Løft let
Et løft betragtes som for tungt, når det medfører risiko for helbredsskader. Belastningen på kroppen afhænger ikke kun af vægten, men også af rækkeafstanden (afstanden fra byrden til kroppen) og løftehastigheden. Jo tungere byrden er, jo længere væk den holdes fra kroppen, og jo hurtigere den løftes, desto større er belastningen.
Vurdering af løft
Løft vurderes ofte ud fra en farveskala, der angiver graden af sundhedsrisiko (se figuren nedenfor):
Rød zone
Løft i dette område anses for klart sundhedsskadelige og skal undgås.
Gul zone
Løft i dette område kræver en grundig vurdering af de forhold, løftet udføres under. Her skal man tage højde for forværrende faktorer (se nedenfor). I den øverste del af den gule zone er løftet kun acceptabelt, hvis alle forhold er optimale.
Grøn zone
Løft i dette område vurderes normalt ikke at udgøre en sundhedsrisiko.
Forværrende faktorer ved løft
Jo flere forværrende faktorer, der er til stede, desto lavere vægt kan håndteres uden risiko. De primære forværrende faktorer er:
- foroverbøjning af ryggen
- vrid eller asymmetrisk belastning
- arbejde med løftede arme over skulderhøjde
Andre væsentlige faktorer inkluderer:
- store, uhåndterlige eller ustabile byrder (f.eks. overfyldte tøjsække eller tunge kemikaliedunke)
- dårlige pladsforhold
- uhensigtsmæssige arbejdsteknikker
- løft fra under knæhøjde
- risiko for uventede bevægelser eller tab af balance
- bæring over længere afstande (mere end 2 meter)
Særlige grænser for bæring af byrder
Hvis byrden ikke blot løftes, men også bæres, nedsættes den maksimalt anbefalede vægt i den gule zone til:
- Tæt ved kroppen: op til ca. 20 kg
- I underarmsafstand: op til ca. 12 kg
- I 3/4 arms afstand: op til ca. 6 kg
Ved bæring bør transportvejen højst være 20 meter på plant underlag. Et enkelt trappetrin svarer til ca. 1 meters bæreafstand og skal medregnes i den samlede belastning.
Vasketøjssække – en særlig løfterisiko
Vægten af en vasketøjssæk varierer afhængigt af størrelse, fyldningsgrad og om indholdet er vådt eller tørt. En stor sæk med vådt vasketøj kan veje op mod 30-40 kg. Manuelle løft af byrder over 30 kg anses for klart sundhedsskadelige, hvis de løftes i mere end underarmsafstand.
For at reducere belastningen anbefales det:
- at anvende mindre sække, som er lettere at håndtere.
- at indgå aftaler med kunder om ikke at overfylde sække og komme alt det våde vasketøj i samme sæk.
I vaskerier med conveyorbaner skal ophængningen af sække tilrettelægges, så sundhedsskadelige løft undgås. Følgende tiltag kan bidrage til at reducere belastningen:
- Undgå løft over skulderhøjde: Sække bør ikke stables så højt i containere, at de skal løftes fra eller over skulderhøjde.
- Brug glidesystemer: Hvis sække er stablet højt, bør de kunne glides ned til en rullebane eller et bord frem for at løftes manuelt.
- Løftning af containere: Brug af løfteplatforme, gaffelløftere eller andre løfteanordninger gør det muligt at undgå uhensigtsmæssige, lave arbejdshøjder ved håndtering af de nederste sække.
- Ergonomisk ophængning: Ophængning af sække på conveyorkroge bør kunne ske uden løft, ved at krogene er placeret i en højde mellem midtår og brysthøjde, så medarbejderen kan arbejde i en naturlig og oprejst stilling.
Løft af vasketøj
På de følgende billeder ses en effektiv løsning, hvor en lille kran monteret på en svingarm anvendes til at løfte tunge vasketøjssække. Det reducerer behovet for manuelle løft og mindsker belastningen på kroppen.
Her vises en anden løsning, hvor vasketøjet kan løftes direkte ind i tumbleren i én arbejdsgang. Det sparer tid og skåner medarbejdernes ryg og skuldre.
Når hjælpemidler ikke kan anvendes til at løfte vasketøj, er det vigtigt at begrænse mængden af vasketøj, der løftes ad gangen, især ved løft til lave eller høje hylder. Brug altid to hænder ved løft af tunge stykker vasketøj.
Håndtering af dunke med kemikalier
For at undgå tunge løft bør vaskemidler og andre kemikalier så vidt muligt indkøbes i mindre beholdere med 5-10 liter. Hvis større dunke er nødvendige, skal de transporteres med egnede tekniske hjælpemidler på hjul.
Anbring dunke i stabile holdere, som letter håndteringen og minimerer risikoen for spild og skader.
Håndscannere
Tunge eller uhensigtsmæssigt udformede håndscannere kan belaste arme og skuldre. Overvej at udskifte ældre modeller med nyere og lettere alternativer og vurder ergonomien ved brugen og placeringen af scannere i arbejdsgangen.
Ud over de allerede nævnte hjælpemidler findes der en række andre tekniske hjælpemidler, som kan reducere de fysiske belastninger i vaskerier. Eksempler på relevante hjælpemidler er:
- Transportbånd og glideslidsker – letter flytning af vasketøj og reducerer behovet for løft.
- Løftevogne og sakseborde – sikrer gode arbejdshøjder og minimerer bøj og stræk.
- Hjælpemotorer til tunge vogne – gør det lettere at skubbe og trække, især ved transport over længere afstande.
- Exoskeletter – kan aflaste kroppen ved gentagne bevægelser og reducere belastningen på muskler og led.
Læs mere
-
BFA Service-Turisme: Ergonomi og MSB: Film og temasider med baggrundsviden og gode råd.
-
AT-vejledning: Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde.
-
AT-vejledning: Arbejdspladsens indretning og inventar.
-
AT-vejledning: Løft, træk og skub.
-
AT-vejledning: Om ergonomisk arbejdsmiljø.
-
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Vidensopsamling om effektiv forebyggelse af MSB og fysisk nedslidtning.
