EBA og EGA

EBA og EGA

ENSIDIGT, BELASTENDE ARBEJDE [EBA]
– OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE [EGA]

Når vi taler om MSB, er ensidigt, belastende arbejde (EBA), herunder ensidigt, gentaget arbejde (EGA), blandt de væsentligste årsager.

EBA omfatter arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske og/eller psykosociale påvirkninger, som forekommer over længere tid og udgør en væsentlig del af arbejdsdagen. Det er typisk opgaver, der gentages dagligt, uden tilstrækkelig variation, og som kan belaste kroppen og psyken over tid.

EGA er en specifik form for EBA og adskiller sig fra EBA ved den høje gentagelseshyppighed af arbejdsbevægelserne. EGA opstår, når de samme bevægelser gentages hurtigt og ensartet over en stor del af arbejdsdagen, hvilket belaster de samme muskelgrupper uden tilstrækkelig restitution eller variation.

Variation i arbejdsopgaver er afgørende – både for kroppen og hjernen.

Arbejdsdage med skiftende opgaver og passende krav fremmer trivsel og forebygger belastningsskader. Alligevel er det stadig almindeligt, at medarbejdere udfører den samme funktion dag efter dag, f.eks. ved en rulle eller indsortering. Denne ensformighed kan føre til alvorlige fysiske og psykiske gener. I sådanne tilfælde skal der iværksættes foranstaltninger, der sikrer, at arbejdet ikke indebærer risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

EBA kan medføre betydelige helbredsmæssige konsekvenser. De fysiske gener rammer typisk muskler, sener og led i nakke, skuldre og arme. De psykiske gener opstår ofte i sammenhæng med lavt jobindhold, højt tempo, tidspres og manglende indflydelse, social kontakt, støtte og udviklingsmuligheder.

EBA opstår således som resultat af flere sammenhængende faktorer, og derfor kræver løsningen en helhedsorienteret tilgang. Det handler ikke kun om den enkelte opgave, men også om, hvordan arbejdet er organiseret, hvilken indflydelse medarbejderne har, og hvordan arbejdspladsen er indrettet.

Problemets omfang afhænger af:

  • hvor længe, de samme bevægelser gentages (mere end 3–4 timer dagligt eller halvdelen af ugen er kritisk).
  • hvor hurtigt bevægelserne gentages.
  • antallet og typen af forværrende faktorer.

Forværrende faktorer i et vaskeri kan være:

  • Begrænsede handlemuligheder
    Når medarbejderne har ringe mulighed for at påvirke deres arbejde – f.eks. i forhold til tempo, arbejdsindhold, metoder eller teknik – øges belastningen både fysisk og psykisk.
  • Højt tempo og tidspres
    Et konstant højt arbejdstempo og stramme tidsfrister kan føre til overbelastning og manglende restitution, hvilket øger risikoen for skader.
  • Belastende arbejdsstillinger og bevægelser
    Fastlåste stillinger, uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen og mangel på variation i bevægelser belaster kroppen unødigt og øger risikoen for MSB.
  • Stor fysisk anstrengelse
    Arbejdsopgaver, der kræver kraftige bevægelser – såsom hurtige kast af store tøjstykker – kan føre til overbelastning af muskler og led, især hvis de gentages mange gange dagligt.

I vaskeribranchen ses EBA og EGA især i:

  • Indsortering
    Hurtige bevægelser, kraftanvendelse ved kast og ophængning, lange rækkeafstande, vrid i ryggen og arbejde med arme over skulderhøjde.
  • Efterbehandling
    Ruller, ophængningsstationer, stakkere og indlæggere, hvor højt tempo og belastende arbejdsstillinger er udbredt, ofte på grund af manglende indstillingsmuligheder af maskiner og arbejdsborde.

Variation i arbejdsopgaver er afgørende – både for kroppen og hjernen. Arbejdsdage med skiftende opgaver og passende krav fremmer trivsel og forebygger belastningsskader.

KORTLÆGNING

Start med at skabe et overblik over, om og hvor der forekommer EBA og EGA på vaskeriet. Inddrag arbejdsmiljøorganisationen i processen og benyt gerne Arbejdstilsynets vejledning "Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde" som grundlag for vurderingen.

Kortlægningen bør foretages for hver arbejdsfunktion og omfatte:

  • Cyklustid
  • Andelen af cyklustiden med ensartede bevægelser (høj- eller lavrepetitivt arbejde)
  • Varighed af EBA og EGA samt eventuelt tidspres
  • Forværrende faktorer som f.eks. kraftanvendelse, arbejdsstillinger, krav til opmærksomhed og koncentration

Hvis vaskeriet ikke selv har den nødvendige faglige viden til at gennemføre vurderingen, bør der inddrages en ekstern rådgiver.

JOBROTATION – EN EFFEKTIV STRATEGI

Jobrotation er i dag udbredt i vaskeribranchen og kan være et effektivt redskab til at reducere EBA og EGA, forudsat at rotationen er meningsfuld. For at opnå den ønskede effekt er det afgørende, at medarbejderne roterer mellem opgaver, der adskiller sig væsentligt i både bevægelser og kraftanvendelse.

Det er arbejdsmiljøorganisationens opgave at vurdere kvaliteten af jobrotationen og sikre, at den reelt bidrager til variation og aflastning.

Følgende anbefalinger for jobrotation bør følges:

  • Medarbejdere bør højst udføre den samme opgave i 1-2 timer ad gangen.
  • Arbejde, der ensidigt belaster de samme muskelgrupper, bør begrænses til under halvdelen af arbejdsdagen (maks. 3-4 timer dagligt) eller under halvdelen af arbejdsugen.
  • Funktioner med lav eller ingen grad af EBA og EGA – f.eks. vask, tumbling og reparationsopgaver – bør indgå i rotationen for at sikre tilstrækkelig aflastning.

Jo flere arbejdsfunktioner, medarbejderne mestrer, desto lettere er det at etablere en velfungerende jobrotation. Det vil som regel kræve uddannelse og opkvalificering.

SELVSTYRENDE GRUPPER – MERE VARIATION OG TRIVSEL

Ved at etablere selvstyrende grupper, hvor medarbejderne er uddannede til selvstændigt at planlægge, kontrollere, foretage indkøb, udarbejde regninger, betjene kunder, håndtere maskiner og anlæg samt vedligeholde installationer, åbnes der op for langt større muligheder for variation og ansvar i det daglige arbejde. Det giver mulighed for at reducere både fysiske og psykiske belastninger og styrker samtidig samarbejdet og de sociale relationer på arbejdspladsen.

Erfaringer viser, at overgangen til selvstyrende grupper kræver grundig planlægning og bred involvering af medarbejderne.

For at forebygge belastninger fra EBA og EGA er det afgørende, at både gentagelseshyppigheden og varigheden af ensformige arbejdsopgaver reduceres.

En systematisk gennemgang af arbejdspladsen kan afdække muligheder for forbedringer i arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsteknikker. Ved at optimere indretningen og anvende relevante hjælpemidler – som f.eks. højdejusterbare arbejdsborde, elevatorvogne og ergonomisk udformede værktøjer – kan belastningen på kroppen reduceres væsentligt.

I visse tilfælde kan fuldautomatiske produktionsanlæg være en effektiv løsning til at minimere EBA og EGA.

En hensigtsmæssig indretning og korrekt udformning samt anvendelse af maskiner og hjælpemidler er derfor en vigtig forudsætning for at sikre gode arbejdsstillinger og forebygge belastningsskader i det daglige arbejde. Følgende anbefalinger bør følges:

Pladsforhold og ryddelighed

  • Sørg for tilstrækkelig fri plads omkring medarbejderen, så det er muligt at arbejde i naturlige og varierede arbejdsstillinger. Manglende plads kan føre til uhensigtsmæssige vrid i ryggen og lange rækkeafstande, især ved håndtering af vasketøj.
  • God ryddelighed er en forudsætning for sikker og effektiv brug af hjælpemidler.

Gulvforhold og fodtøj

Gulvene i vaskerier bør være jævne, plane og skridsikre, så vogne, trailere og andre hjælpemidler nemt kan skubbes og trækkes uden unødig kraftanvendelse. Det mindsker risikoen for belastningsskader og ulykker.

Arbejdet i vaskerier indebærer ofte mange timer stående og gående samt gentagne bevægelser. Derfor er det vigtigt at variere arbejdsstillingerne i løbet af dagen og tage korte pauser, hvor kroppen kan aflastes. Et godt fodtøj kan være med til at forebygge smerter og skader i fødder, ben og ryg. Fodtøjet bør:

  • sidde godt fast om hælen.
  • have stødabsorberende såler.
  • være uden høje hæle.
  • være egnet til våde og glatte gulve.

Det kan være en fordel at skifte sko i løbet af dagen for at ændre belastningen på fødder og ben. I pauserne kan benene med fordel hviles ved at lægge dem op, hvis det er muligt.

Gulvbelægningen bør ikke være for hård, men gerne have en vis eftergivelighed – f.eks. med gummibelægning eller trægulv med dæmpende underlag. Det reducerer stød op gennem kroppen og bidrager til et bedre ergonomisk arbejdsmiljø. Aflastningsmåtter kan også medvirke til at reducere belastningen på ryg og ben.

Korte rækkeafstande

  • Vasketøj og udstyr skal placeres tæt på medarbejderen. Vogne bør stå lige foran medarbejderen, gerne lidt lavere end arbejdsfladen, og så tæt på kroppen som muligt.
  • Kasteafstande bør ikke overstige én meter.
  • Det anbefales at arbejde med én række vogne. Ved mindre vogne kan to rækker anvendes, hvor det tungeste vasketøj placeres i den forreste række.
  • Ved sorteringsskakter bør der ligeledes maksimalt være to rækker skakter foran medarbejderen.
  • Ved foldemaskiner, indlæggere og andre maskiner bør vogne og fremførings-/fratagebånd placeres ved siden af operatøren, så vedkommende kan stå tæt på maskinen og undgå unødige stræk og vrid.

Individuel tilpasning

  • Arbejdspladsen skal tilpasses den enkelte medarbejder. Maskiner, arbejdsborde, fratagebånd og hjælpemidler bør være højdeindstillede – og skal justeres til den enkelte medarbejder, når flere arbejder ved samme station.
  • Gode arbejdshøjder gør det muligt at arbejde med ret ryg og afslappede skuldre, hvilket mindsker risikoen for overbelastning.
  • Gode løsninger inkluderer elevatorvogne med justerbar bund og indstillelige ophængningsstationer.
  • I mindre vaskerier med mindre maskiner kan det være en fordel at placere vaskemaskiner og torretumblere på sokler, så lågehøjden svarer til albuehøjde.
  • Undgå forhøjninger i gulvet. Hvis platforme er nødvendige for at opnå korrekt arbejdshøjde, skal de dække hele arbejdsområdet og give plads til fri bevægelse af ben og fødder. Der skal være sikker adgang til og fra platformen.

Placering og håndtering af udstyr

  • Hylder til tungere vasketøj bør placeres i en arbejdshøjde mellem midtlår- og albuehøjde.
  • Aftal med kunder, at containere ikke læsses for højt, og undgå selv at pakke dem, så der skal rækkes over skulderhøjde.
  • Hjælpemidler skal vedligeholdes, så de fungerer korrekt og er lette at betjene.

Transportudstyr

  • For at sikre let træk og skub bør hjul på hjælpemidler være tilstrækkeligt store: mindst 10 cm i diameter og gerne omkring 20 cm ved udendørs brug.
  • Hjulene skal være letløbende, retningsstabile, velvedligeholdte og tilpasset underlaget og pladsforholdene.
  • Vogne – f.eks. løftevogne, rullecontainere og trådbure – må ikke læsses for tungt. En samlet vægt (vogn + last) under 200 kg giver sjældent problemer ved kort transport på jævnt, vandret og kørefast underlag. En totalvægt mellem 200 og 500 kg kan være kritisk, og en totalvægt over 500 kg bør som udgangspunkt undgås.
  • Kørsel med flere containere ad gangen er særligt belastende og bør undgås. Lange rækkeafstande, vrid i ryggen og uventede belastninger – f.eks. når en container pludselig ændrer retning eller bremses af genstande på gulvet – kan føre til store belastninger i særligt skuldre og ryg.

Læs mere