Forebyg ulykker

Forebyg ulykker

Forebyggelse af ulykker kræver analyse af årsager, instruktioner, tilsyn og konkrete forbedringer baseret på læring.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at alle medarbejdere i vaskeriet er oplyst om de risici, der er forbundet med arbejdet, og at de er instrueret og oplært i at udføre deres opgaver på en sikker måde.

Det er også arbejdsgiverens ansvar at føre tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt, og at der følges op på ulykker eller næsten-ulykker. Ulykker skal analyseres grundigt, så årsagerne identificeres, og gentagelser forebygges.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at alle medarbejdere i vaskeriet er oplyst om de risici, der er forbundet med arbejdet, og at de er instrueret og oplært i at udføre deres opgaver på en sikker måde.

Hvor opstår ulykker på vaskerier?

Der bør være særlig opmærksomhed på de mest typiske ulykkestyper i vaskerier:

  • Faldulykker – f.eks. ved at snuble over genstande eller glide på våde og glatte gulve.
  • Ulykker med transportudstyr – f.eks. ved brug af båndtransportører, conveyorbaner, manuelle vogne og rullecontainere, hvor man mister kontrollen, bliver påkørt eller får kropsdele i klemme.
  • Klemulykker – f.eks. ved håndtering af containere eller under brug af vaskemaskiner, strygeruller, torretumblere, presse- og valsemaskiner.
  • Stikskader – f.eks. fra kanyler, skalpeller eller knive, ofte som følge af manglende brug af stiksikre handsker og lysborde.
  • Skoldning og ætsning – f.eks. ved dampudslip eller indånding af ætsende dampe.

Det anbefales at gennemgå arbejdspladsen og vurdere, om lignende ulykker kan opstå samt at iværksætte forebyggende tiltag i tide.

Sådan forebygger I ulykker

Analyse

Ved analyse af en ulykke, næsten-ulykke eller risikofyldt arbejdsfunktion er det vigtigt at identificere de bagvedliggende årsager. Målet er ikke at placere skyld, men at forstå, hvorfor situationen opstod, og hvordan den kan forebygges fremover.

Begrebet "hændeligt uheld" bør ikke accepteres. Der er næsten altid én eller flere årsager til, at noget går galt. En effektiv metode er at stille gentagne "hvorfor?"-spørgsmål, indtil man når frem til de grundlæggende årsager.

Ved at følge disse spor identifieres de centrale forhold, der skal forbedres; f.eks. bedre instruktion, udarbejdede/opdaterede risikovurderinger og tilgængelige værnemidler. Ofte vil løsningen ikke kun forebygge den konkrete ulykkestype, men også andre lignende hændelser.

Fra analyse til handling

Når årsagerne er identificeret, skal der findes en samlet løsning, der effektivt forebygger gentagelser. Løsningen skal implementeres og følges op: Virker den efter hensigten, eller skal den justeres?

Det er vigtigt, at læring fra ulykker omsættes til konkrete forbedringer. Hvis man blot konkluderer, at medarbejderen ”skal passe bedre på næste gang", opnår arbejdspladsen ingen reel forebyggelse af ulykker.

Eksempel:

En medarbejder får et kemikalie i øjet under arbejde i kemikalierummet. Ved at spørge "hvorfor?" kan man afdække flere mulige årsagskæder:

1. Manglende instruktion

  • Hvorfor vidste medarbejderen ikke, hvordan stoffet skulle håndteres?
    • Fordi hun ikke havde fået instruktion.
  • Hvorfor var instruktionen ikke givet?
    • Fordi der ikke var en fast procedure for oplæring.

2. Mangelfuld procedure

  • Hvorfor var proceduren utilstrækkelig?
    • Fordi den kemiske risikovurdering ikke var udarbejdet.

3. Manglende værnemidler

  • Hvorfor blev det krævede værnemiddel ikke brugt?
    • Fordi det ikke var tilgængeligt.

Læs mere

Læs mere