Sundhedsfremme
Virksomheden kan være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil.
Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende. Arbejdspladsen er også med til at påvirke de ansattes vaner og normer i forhold til sundhed.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler derfor både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet.
Eksempler på arbejdsmiljø foranstaltninger, der kan skabe sundhedsfremme, kan være:
- Bedre ergonomisk indrettede højdejusterbare arbejdsstationer med løfteudstyr der kan reducere de fysiske belastninger på medarbejdernes kroppe.
- Sikre tilstrækkelig og passende belysning i alle arbejdsområder for at reducere øjenbelastning og forebygge ulykker.
- Installere eff ektive ventilationssystemer for at sikre god luftkvalitet og reducere risikoen for indånding af støv og kemikalier.
Eksempler på specifikke sundhedsfremmende aktiviteter:
- Træningsfaciliteter eller fitnessprogrammer, såsom gymnastikhold, løbeklubber eller styrketræning, for at fremme fysisk aktivitet.
- Sund mad i kantinen, herunder frugt og grøntsager, samt sunde snacks og drikkevarer.
- Rygestopkurser og støtte til medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge.