. Desuden sker mange ulykker, når gods vælter. Dette kan skyldes måden, godset transporteres på, hvordan det lastet i pallereoler eller i bulk, eller manglende plads i lagret til sikker håndtering.
Hvis ulykken sker
Arbejdsgiveren er forpligtiget til at anmelde ulykken, hvis den opfylder ét af kravene her:
- Hvis ulykken medfører, at personen ikke kan foretage sit sædvanlige arbejde i mindst én dag udover tilskadekomstdagen.
- Hvis arbejdsulykken forventes at medføre ret til erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven (f.eks erstatning for udgifter til helbredelse af skadens følger, varigt mén eller tabt erhvervsevne).
Arbejdsulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag.
Anmeldelsen sker via EASY på virk.dk
Kort efter ulykken er sket, er det vigtigt at alle forhold vedrørende ulykken beskrives. Inddrag alle der har været involveret i ulykken eller som har set, hvad der er sket. Når ulykken er nøjagtigt beskrevet, kan I begynde at analysere alle fakta for at finde de underliggende årsager. Accepter ikke forklaringen om, at det blot var et hændeligt uheld. Når årsagerne er grundigt analyseret kan der iværksættes gode løsninger for at forhindre, at lignende ulykker sker igen.
Trin 1 | Kortlægning af fakta |
Trin 2 | Opklaring af ulykken |
Trin 3 | Sikre løsninger der forebygger en lignende ulykke. |
Åbning af containere og trailere
Containere og trailere kan have været længe undervejs, hvilket kan medføre, at gods er væltet og står i spænd mod dørene, eller at emballager er beskadiget og lækker. Derfor skal man altid være forsigtig ved åbning af en container eller trailer, især hvis den indeholder farligt gods.
Læs fragtpapirerne: Start med at kontrollere fragtpapirerne for at identificere godstypen i containeren eller traileren.
Bank på døren: Lyt efter stumme lyde, som kan indikere, at noget læner sig mod døren.
Kontakt arbejdsleder: Hvis man er usikker på sikkerheden ved at åbne containeren eller traileren, så kontakte arbejdsleder for yderligere instruktioner.
Sikkerhedsforanstaltninger:
- Åbn én dør ad gangen.
- Stå væk fra døråbningen for at undgå at blive ramt af eventuelt faldende gods.
- Sørg for, at ingen andre personer opholder sig i nærheden.
- Brug en stopklods eller kile for at begrænse åbningen til ca. 30 cm, så du kan kigge ind og vurdere indholdets stabilitet.
- Udspænd en wire diagonalt over dørene ved risiko for nedstyrtning af gods. Wiren kan fastgøres med kroge i containerskoen, hvorefter du forsigtigt kan åbne dørene og gradvist slække wiren for at fjerne spændt gods.
- Læn containeren eller traileren forover for at mindske trykket mod dørene, og sæt en buk under forenden af containeren for at forhindre, at den tipper.
- Ved at følge disse forholdsregler kan du minimere risikoen for ulykker og sikre en sikker håndtering af containere og trailere.