Ergonomiske udfordringer
Ergonomiske udfordringer som muskel- og skeletbesvær og ensidigt, gentaget arbejde kræver en helhedsorienteret indsats med fokus på variation, arbejdsteknikker, tekniske hjælpemidler, indretning og kultur
Muskel- og skeletbesvær (MSB) er en af de mest udbredte og komplekse arbejdsmiljøudfordringer i Danmark. Det er en tilstand, der ofte udvikler sig i det skjulte, men som kan få store konsekvenser for både ansattes trivsel og virksomhedens drift.
Denne del af branchevejledningen sætter fokus på, hvad MSB er, hvorfor det opstår, og hvordan vi bedst forebygger og håndterer det gennem en helhedsorienteret indsats, der inddrager både fysiske, psykiske og organisatoriske faktorer.
Hvad er muskel- og skeletbesvær (MSB)?
MSB er ofte en usynlig udfordring. Det dækker over smerter og gener i kroppen, som ikke forsvinder ved almindelig hvile og restitution. Det kan spænde fra snigende ømhed til kroniske smerter og fra noget, vi kan leve med, til en tilstand, der påvirker både arbejdsevne og livskvalitet. MSB er noget, vi kun selv kan mærke, men som kræver fælles opmærksomhed og handling. Fordi smerter er subjektive, og vi alle er forskellige, er MSB vanskeligt at måle og vurdere. Vi har forskellige grænser og tolerancer, og både arbejdsmæssige og personlige faktorer har indflydelse på, om vi udvikler MSB.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan MSB skyldes både forhold i arbejdslivet og i privatlivet. De mest belastende arbejdsmiljøfaktorer omfatter tung, manuel håndtering, ensidigt belastende og gentaget arbejde (EGA) og arbejdsstillinger, der belaster kroppen uhensigtsmæssigt.
I vaskerier ses disse risici tydeligt. Mange arbejdsopgaver indebærer ensidigt, gentagne bevægelser, ofte i højt tempo og med begrænset variation. Når disse bevægelser kombineres med forværrende faktorer som uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, kan det føre til overbelastningstilstande som tennisalbue, skulderlidelser og rygsmerter.
Derudover forekommer der ofte tunge løft eller løft i akavede arbejdsstillinger, f.eks. ved håndtering af vasketøj og sække. Dette indebærer risiko for både langvarige overbelastninger og akutte skader som hold i ryggen.
MSB opstår ikke af én grund
Udviklingen af MSB sker sjældent på grund af én enkelt årsag. Det er resultatet af et komplekst samspil mellem fysiske, psykiske, sociale og personlige faktorer. Belastninger i arbejdslivet kan påvirke fritidslivet og omvendt.
Fysiske forhold
Fysiske belastninger har direkte indvirkning på kroppens muskler, led, sener, bindevæv og nerver. I vaskerier kan særligt følgende fysiske belastninger være relevante:
- Ensidigt, gentaget arbejde med højt tempo, kraft og store bevægelsesudslag
- Vedvarende greb om håndværktøj med kraftanvendelse
- Fastlåste arbejdsstillinger
- Manuel håndtering som skub, træk og løft
- Få eller ingen mikropauser
- Højt tempo, intensitet og lange arbejdsdage
- Kulde og træk
Ingen arbejdsstilling er i sig selv sundhedsskadelig. Det er varigheden, gentagelsen, tempoet og intensiteten, der afgør belastningen.
Psykologiske, sociale og ledelsesmæssige forhold
Mindre synlige, men lige så vigtige, er de psykosociale faktorer. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan forstærke fysiske belastninger og i sig selv føre til smerter. Forskning og praksis viser, at risikoen for MSB falder, når der er en god arbejdskultur. Det handler blandt andet om:
- Ledelsesstil og samarbejdskultur
- Trivsel og arbejdsglæde
- Relationer til kolleger og nærmeste leder
Individuelle forhold
Den enkeltes ressourcer og kapacitet spiller en afgørende rolle. Vores fysiske form ændrer sig gennem livet, mens arbejdets krav ofte forbliver de samme. Faktorer som køn, alder, træningstilstand, tidligere skader og smertefølsomhed har betydning. Derudover spiller livsstil, balancen mellem arbejde og fritid, og evnen til at håndtere smerter og udfordringer også en rolle.
MSB er ofte en usynlig udfordring. Det dækker over smerter og gener i kroppen, som ikke forsvinder ved almindelig hvile og restitution.
MSB er ofte en usynlig udfordring. Det dækker over smerter og gener i kroppen, som ikke forsvinder ved almindelig hvile og restitution.
To typer af MSB
MSB opdeles typisk i to hovedtyper:
- Akut MSB
Opstår pludseligt som følge af en fysisk overbelastning, f.eks. ved et tungt eller akavet løft, vrid eller fald. Denne type registreres som en arbejdsulykke og udgør ifølge Arbejdstilsynet cirka en fjerdedel af alle anmeldte arbejdsulykker. - Snigende MSB
Udvikles gradvist over tid som følge af gentagne belastninger. Kroppens tolerance falder med alderen, og belastningen får gradvist større effekt. Denne type anmeldes som en arbejdsbetinget lidelse.
Forebyg MSB
Forebyggelse og håndtering af MSB kan ske på tre niveauer:
NIVEAU 1 – FOREBYGGELSE
Formål
Forebygge udviklingen af MSB blandt medarbejdere
Fokus
- Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen
- Anvendelse af Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger
- Brug af BFA-vejledninger, faktaark og brancheværktøjer
- Styrkelse af dialog mellem AMO, ledelse og medarbejdere
- Implementering af en MSB-politik
Indsatser
- Generelle forebyggende tiltag for hele virksomheden
- Anvendelse af BFA- og AT-vejledninger som grundlag for vurdering af nødvendige forebyggelsestiltag
- Gennemførelse af APV og arbejdsmiljørunderinger
- Jobrotation for at reducere ensidige belastninger
- Sundhedsfremmende initiativer og løbende forbedringer
- Fremme af trivsel og arbejdsglæde
NIVEAU 2 – TIDLIG INDSATS
Formål
Minimere konsekvenserne af begyndende smerter og gener relateret til MSB
Fokus
- Brug af BFA-vejledninger, faktaark og brancheværktøjer
- Vurdering af arbejdsstillinger og medarbejdernes egne oplevelser, f.eks. ved brug af BFA's skema til vurdering af arbejdsbevægelser (se side 28 under ”læs mere”)
- Eventuelt inddragelse af HR og tillidsrepræsentanter (TR)
Indsatser
- Individuelle tilpasninger, dialog og aftaler
- Reduktion af fysisk belastning
- Træningsinitiativer og ergonomisk vejledning
- Opfølgning på identificerede fokusområder
NIVEAU 3 – FASTHOLDELSE OG TILBAGEVENDEN EFTER FRAVÆR
Formål
Understøtte medarbejdere med alvorlig MSB i at vende tilbage til arbejdet
Fokus
- Inddragelse af HR, TR og eventuelt eksterne fagpersoner
- Overholdelse af lovgivning om sygedækning
- Anvendelse af BFA-vejledninger, faktaark og brancheværktøjer
Indsatser
- Individuelle tilpasninger og løbende dialog
- Tværfaglige indsatser og samarbejde
- Afholdelse af rundbordssamtaler
- Udarbejdelse af konkrete aftaler og planer
- Mulighed for opkvalificering og uddannelse
- Støtte fra ledelse og kolleger
Læs mere
-
BFA Service-Turisme: Ergonomi og MSB: Film og temasider med baggrundsviden og gode råd.
-
AT-vejledning: Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde.
-
AT-vejledning: Arbejdspladsens indretning og inventar.
-
AT-vejledning: Løft, træk og skub.
-
AT-vejledning: Om ergonomisk arbejdsmiljø.
-
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Vidensopsamling om effektiv forebyggelse af MSB og fysisk nedslidtning.